Ferieloven er ikke altid lige ferieagtig. Når året nærmer sig sin afslutning, og to do-listen vokser, er det let at overse, at der stadig står nogle feriedage og venter. Men det kan hurtigt blive dyrt at glemme dem.
Som arbejdsgiver skal du nemlig vide, hvad der skal ske med medarbejdernes ikke-afholdte ferie, og her skelner loven mellem de første 4 ferieuger og den 5. ferieuge. De to typer ferie bliver nemlig behandlet en smule forskelligt.
De første 20 feriedage er den såkaldte direktiv-beskyttede ferie. Det lyder måske lidt tungt, men betyder kort sagt, at de skal holdes, medmindre medarbejderen er forhindret af en godkendt årsag.
Hvis medarbejderen ikke når at holde ferien, skal værdien af dagene indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond. Du må hverken udbetale, beholde eller “parkere” dagene til næste år. De skal simpelthen sendes videre.
Den 5. ferieuge er ikke omfattet af EU’s regler, og her får du som arbejdsgiver lidt mere fleksibilitet. Sammen med medarbejderen kan du vælge, om dagene skal udbetales senest d. 31. marts næste år, eller om I vil aftale at overføre dem til næste ferieår.
Men pas på – for her er et par vigtige spilleregler:
Og husk! Der kan kun overføres det antal feriedage, medarbejderen rent faktisk har optjent ud over de første 20 dage.
Nogle gange går alt efter planen, og andre gange gør livet, som det vil. En feriehindring opstår, når en medarbejder helt lovligt er forhindret i at holde sin ferie. Det er altså ikke noget, man selv kan vurdere sig frem til – loven har en helt konkret liste over, hvad der tæller som en feriehindring.
De mest almindelige feriehindringer er fx:
Her gælder særlige regler:
Har medarbejderen feriegodtgørelse, skal du huske at indberette overførslen til FerieKonto senest d. 31. januar. Glemmer du det, kan pengene i stedet ende hos Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond.
Her får du et overblik over fristerne du skal have styr på:
Ferieloven kan virke kompliceret, men i bund og grund handler det om at sikre, at alle får den ferie, de har ret til på en fair og gennemsigtig måde.
Når du kender forskellen på de første 4 ferieuger og den 5. ferieuge, ved hvordan du håndterer feriehindringer, og holder øje med de vigtigste frister, er du allerede godt på vej.
Så kan du læne dig lidt tilbage med ro i maven, og visheden om, at ferien både er lovlig, ordentlig og til tiden. For ferie skal helst handle om at holde fri, ikke om at holde styr på fonden.
Så er du naturligvis velkommen til at kontakte DataLøns jurister og bede om rådgivning på telefon 72 27 90 16 eller HRjura@visma.com.