Julegaver til medarbejdere er en fast tradition i mange virksomheder, og det er en god måde at sige tak for endnu et år. Men julegaven er også underlagt nogle helt konkrete skatteregler, og går du over grænsen, kan din medarbejder ende med en skatteregning i stedet for en gave.
Det er meget nemmere at undgå, end det lyder. I dette indlæg gennemgår vi grænserne, så du kan handle ind til julegaver med ro i maven.
Og så er der nyt på vej: Fra 2027 hæves to af grænserne – læs med og find ud af hvilke.
Lad os tage det vigtigste først. Julegaver, du giver i 2026, følger 2026-reglerne. De nye, højere grænser gælder først fra 2027, så brug tallene herunder, når du handler julegaver i år.
Når du giver dine medarbejdere gaver, er der tre forskellige grænser i spil, og de bliver ofte blandet sammen:
| Grænse | 2026 | 2027 |
| Julegave-grænsen (selve julegaven) | 1.000 kr. | Forventes uændret |
| Den almindelige bagatelgrænse (små gaver og goder hen over året) |
1.400 kr. | 1.500 kr. |
| Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder |
7.600 kr. | 7.800 kr. |
En julegave i form af en fysisk ting er skattefri for dine medarbejdere, så længe den ikke er mere værd end 1.000 kr. Det gælder også selvom medarbejderen har fået andre små goder i løbet af året. Julegaven har altså sin egen beskyttelse, så længe den holder sig under grænsen.
Gavekort er lidt en anden historie. De kan kun være en skattefri julegave, hvis de ikke kan ombyttes til kontanter, og hvis de kun kan bruges på begrænsede muligheder, fx en julegaveshop på nettet eller bestemte menuer på en restaurant. Kontanter er aldrig skattefri, men vil altid blive beskattet som løn.
Ud over julegaven findes der en bredere grænse for alle de små opmærksomheder, du giver dine medarbejdere i løbet af året. Tænk vin, blomster, chokolade og lignende. I 2026 er grænsen 1.400 kr. pr. medarbejder pr. år.
Det vigtige at huske er, at julegaven også tæller med i den grænse. Giver du en julegave til 1.000 kr., har du altså stadig 400 kr. tilbage til små opmærksomheder resten af året.
Fødselsdage, bryllupper, fødsler og jubilæer spiller efter egne regler. Gaver ved disse anledninger bliver ikke beskattet, så længe de er af mindre værdi og passer til anledningen. De tæller ikke med i de 1.400 kr. Går gaven derimod ud over, hvad der er passende til anledningen, bliver den skattepligtig og er omfattet af den almindelige bagatelgrænse.
Grundreglen er, at hvis den samlede værdi af julegaven og årets øvrige smågoder overstiger 1.400 kr., bliver hele beløbet skattepligtigt for medarbejderen – ikke kun den del, der ligger over grænsen.
Der er dog en vigtig undtagelse for julegaven, og den er lidt tricky, så vi viser det med eksempler. Alle tal er for 2026.
| Julegave | Øvrige smågoder i året | Samlet | Hvad bliver beskattet |
| 900 kr. | 600 kr. | 1.500 kr. | Kun de 600 kr. Julegaven er under 1.000 og forbliver skattefri. |
| 1.010 kr. | 400 kr. | 1.410 kr. |
Hele 1.410 kr. Julegaven er over 1.000 kr. og mister sin beskyttelse |
| 1.000 kr. | 400 kr. | 1.400 kr. | Ingenting |
| 1.400 kr. | Ingen | 1.400 kr. | Ingenting. Uden andre gaver er det kun den almindelige bagatelgrænse, der gælder. |
Tommelfingerreglen er derfor: Hold julegaven på højst 1.000 kr. – så er den altid skattefri. Går du over, risikerer din medarbejder at blive beskattet af hele beløbet.
Ud over de to grænser findes der en tredje, som er betydeligt større: Bagatelgrænsen for goder af overvejende arbejdsmæssig karakter. I 2026 er den på 7.600 kr.
Den er helt sin egen pulje ved siden af de 1.400 kr. Et gode hører altid til i den ene pulje eller den anden, aldrig begge. Det afgørende er, om godet primært er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet.
Det kan fx være:
Julegaver og andre gaver hører ikke til her, men under den almindelige bagatelgrænse. Så hvis du giver både en influenzavaccination og en julegave, er det to forskellige regnskaber.
Det er meget rart at vide, for så kan du udnytte begge grænser fuldt ud.
For julegaven og den almindelige bagatelgrænse gælder, at du som udgangspunkt ikke skal indberette noget, selvom grænsen bliver overskredet. Det er medarbejderen selv, der skal selvangive værdien på sin årsopgørelse.
Der er dog én undtagelse: Hvis værdien af en enkelt gave overstiger bagatelgrænsen, skal du indberette den til Skattestyrelsen.
For goder af arbejdsmæssig karakter har du som arbejdsgiver slet ingen indberetningspligt, heller ikke hvis et enkelt gode har en høj værdi. Her er det din medarbejder, der selv skal selvangive som B-indkomst, hvis grænsen overskrides.
Fra 2027 stiger to af grænserne:
Julegave-grænsen på 1.000 kr. forventes at forblive uændret. Det betyder, at der bliver lidt mere råderum til de små opmærksomheder hen over året. Så husk det, når du lægger budget for 2027.
Julegaven er lille, men en vigtig del af din samlede personalepleje, og netop fordi reglerne er kringlet, er det en god idé at kende grænserne, inden julegaveshoppingen går i gang. Her er tre ting, du skal huske på:
God fornøjelse med julegaveshoppingen.
Er du i tvivl om, hvordan din julegave eller andre personalegoder skal behandles skattemæssigt, er du altid velkommen til at kontakte vores jurister på telefon 72 27 90 16 eller HRJura@visma.com.