Klæd dine kunder godt på til den nye ferielov – vores jurister står klar til at undervise hos dig

En ny ferielov er på vej, og for dig som lønpartner betyder det, at du skal være opmærksom på de nye regler, der snart træder i kraft for dine kunder.


Folketinget har vedtaget en ny ferielov, som betyder grundlæggende ændringer af måden vi optjener og afholder ferie.
Ferieloven er først fuldt ud implementeret i 2020, men for nogle medarbejdere, vil de allerede mærke til den nye lov.

Vi tilbyder derfor, at du som lønpartner kan afholde halv- eller heldagskursus i den nye ferielov, hvor vores dygtige jurister vil komme ud og fortæller mere om hvilke ting, du og dine kunder skal være opmærksom på.

Hvis du allerede kender lidt til den nye lov, anbefaler vi halvdagskurset, hvor vi kommer omkring de væsentligste ændringer, såsom:
  • Samtidighedsferie – Ferieår og ferieafholdelsesperioden
  • Overgangsordning for medarbejdere, der er på arbejdsmarkedet før 1. september 2020, herunder indefrysning af tilgodehavende feriepenge
  • Ferielukning
  • Udbetaling af ferietillæg
  • Feriehindringer
  • Lovens fravigelsesmuligheder


Hvis du endnu ikke har haft tiden til at sætte dig ind i den nye lov, så tilbyder vi heldagskurser, som sørger for en grundig gennemgang af alt du bør vide i forbindelse med de nye regler, såsom ovenstående punkter og:
  • Feriefondsdage, for medarbejdere bliver ansat i perioden fra 1. september 2019 til 31. december 2019
  • Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler
  • Feriehindringer, særligt i forbindelse med sygdom og barsel
  • Ferieafholdelse i forbindelse med opsigelse og fritstilling
  • Modregning og forældelse
  • Lovens fravigelsesmuligheder, herunder både ved kollektiv og individuel aftale
  • Den nye ferielovs eventuelle konsekvenser for virksomhedens aftaler om ekstra feriedage og ansættelseskontrakter med bestemmelser om ferie

Har vi fanget din interesse? Så skriv til os på mail: partner@bluegarden.com og hør mere om muligheden for at få en jurist ud til jer.
Book en jurist