A-G

  • A-indkomst

    A-indkomst er den indkomst, du betaler A-skat af. A-indkomst er eksempelvis løn, provision, feriepenge, SU og dagpenge.
  • A-kasse (Arbejdsløshedskasse)

    Hvis du er medlem af en A-kasse, har du ret til dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs. Samtidig kan en A-kasse administrere udbetaling af feriedage og efterløn.
  • A-skat

    A-skat er den skat, du betaler af din primære indtægt, A-indkomsten. A-skat indberettes årligt til skat, så den kan skrives på din selvangivelse. Det afhænger af skattekortet, hvor meget du skal betale i A-skat. Det er din pligt som lønmodtager at oplyse, hvilket skattekort der skal bruges.
  • A conto/forskud

    A conto betyder, at noget er betalt delvist og senere skal følges op af enten en restbetaling eller en tilbagebetaling. Om du skal betale mere eller får penge tilbage afhænger af, om a conto-betalingen har været for stor eller for lille i forhold til den endelige regning. Der kan ikke udbetales a conto løn over flere måneder uden træk af A-skat og AM-bidrag.
  • Akkord lønnet

    Akkordløn betyder, at du modtager en fast løn for et bestemt stykke arbejde. Akkordløn kombineres oftest med en fast timeløn. Det findes oftest i bygge- og anlægsbranchen samt i produktionsvirksomheder.
  • AM-bidrag (Arbejdsmarkedsbidrag)

    Alle lønmodtagere og selvstændige skal betale et AM-bidrag på 8%. Bidraget bliver beregnet af bruttolønnen inkl. personalegoder efter fradrag af ATP og pensionsordning. Der betales ikke AM-bidrag af dagpenge, SU, kontanthjælp, efterløn og folkepension.
  • AM-grundlag

    AM-grundlag er det samme som AM-indkomst. Grundlaget findes ved at trække ATP og andre pensioner fra bruttolønnen inkl. personalegoder.
  • AMP (Arbejdsmarkedspension)

    AMP er en procentdel af lønnen, som går til pension. Ved de fleste overenskomster er AMP et krav, og din arbejdsgiver har pligt til at indbetale procentdelen. Det kan også være bestemt, at du selv skal bidrage med en procentdel.
  • Ansættelsesbevis, -brev eller –kontrakt

    Hvis du arbejder over 8 timer om ugen, har du ret til et ansættelsesbevis. Ansættelsesbeviset skal minimum indeholde 10 punkter og skal beskrive de væsentlige forhold, der gælder for din ansættelse:
    1. Arbejdsgiverens og medarbejderens navn og adresse
    2. Arbejdsstedets beliggenhed eller hvor arbejdet primært udføres
    3. Beskrivelse af arbejdet eller medarbejderens titel/stilling
    4. Starttidspunkt for ansættelse
    5. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvis der ikke er tale om en tidsubestemt ansættelse
    6. Medarbejderens ferierettigheder
    7. Medarbejderens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler
    8. Oplysninger om løn, tillæg, andre løndele og udbetalingstidspunkt
    9. Den normale daglige, ugentlige eller månedlige arbejdstid
    10. Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet
    11. Øvrige væsentlige forhold for ansættelsen
    En ansættelseskontrakt kan indeholde flere punkter. Eksempelvis:
    • Regler for opsigelsesfrister inden for prøvetiden
    • Regler for overarbejde
    • Konkurrence og kundeklausuler
    • Regler om barnets første sygedag Indbetalinger til personaleforening
    Hvis der sker ændringer i din ansættelse, skal du have et nyt ansættelsesbevis eller et tillæg. Beviset skal være udarbejdet senest 1 måned efter din første arbejdsdag, og det skal være skriftligt.
  • App

    App er en forkortelse for application software. En app tilføjer en ekstra funktion til en computer, mobil eller tablet – eksempelvis et lille tilføjelsesprogram til smartphones.

  • Arbejdstid

    Den normale arbejdstid i Danmark er 37 timer om ugen (uden frokostpause).
  • Arbejdstimer

    Dine arbejdstimer står på din lønseddel. Det er især vigtigt i forhold til efterløn, dagpenge og beregning af ATP.
  • ATP (Arbejdsmarkedet TillægsPension)

    ATP er en lovpligtig pensionsordning for alle danske lønmodtagere – et supplement til folkepensionen. Din arbejdsgiver indbetaler to tredjedele af bidraget, og du betaler selv resten. Du får udbetalt din ATP, når du er i folkepensionsalderen. Du kan se satser og betalingsfrister på atp.dk.
  • B-indkomst

    B-indkomst er indkomst, hvor der ikke er trukket skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag), inden du får udbetalt beløbet. For eksempel hvis du er freelancer eller har fået et honorar for at give en koncert eller holde oplæg. Du skal selv sørge for at betale skat og AM-bidrag af B-indkomsten.
  • B-skat

    B-skat er den skat, du betaler af B-indkomst. B-skat består af ti årlige rater, der udregnes på baggrund af forskudsopgørelsen. Hvis du modtager B-indkomst, skal du selv sørge for at betale B-skat modsat den mere almindelige A-indkomst, der bliver trukket automatisk.
  • Barnets 1. sygedag

    Barnets 1. sygedag er en ret, du som medarbejder har til at holde fri med løn. Retten fremgår af din ansættelseskontrakt, personalehåndbog eller overenskomst. Der kan også være aftale om barnets 2. sygedag.
  • Barselsdagpenge

    Hvis du ikke har ret til løn under barsel, kan du få barselsdagpenge. For at få barselsdagpenge skal du kontakte kommunen, som udbetaler dem. Hvis du har fuld løn under barsel, er det din arbejdsgiver, der får barselsdagpenge. Læs mere om barselsdagepenge på borger.dk.
  • Befordringsfradrag (kørselsfradrag)

    Befordringsfradrag er et fradrag, der giver kompensation til folk med langt til arbejde. Det kan trækkes fra i skat, hvis du har over 24 km til og fra arbejde. Du har selv pligt til at holde styr på antallet af kilometer og antallet af arbejdsdage. Transportmidlet har ingen betydning. Se satserne på skat.dk.
  • Befordringsgodtgørelse (kørselsgodtgørelse)

    Hvis din arbejdsgiver kræver, at du kører i egen bil i arbejdstiden, kan du få udbetalt kørselsgodtgørelse. Kørselsgodtgørelse er skattefrit, men skal indberettes til skat, hvilket er arbejdsgivers pligt. Der må ikke udbetales kørselsgodtgørelse uden indberetning.

    Der er krav til registrering af kørsel. Er kørsel ikke registreret korrekt, kan skat angive beløbet som almindelig løn. Registrering af kørsel kan foregå ved hjælp af en kørebog eller køreseddel.
  • Beskæftigelsesfradrag

    Beskæftigelsesfradraget udregnes på baggrund af din indkomst – både af lønindkomst og overskud af personlig virksomhed. Beskæftigelsesfradraget kommer automatisk med på årsopgørelsen som et ligningsmæssigt fradrag. Læs mere om beskæftigelsesfradrag på skat.dk.
  • Bestyrelseshonorar

    Bestyrelseshonorar skal som hovedregel beskattes som A-indkomst, hvor der trækkes A-skat og AM-bidrag.
  • Betalingsservice

    Betalingsservice er en tjeneste, som du kan bruge til automatisk og elektronisk at betale dine regninger. Fordelen ved betalingsservice er, at du slipper for at skulle huske at betale dine regninger manuelt, og at du undgår rykkere, da alle regninger bliver betalt til tiden. Numrene, du skal bruge til at tilmelde en regning til betalingsservice, står på det girokort, du modtager. Du kan melde en regning til betalingsservice via netbank eller i din bank. Proceduren kan være forskellig fra bank til bank. Kontakt derfor din bank, hvis du har problemer.
  • Bikort

    Bikort er et skattekort, du kan bruge, hvis du har flere arbejdsgivere. Bikortet bruges normalt ikke til den primære indkomst, da hovedkortet bruges her. Derfor bruger bikortet din normale trækprocent uden et fradrag (fradraget bruges på hovedkortet). Bikortet hentes automatisk fra skat. Det eneste, du skal huske, er at give din arbejdsgiver besked om at bruge bikortet, hvis jobbet ikke er din primære indtægtskilde. Derefter er det arbejdsgiverens ansvar at hente bikortet fra skat. Du kan godt bruge dit bikort hos flere arbejdsgivere på en gang.
  • Bruttoløn

    Bruttoløn er beløbet før betaling af AM-bidrag, ATP, skat og andre offentlige ydelser. Hvis du er i tvivl om, hvad din bruttoløn er, kan du kigge på din ansættelseskontrakt. Bruttolønnen indeholder også personalegoder for eksempel fri telefon og fri bil.
  • Bonus

    Din arbejdsgiver kan udbetale en bonus til dig, hvis du skal belønnes for eksempelvis en ekstra god arbejdsindsats. En bonus bliver betragtet som almindelig A-indkomst, som du skal betale A-skat og AM-bidrag af.
  • CVR-nummer

    CVR står for Det Centrale Virksomhedsregister. Det er statens stamregister for virksomhedsoplysninger og indeholder oplysninger om alle virksomheder i Danmark. Et CVR-nummer er en virksomheds identifikationsnummer – på samme måde som enhver dansk statsborger har et CPR-nummer, der kan identificere dem. CVR-nummeret indeholder 8 cifre og er unikke for den enkelte virksomhed, og det er dette nummer, som skal bruges i enhver situation, hvor virksomheden skal identificere sig over for offentlige myndigheder, kunder, skat med mere.

    Se også P-nummer og SE-nummer.

  • E-boks

    E-boks er en digital postkasse, hvor du kan få og samle vigtige dokumenter digitalt. Du kan for eksempel få din lønseddel fra Bluegarden i e-boks, hvis din arbejdsgiver har tilmeldt dig.
  • E-indkomst

    E-indkomst er et samlet register, hvor alle dine indkomstoplysninger indberettes til. Dette omfatter også din SU, pension, dagpenge og kontanthjælp. Både medarbejder og arbejdsgiver kan få adgang til alle lønoplysninger til e-indkomst.
  • E-skattekort

    Dit e-skattekort er dit elektroniske skattekort. E-skattekortet/skattekortet kan være et hovedkort, bikort/bruttokort eller frikort, som viser trækprocent og skattefradrag pr. dag, uge, 14. dag og måned. Dit e-skattekort kan ses på din forskudsopgørelse.
  • Fagforening

    En fagforening kæmper typisk for bedre løn- og ansættelsesvilkår. Der findes mange forskellige fagforeninger i Danmark inden for forskellige arbejdsområder. Kontigentet kan trækkes fra i skat og bliver indberettet af fagforeningen selv til forskudsopgørelsen og årsopgørelsen.
  • Ferie

    Du skal holde din ferie fra den 1. maj til den 30. april (ferieåret). Man holder minimum 5 ugers ferie, hvor 3 ugers sammenhængende ferie kaldes hovedferien. Restferien skal holdes minimum en uge ad gangen. Hovedferien skal aftales 3 måneder før, den starter, og restferien skal aftales 1 måned før, den starter.
  • Feriedage

    Du har ret til 5 ugers ferie eller 25 feriedage. Du optjener ret til 2,08 feriedage pr. måned (25 feriedage/12 måneder = 2,08 dage). 0,96 dag pr. lønperiode, hvis du er 14-dageslønnet. Ferien kan efter aftale også optjenes/holdes i timer.
  • Feriefridage

    Du kan få 5 feriefridage (en 6. ferieuge), men det skal stå i ansættelseskontrakten, personalehåndbogen eller overenskomsten, da der ikke er en offentlig lovgivning omkring det.
  • Feriekonto

    Feriekonto administrerer og udbetaler feriepenge. Det er på Feriekonto.dk, at du kan få oplysninger om dine udbetalte feriepenge eller bestille feriekort.
  • Feriepenge

    Som medarbejder er du dækket af Ferieloven og har dermed ret til feriepenge/-dage, som din arbejdsgiver betaler. Feriepengene bliver opgjort som 12,5 procent af din løn i løbet af et år, og dette beløb bliver beskattet på samme måde som din almindelige løn.

    Du optjener dine feriepenge/-dage fra den 1. januar til den 31. december, men kan først bruges året efter. Feriepenge, der er optjent i 2015, bliver altså først udbetalt for ferie, der holdes fra den 1. maj til den 30. april 2016.

    Selvom du ikke har optjent ferie, har du stadig krav på at holde 5 ugers ferie. Det bliver bare for egen regning.

    Udbetalingen af feriepenge er noget, du som medarbejder selv skal søge om online via Feriekonto.dk. Du kan tidligst søge 1 måned før, ferien begynder.
  • Ferietillæg

    Alle medarbejdere, der er ansat som funktionær eller funktionærlignende vilkår, har ret til et ferietillæg på minimum 1 procent. Ferietillægget beregnes som 1 procent af den ferieberettigede løn for sidste optjeningsår og udbetales, inden det nye ferieår starter – typisk med lønnen for april eller maj.
  • Ferieår

    Et ferieår er fra den 1. maj til den 30. april.
  • Forskud/a conto

    Forskud betyder, at noget er betalt delvist, som senere skal følges op af enten en restbetaling eller en tilbagebetaling. Om man skal betale mere, eller om man får penge tilbage afhænger af, om forskudsbetalingen har været for stor eller for lille i forhold til den endelige regning. Der kan ikke udbetales forskudsløn over flere måneder uden træk af A-skat og AM-bidrag.
  • Forskudsopgørelse

    Forskudsopgørelse er en oversigt over dit næste års indkomst og fradrag. Du får forskudsopgørelsen fra skat i november. Du har selv pligt til at kontrollere, at den er korrekt, og hvis din indkomst ændres, kan den rettes hele året.
  • Fratrædelsesgodtgørelse

    Ved opsigelse/afskedigelse kan du i visse tilfælde få en fratrædelsesgodtgørelse på op til 8.000 kroner skattefrit. Hvis man som funktionær er blevet opsagt efter 12 års ansættelse i den samme virksomhed, har man krav på en godtgørelse. Det gælder dog ikke, hvis man kan få folkepension, eller hvis man indgår i en alderspensionsordning, inden man fylder 50 år. Læs mere om fratrædelsesgodtgørelse på skat.dk.
  • Frikort

    Et frikort giver dig en skattefri indtjening, inden du skal betale normal skat. Frikortet er et skattekort ligesom bikort og hovedkort. På frikortet betaler du en skatteprocent på 0, indtil du overstiger grænsen, hvorefter du betaler normal skat via hovedkort eller bikort. Selvom man er skattefritaget, skal man stadig betale arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent. Frikortet er altså en måde, hvorpå skat fritager folk fra at betale skat af deres tidligste indtjening. På den måde kan eksempelvis unge med fritidsjob beholde mere af deres løn og først betale normal skat, når de overstiger det fastsatte personfradrag. Se beløbsgræsen på skat.dk.
  • Fritstilling

    Hvis du bliver fritstillet, betyder det, at du ikke skal møde på arbejde mere. Så får du din normale løn i den opsigelsesperiode, du har. Du må bare ikke blive ansat ved en konkurrent, eller selv starte samme type virksomhed, da du skal være loyal over for arbejdsgiveren.
  • Fritvalgsordning

    En fritvalgsordning er overenskomstbestemt. Ordningen går ud på, at arbejdsgiver skal indbetale en procentdel af lønnen til enten ferie, pension eller løn. Du vælger selv, hvad beløbet bruges til. Hvornår du skal vælge, afhænger af overenskomsten, og valget gælder et år af gangen. Vælger du ikke noget, skal det opsparede beløb indbetales til din pension. Du bliver først beskattet af beløbet, når det bliver udbetalt – ikke løbende.
  • Funktionær

    Både offentligt ansatte og privat ansatte kan være funktionærer. Det er arbejdstiden og arbejdsopgaverne, der afgør, om man er omfattet af funktionærloven.

    Du er funktionær, hvis

    • du har en gennemsnitlig arbejdsuge over 8 timer samt ansættelse over 1 måned
    • du er beskæftiget inden for
      • handels- og kontorarbejde, køb og salg eller lagerekspedition
      • arbejde inden for teknisk eller klinisk bistandsydelse for ikke håndværks- eller fabriksmæssig art
      • arbejdsledelse, føre tilsyn med andre ansatte på arbejdsgiveren vegne
    • du står i et tjenesteforhold, dvs. er underlagt en arbejdsgivers instruktioner.

    Opfylder du én af ovenstående forudsætninger, er du omfattet af funktionærloven. Denne lov kan ikke fraviges, hverken af medarbejder eller arbejdsgiver.

  • G-dage (Godtgørelsesdage)

    G-dage, også kaldet ledighedsdage, betyder, at arbejdsgiver skal betale de tre første dage, man er ledig. Det er en pligt, arbejdsgiver har, men der er en række krav, der skal være opfyldt. Læs mere på skat.dk.