
2019 - året der gik
Først og fremmest rigtig godt nytår! Vi håber, du er kommet trygt og sikkert gennem både nytår og årsskifte. Nu tager vi hul på et nyt årti. Men inden da vil vi kaste et blik tilbage på året, der gik.
Ellers har vi samlet overblikket her. Den 1. september 2019 trådte indefrysningsperioden i kraft. Det betød, at vi i DataLøn begyndte at indberette dine medarbejderes feriemidler til fonden Lønmodtagernes Feriemidler.
Er du nysgerrig på, hvad der sker efter indefrysningsperioden?
Bliv klogere på fonden Lønmodtagernes Feriemidler
Der blev også lavet et login-modul på borger.dk, så dine medarbejdere selv kan følge med i, hvor mange feriepenge der er indberettet og indefrosset i den nye fond. Og er du arbejdsgiver, så kender du måske login-modulet på Virk. Her kan du se, hvor meget I som virksomhed har indberettet for jeres medarbejdere.
Husk, at det ikke gælder for de medarbejdere, der har ret til ferie med løn. Her kan du til gengæld trække en rapport, når du er logget ind i DataLøn.
Find login-modulerne her
Vi nåede faktisk også at tage hul på samtidighedsferien, selvom det først er i år, den træder i kraft. Vi kom blandt andet ind på ferieafholdelsesperioden, og hvordan vi kommer til at holde ferie efter de nye regler. Men bare rolig - vi stopper ikke der. Vi fortsætter selvfølgelig med at lave mere materiale til dig om den nye ferielov, så du er klædt godt på. Hvis du ikke kan vente, kan du sikre dig plads på et af vores ferielovskurser lige her:
Find et ferielovskursus nær dig
Læs mere om samtidighedsferie
Med en ny ferielov følger der mange nye ændringer, du skal forholde dig til. Blandt andet skulle du tage stilling til, om du vil tilbyde dine medarbejdere at holde ferie på forskud.
Har du endnu ikke taget stilling, kan du læse mere her
Og så var der fondsferiedagene... Har du medarbejdere, som er nye på arbejdsmarkedet og først er ansat i 2019, kan de have ret til fondsferiedage i 2020. Vi har skabt et overblik, så du nemt kan se, hvor mange feriedage de egentlig har i 2020.
Ud over den nye ferielov bød 2019 også på vigtige GDPR-emner. Datatilsynet udvalgte 4 områder, som fik særlig opmærksomhed, når de førte tilsyn i 2019.
Bliv klogere på Datatilsynets fokusområder her
GDPR-arbejdet er stadig en vigtig del af alle virksomheders dagligdag. Derfor fortsætter vi selvfølgelig med at dele guides, tips og tricks til dit daglige arbejde med GDPR.
I 2019 gjorde vi dig også opmærksom på dit ansvar for at sikre, at din virksomhed overholder reglerne om arbejdstid. Som arbejdsgiver skal du nemlig holde styr på, hvor meget dine medarbejdere arbejder.
Derfor kan du med fordel tjekke de mange integrationer, du kan lave mellem DataLøn og dine andre systemer. Der er nemlig hele 21 integrationer til tidsregistreringssystemer, så du kan få overført dine medarbejderes tidsregistreringer automatisk til DataLøn. Så sparer du både tid og kan bedre gennemskue, om I lever op til de danske arbejdstidsregler.
Find integrationerne her
Læs om reglerne for arbejdstid
Som altid arbejder vi på at gøre lønarbejdet lettere for dig som arbejdsgiver. Derfor fik du i 2019 nye tilbud, som både du og dine medarbejdere kan få glæde af.
Blandt andet kan du nu tilkøbe branchespecfikke APV-analyser, så du er sikker på, at I overholder lovkravet om APV-undersøgelser.
Læs mere om APV-analyser
2019 kom også til at handle om personalegoder. Du fik 2 nye tilkøbsmuligheder til dit DataLøn abonnement - nemlig rabatportalen Visma LogBuy og Dansk Tandforsikring. Igen vil vi gøre hverdagen nem for dig, så beskatning af tandforsikringen kører selvfølgelig automatisk i DataLøn. Du bliver derimod ikke beskattet af personalegodet Visma LogBuy.
Læs mere om Visma LogBuy
Læs mere om Dansk Tandforsikring