Til medarbejdere og lønmodtagere - få forklaringer på det meste

  • A-indkomst

    A-indkomst er den indkomst, du betaler A-skat af. A-indkomst er eksempelvis løn, provision, feriepenge, SU og dagpenge.
  • A-kasse (Arbejdsløshedskasse)

    Hvis du er medlem af en A-kasse, har du ret til dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs. Samtidig kan en A-kasse administrere udbetaling af feriedage og efterløn.
  • A-skat

    A-skat er den skat, du betaler af din primære indtægt, A-indkomsten. A-skat indberettes årligt til skat, så den kan skrives på din selvangivelse. Det afhænger af skattekortet, hvor meget du skal betale i A-skat. Det er din pligt som lønmodtager at oplyse, hvilket skattekort der skal bruges.
  • A conto/forskud

    A conto betyder, at noget er betalt delvist og senere skal følges op af enten en restbetaling eller en tilbagebetaling. Om du skal betale mere eller får penge tilbage afhænger af, om a conto-betalingen har været for stor eller for lille i forhold til den endelige regning. Der kan ikke udbetales a conto løn over flere måneder uden træk af A-skat og AM-bidrag.
  • Akkord lønnet

    Akkordløn betyder, at du modtager en fast løn for et bestemt stykke arbejde. Akkordløn kombineres oftest med en fast timeløn. Det findes oftest i bygge- og anlægsbranchen samt i produktionsvirksomheder.
  • AM-bidrag (Arbejdsmarkedsbidrag)

    Alle lønmodtagere og selvstændige skal betale et AM-bidrag på 8%. Bidraget bliver beregnet af bruttolønnen inkl. personalegoder efter fradrag af ATP og pensionsordning. Der betales ikke AM-bidrag af dagpenge, SU, kontanthjælp, efterløn og folkepension.
  • AM-grundlag

    AM-grundlag er det samme som AM-indkomst. Grundlaget findes ved at trække ATP og andre pensioner fra bruttolønnen inkl. personalegoder.
  • AMP (Arbejdsmarkedspension)

    AMP er en procentdel af lønnen, som går til pension. Ved de fleste overenskomster er AMP et krav, og din arbejdsgiver har pligt til at indbetale procentdelen. Det kan også være bestemt, at du selv skal bidrage med en procentdel.
  • Ansættelsesbevis, -brev eller –kontrakt

    Hvis du arbejder over 8 timer om ugen, har du ret til et ansættelsesbevis. Ansættelsesbeviset skal minimum indeholde 10 punkter og skal beskrive de væsentlige forhold, der gælder for din ansættelse:
    1. Arbejdsgiverens og medarbejderens navn og adresse
    2. Arbejdsstedets beliggenhed eller hvor arbejdet primært udføres
    3. Beskrivelse af arbejdet eller medarbejderens titel/stilling
    4. Starttidspunkt for ansættelse
    5. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvis der ikke er tale om en tidsubestemt ansættelse
    6. Medarbejderens ferierettigheder
    7. Medarbejderens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler
    8. Oplysninger om løn, tillæg, andre løndele og udbetalingstidspunkt
    9. Den normale daglige, ugentlige eller månedlige arbejdstid
    10. Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet
    11. Øvrige væsentlige forhold for ansættelsen
    En ansættelseskontrakt kan indeholde flere punkter. Eksempelvis:
    • Regler for opsigelsesfrister inden for prøvetiden
    • Regler for overarbejde
    • Konkurrence og kundeklausuler
    • Regler om barnets første sygedag Indbetalinger til personaleforening
    Hvis der sker ændringer i din ansættelse, skal du have et nyt ansættelsesbevis eller et tillæg. Beviset skal være udarbejdet senest 1 måned efter din første arbejdsdag, og det skal være skriftligt.
  • App

    App er en forkortelse for application software. En app tilføjer en ekstra funktion til en computer, mobil eller tablet – eksempelvis et lille tilføjelsesprogram til smartphones.

  • Arbejdstid

    Den normale arbejdstid i Danmark er 37 timer om ugen (uden frokostpause).
  • Arbejdstimer

    Dine arbejdstimer står på din lønseddel. Det er især vigtigt i forhold til efterløn, dagpenge og beregning af ATP.
  • ATP (Arbejdsmarkedet TillægsPension)

    ATP er en lovpligtig pensionsordning for alle danske lønmodtagere – et supplement til folkepensionen. Din arbejdsgiver indbetaler to tredjedele af bidraget, og du betaler selv resten. Du får udbetalt din ATP, når du er i folkepensionsalderen. Du kan se satser og betalingsfrister på atp.dk.
  • B-indkomst

    B-indkomst er indkomst, hvor der ikke er trukket skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag), inden du får udbetalt beløbet. For eksempel hvis du er freelancer eller har fået et honorar for at give en koncert eller holde oplæg. Du skal selv sørge for at betale skat og AM-bidrag af B-indkomsten.
  • B-skat

    B-skat er den skat, du betaler af B-indkomst. B-skat består af ti årlige rater, der udregnes på baggrund af forskudsopgørelsen. Hvis du modtager B-indkomst, skal du selv sørge for at betale B-skat modsat den mere almindelige A-indkomst, der bliver trukket automatisk.
  • Barnets 1. sygedag

    Barnets 1. sygedag er en ret, du som medarbejder har til at holde fri med løn. Retten fremgår af din ansættelseskontrakt, personalehåndbog eller overenskomst. Der kan også være aftale om barnets 2. sygedag.
  • Barselsdagpenge

    Hvis du ikke har ret til løn under barsel, kan du få barselsdagpenge. For at få barselsdagpenge skal du kontakte kommunen, som udbetaler dem. Hvis du har fuld løn under barsel, er det din arbejdsgiver, der får barselsdagpenge. Læs mere om barselsdagepenge på borger.dk.
  • Befordringsfradrag (kørselsfradrag)

    Befordringsfradrag er et fradrag, der giver kompensation til folk med langt til arbejde. Det kan trækkes fra i skat, hvis du har over 24 km til og fra arbejde. Du har selv pligt til at holde styr på antallet af kilometer og antallet af arbejdsdage. Transportmidlet har ingen betydning. Se satserne på skat.dk.
  • Befordringsgodtgørelse (kørselsgodtgørelse)

    Hvis din arbejdsgiver kræver, at du kører i egen bil i arbejdstiden, kan du få udbetalt kørselsgodtgørelse. Kørselsgodtgørelse er skattefrit, men skal indberettes til skat, hvilket er arbejdsgivers pligt. Der må ikke udbetales kørselsgodtgørelse uden indberetning.

    Der er krav til registrering af kørsel. Er kørsel ikke registreret korrekt, kan skat angive beløbet som almindelig løn. Registrering af kørsel kan foregå ved hjælp af en kørebog eller køreseddel.
  • Beskæftigelsesfradrag

    Beskæftigelsesfradraget udregnes på baggrund af din indkomst – både af lønindkomst og overskud af personlig virksomhed. Beskæftigelsesfradraget kommer automatisk med på årsopgørelsen som et ligningsmæssigt fradrag. Læs mere om beskæftigelsesfradrag på skat.dk.
  • Bestyrelseshonorar

    Bestyrelseshonorar skal som hovedregel beskattes som A-indkomst, hvor der trækkes A-skat og AM-bidrag.
  • Betalingsservice

    Betalingsservice er en tjeneste, som du kan bruge til automatisk og elektronisk at betale dine regninger. Fordelen ved betalingsservice er, at du slipper for at skulle huske at betale dine regninger manuelt, og at du undgår rykkere, da alle regninger bliver betalt til tiden. Numrene, du skal bruge til at tilmelde en regning til betalingsservice, står på det girokort, du modtager. Du kan melde en regning til betalingsservice via netbank eller i din bank. Proceduren kan være forskellig fra bank til bank. Kontakt derfor din bank, hvis du har problemer.
  • Bikort

    Bikort er et skattekort, du kan bruge, hvis du har flere arbejdsgivere. Bikortet bruges normalt ikke til den primære indkomst, da hovedkortet bruges her. Derfor bruger bikortet din normale trækprocent uden et fradrag (fradraget bruges på hovedkortet). Bikortet hentes automatisk fra skat. Det eneste, du skal huske, er at give din arbejdsgiver besked om at bruge bikortet, hvis jobbet ikke er din primære indtægtskilde. Derefter er det arbejdsgiverens ansvar at hente bikortet fra skat. Du kan godt bruge dit bikort hos flere arbejdsgivere på en gang.
  • Bruttoløn

    Bruttoløn er beløbet før betaling af AM-bidrag, ATP, skat og andre offentlige ydelser. Hvis du er i tvivl om, hvad din bruttoløn er, kan du kigge på din ansættelseskontrakt. Bruttolønnen indeholder også personalegoder for eksempel fri telefon og fri bil.

  • Bonus

    Din arbejdsgiver kan udbetale en bonus til dig, hvis du skal belønnes for eksempelvis en ekstra god arbejdsindsats. En bonus bliver betragtet som almindelig A-indkomst, som du skal betale A-skat og AM-bidrag af.

  • CVR-nummer

    CVR står for Det Centrale Virksomhedsregister. Det er statens stamregister for virksomhedsoplysninger og indeholder oplysninger om alle virksomheder i Danmark. Et CVR-nummer er en virksomheds identifikationsnummer – på samme måde som enhver dansk statsborger har et CPR-nummer, der kan identificere dem. CVR-nummeret indeholder 8 cifre og er unikke for den enkelte virksomhed, og det er dette nummer, som skal bruges i enhver situation, hvor virksomheden skal identificere sig over for offentlige myndigheder, kunder, skat med mere.

    Se også P-nummer og SE-nummer.

  • E-boks

    E-boks er en digital postkasse, hvor du kan få og samle vigtige dokumenter digitalt. Du kan for eksempel få din lønseddel fra Bluegarden i e-boks, hvis din arbejdsgiver har tilmeldt dig.

  • E-indkomst

    E-indkomst er et samlet register, hvor alle dine indkomstoplysninger indberettes til. Dette omfatter også din SU, pension, dagpenge og kontanthjælp. Både medarbejder og arbejdsgiver kan få adgang til alle lønoplysninger til e-indkomst.

  • E-skattekort

    Dit e-skattekort er dit elektroniske skattekort. E-skattekortet/skattekortet kan være et hovedkort, bikort/bruttokort eller frikort, som viser trækprocent og skattefradrag pr. dag, uge, 14. dag og måned. Dit e-skattekort kan ses på din forskudsopgørelse.

  • Fagforening

    En fagforening kæmper typisk for bedre løn- og ansættelsesvilkår. Der findes mange forskellige fagforeninger i Danmark inden for forskellige arbejdsområder. Kontigentet kan trækkes fra i skat og bliver indberettet af fagforeningen selv til forskudsopgørelsen og årsopgørelsen.

  • Ferie

    Du skal holde din ferie fra den 1. maj til den 30. april (ferieåret). Man holder minimum 5 ugers ferie, hvor 3 ugers sammenhængende ferie kaldes hovedferien. Restferien skal holdes minimum en uge ad gangen. Hovedferien skal aftales 3 måneder før, den starter, og restferien skal aftales 1 måned før, den starter.

  • Feriedage

    Du har ret til 5 ugers ferie eller 25 feriedage. Du optjener ret til 2,08 feriedage pr. måned (25 feriedage/12 måneder = 2,08 dage). 0,96 dag pr. lønperiode, hvis du er 14-dageslønnet. Ferien kan efter aftale også optjenes/holdes i timer.

  • Feriefridage

    Du kan få 5 feriefridage (en 6. ferieuge), men det skal stå i ansættelseskontrakten, personalehåndbogen eller overenskomsten, da der ikke er en offentlig lovgivning omkring det.

  • Feriekonto

    Feriekonto administrerer og udbetaler feriepenge. Det er på Feriekonto.dk, at du kan få oplysninger om dine udbetalte feriepenge eller bestille feriekort.

  • Feriepenge

    Som medarbejder er du dækket af Ferieloven og har dermed ret til feriepenge/-dage, som din arbejdsgiver betaler. Feriepengene bliver opgjort som 12,5 procent af din løn i løbet af et år, og dette beløb bliver beskattet på samme måde som din almindelige løn.

    Du optjener dine feriepenge/-dage fra den 1. januar til den 31. december, men kan først bruges året efter. Feriepenge, der er optjent i 2015, bliver altså først udbetalt for ferie, der holdes fra den 1. maj til den 30. april 2016.

    Selvom du ikke har optjent ferie, har du stadig krav på at holde 5 ugers ferie. Det bliver bare for egen regning.

    Udbetalingen af feriepenge er noget, du som medarbejder selv skal søge om online via Feriekonto.dk. Du kan tidligst søge 1 måned før, ferien begynder.

  • Ferietillæg

    Alle medarbejdere, der er ansat som funktionær eller funktionærlignende vilkår, har ret til et ferietillæg på minimum 1 procent. Ferietillægget beregnes som 1 procent af den ferieberettigede løn for sidste optjeningsår og udbetales, inden det nye ferieår starter – typisk med lønnen for april eller maj.

  • Ferieår

    Et ferieår er fra den 1. maj til den 30. april.

  • Forskud/a conto

    Forskud betyder, at noget er betalt delvist, som senere skal følges op af enten en restbetaling eller en tilbagebetaling. Om man skal betale mere, eller om man får penge tilbage afhænger af, om forskudsbetalingen har været for stor eller for lille i forhold til den endelige regning. Der kan ikke udbetales forskudsløn over flere måneder uden træk af A-skat og AM-bidrag.

  • Forskudsopgørelse

    Forskudsopgørelse er en oversigt over dit næste års indkomst og fradrag. Du får forskudsopgørelsen fra skat i november. Du har selv pligt til at kontrollere, at den er korrekt, og hvis din indkomst ændres, kan den rettes hele året.

  • Fratrædelsesgodtgørelse

    Ved opsigelse/afskedigelse kan du i visse tilfælde få en fratrædelsesgodtgørelse på op til 8.000 kroner skattefrit. Hvis man som funktionær er blevet opsagt efter 12 års ansættelse i den samme virksomhed, har man krav på en godtgørelse. Det gælder dog ikke, hvis man kan få folkepension, eller hvis man indgår i en alderspensionsordning, inden man fylder 50 år. Læs mere om fratrædelsesgodtgørelse på skat.dk.

  • Frikort

    Et frikort giver dig en skattefri indtjening, inden du skal betale normal skat. Frikortet er et skattekort ligesom bikort og hovedkort. På frikortet betaler du en skatteprocent på 0, indtil du overstiger grænsen, hvorefter du betaler normal skat via hovedkort eller bikort. Selvom man er skattefritaget, skal man stadig betale arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent. Frikortet er altså en måde, hvorpå skat fritager folk fra at betale skat af deres tidligste indtjening. På den måde kan eksempelvis unge med fritidsjob beholde mere af deres løn og først betale normal skat, når de overstiger det fastsatte personfradrag. Se beløbsgræsen på skat.dk.

  • Fritstilling

    Hvis du bliver fritstillet, betyder det, at du ikke skal møde på arbejde mere. Så får du din normale løn i den opsigelsesperiode, du har. Du må bare ikke blive ansat ved en konkurrent, eller selv starte samme type virksomhed, da du skal være loyal over for arbejdsgiveren.

  • Fritvalgsordning

    En fritvalgsordning er overenskomstbestemt. Ordningen går ud på, at arbejdsgiver skal indbetale en procentdel af lønnen til enten ferie, pension eller løn. Du vælger selv, hvad beløbet bruges til. Hvornår du skal vælge, afhænger af overenskomsten, og valget gælder et år af gangen. Vælger du ikke noget, skal det opsparede beløb indbetales til din pension. Du bliver først beskattet af beløbet, når det bliver udbetalt – ikke løbende.
  • Funktionær

    Både offentligt ansatte og privat ansatte kan være funktionærer. Det er arbejdstiden og arbejdsopgaverne, der afgør, om man er omfattet af funktionærloven.

    Du er funktionær, hvis

    • du har en gennemsnitlig arbejdsuge over 8 timer samt ansættelse over 1 måned
    • du er beskæftiget inden for
      • handels- og kontorarbejde, køb og salg eller lagerekspedition
      • arbejde inden for teknisk eller klinisk bistandsydelse for ikke håndværks- eller fabriksmæssig art
      • arbejdsledelse, føre tilsyn med andre ansatte på arbejdsgiveren vegne
    • du står i et tjenesteforhold, dvs. er underlagt en arbejdsgivers instruktioner.

    Opfylder du én af ovenstående forudsætninger, er du omfattet af funktionærloven. Denne lov kan ikke fraviges, hverken af medarbejder eller arbejdsgiver.

  • G-dage (Godtgørelsesdage)

    G-dage, også kaldet ledighedsdage, betyder, at arbejdsgiver skal betale de to første dage, man er ledig. Det er en pligt, arbejdsgiver har, men der er en række krav, der skal være opfyldt. Læs mere på skat.dk.
  • Hovedkort

    Hovedkortet er det skattekort, din primære indtægtskilde trækker på. Hovedkortet bruges kun ét sted, hvor bikortet kan bruges for andre og flere indtægtskilder. Bruger du hovedkortet flere steder, ender du med at betale for lidt i skat.

    Hovedkortet består af din trækprocent og dit skattefrie fradrag. Trækprocenten bestemmes af faktorer som hvilken kommune, du bor i, og hvor meget du tjener. Det skattefrie fradrag afhænger af faktorer som personfradrag, kørselsfradrag, beskæftigelsesfradrag og rentefradrag.

    Du vælger selv, hvem der skal bruge hovedkortet – om det er SU, et job eller en anden indtægtskilde, der er den primære indtægt, er forskelligt fra person til person. Det er dit ansvar at vælge din primære indtægtskilde og give denne arbejdsgiver besked om at bruge hovedkortet.
  • Indkomstår

    Indkomstår svarer til et kalenderår fra den 1. januar til den 31. december.
  • Jobløn

    Jobløn betyder, at der er aftalt en fast løn for et bestemt stykke arbejde, men ikke et fast timetal. Jobløn bruges hos ledere eller mellemledere. Lønnen er som regel lidt højere end normallønnen.
  • Jubilæumsgodtgørelse

    Jubilæumsgodtgørelse er en godtgørelse til medarbejderen, hvis virksomheden eller medarbejderen har jubilæum. Der må gives op til 8.000 kroner skattefrit til hver medarbejder. Alt over 8.000 kroner er skattepligtigt for medarbejderen.
  • Konkurrenceklausul

    Konkurrenceklausul er en aftale mellem medarbejder og arbejdsgiver om, at medarbejderen ikke drive samme erhverv som arbejdsgiver i en periode efter ansættelsens ophør.
  • Kørebog

    Hvis du skal modtage kørepenge (befordringsgodtgørelse eller kørselsgodtgørelse) er der krav til registrering af kørsel. Hvis kørsel ikke er registreret korrekt, kan skat angive beløbet som almindelig løn. Registreringen kan foregå ved hjælp af en kørebog, som oplyser navn, adresse, CPR-nummer eller arbejdsnummer, dato for kørsel, formål, mål/delmål, antal kilometer, den anvendte sats og en beregning.
  • Kørselsgodtgørelse (befordringsgodtgørelse)

    Hvis arbejdsgiver kræver, at du som lønmodtager kører i egen bil i arbejdstiden, kan du får udbetalt kørselsgodtgørelse. Kørselsgodtgørelse er skattefrit, men skal indberettes til skat, hvilket er arbejdsgivers pligt. Der må ikke udbetales kørselsgodtgørelse uden indberetning. Derudover er der krav til registrering af kørsel. Er kørsel ikke registreret og angivet korrekt, kan skat angive beløbet som almindelig løn. Registrering af kørsel kan foregå ved hjælp af en kørebog eller køreseddel.
  • Kundeklausul

    Kundeklausul er en aftale mellem medarbejder og arbejdsgiver om, at medarbejderen er afskåret fra at have kontakt med virksomehedens kunder og forretningsmæssige forbindelser i en periode efter ansættelsens ophør.
  • Ledighedsdage (1-2-3)

    Ledighedsdage, også kaldet G-dage (godtgørelsesdage), betyder, at arbejdsgiver skal betale de tre første dage, man er ledig. Det er en pligt, arbejdsgiver har, men der er en række krav, der skal være opfyldt. Læs mere på skat.dk.
  • Løn

    Lønnen betales typisk måndesvist forud og består af en grundløn plus eventuelle tillæg. Når en løn udarbejdes, er der nogle forskellige bestanddele, som skal være med – bruttoløn, diverse bruttotræk, ATP, AM-bidrag, A-skat og evt. pension.
  • Lønindeholdelse

    Hvis du skylder penge til det offentlige, så kan skat ”indeholde lønnen”. Dette betyder i praksis, at skat trækker penge fra din løn ved at forhøje din skattebetaling hver måned, indtil gælden er betalt.
  • Lønseddel

    Arbejdsgiver har pligt til at udlevere en lønseddel. Det er medarbejderens bevis på, at der er betalt skat af lønnen.
  • Løntermin

    Lønterminen viser, om du skal have 14-dagesløn eller månedsløn.
  • Løntyper

    Når din arbejdsgiver udbetaler løn, skal den følge enten en overenskomst eller et ansættelsesbevis.

    Se mere under timeløn, månedsløn, provisionsløn, akkordløn og jobløn.

  • Månedsløn

    Månedsløn kan være fastsat ud fra en overenskomst eller ved en forhandling, og den kan udbetales forud eller bagud. Hvis du har en fast månedsløn, er du sikker på, hvad lønnen er hver måned. Betaling for evt. overarbejde skal stå i ansættelseskontrakten eller overenskomsten.
  • NemID

    NemID er et login-system, som kan bruges til de fleste offentlige tjenester. For at du kan bruge NemID, skal du have et nøglekort.
  • Nemkonto

    Nemkonto er en bankkonto, hvor der kan indsættes ydelser fra det offentlige.
  • Nettoløn

    Nettolønnen er din løn EFTER der er trukket skat, egenbetalt ATP og pension.
  • Overenskomster

    En overenskomst er en aftale om løn- og ansættelsesvilkår, som indgås mellem arbejdsgiverorganisationer og medarbejdernes faglige organisationer. En overenskomst indeholder regler om løn, pension, arbejdstimer, overtidsbetaling og andre tillæg, løn under sygdom og barsel, efteruddannelse og opsigelse.
  • Overskydende skat eller restskat

    Årsopgørelsen viser, om du skylder skat penge (restskat), eller om du skal have penge tilbage fra skat (overskydende skat). Opgørelsen er tilgængelig på skat.dk i februar eller marts.
  • P-nummer

    Et P-nummer er en identifikation på enhver fysisk beliggenhed, hvor virksomheden er aktiv. En virksomhed kan derfor overordnet have ét CVR-nummer, men derudover have flere P-numre afhængig af, hvor mange forskellige adresser den enkelte virksomhed er aktiv fra.
  • Personalegoder

    Virksomheder tilbyder ofte deres medarbejdere personalegoder som en del af en fleksibel lønpakke. Personalegoder kan være med til at skabe en mere attraktiv arbejdsplads og dermed tiltrække, fastholde og motivere medarbejderne.
  • Personfradrag

    Personfradraget er den del af indkomsten, som ikke bliver beskattet. Fradraget kan ses i forskudsopgørelsen. Læs mere på skat.dk.
  • Provisionsløn

    Provisionsløn betyder, at lønnen fastsættes ud fra, hvor meget du sælger. Det er typisk for telefonsælgere, bilsælgere og ansatte i forsikringsbranchen.
  • SE-nummer

    Et SE-nummer er ofte det samme som et CVR-nummer. Større virksomheder kan dog have et enkelt CVR-nummer, men flere tilhørende SE-numre. Ud over et SE- og CVR-nummer har en virksomhed ofte et P-nummer (produktionsenhedsnummer).
  • SH-Betaling (søgnehelligdage)

    SH-betaling er en ekstra betaling til timelønnede ansatte. Det er en procentvis opsparing, der kan blive udbetalt a conto med helligdagene. SH-betalingen afhænger af overenskomsten – på samme måde som betalingsdagen og procentsatsen.
  • Skattefradrag

    Et skattefradrag er et beløb, der kan trækkes fra i personindkomsten, og som dermed er skattefrit. Skattefradrag dækker over en lang række forskellige fradrag. Er man berettiget til at få fradrag, vil man dermed få et højere rådighedsbeløb.
  • SU (Statens Uddannelsesstøtte)

    Der skal betales A-skat af SU’en, men ikke AM-bidrag eller ATP.
  • Tast selv

    skat.dk kan du logge ind i din skattemappe, hvor du kan se forskudsopgørelsen, årsopgørelsen med mere. Du kan logge ind med NemID eller med en tast-selv-kode.
  • Tillæg efter skat

    Står der tillæg efter skat på din lønseddel, betyder det, at du har fået løn, der ikke skal trækkes i skat – eksempelvis medarbejderudlæg.
  • Tillæg før skat

    Står der tillæg før skat på din lønseddel, betyder det, at du har fået løn, som skal beskattes – eksempelvis en bonus, ferietillæg eller udbetalte overarbejdstimer.
  • Timeløn

    Med timeløn bliver du aflønnet for det antal timer, du har haft i en bestemt periode. Lønnen kan udbetales hver 14. dag eller hver måned. Hvis du som månedslønnet vil kende din timeløn, skal du dividere lønnen med 160,33.

    Beregning: 37 timer om ugen x 52 uger om året = 1.924 timer om året. 1.924 timer / 12 måneder = 160,33.

  • Trækprocent

    Trækprocenten viser, hvor stor en del af lønnen der skal indbetales til skat. Trækprocenten bliver dannet på baggrund af forskudsopgørelsen og afhænger af indkomst, fradrag og hvilken kommune, man bor i. Den står på dit skattekort.
  • Værdi af fri bil

    Hvis du kører privat i en firmabil, som din arbejdsgiver stiller til rådighed, skal du som hovedregel beskattes af fri bil. Beskatning af fri bil skal ske løbende, og der skal betales A-skat og AM-bidrag hver måned, hvor bilen er til rådighed. Arbejdsgiver må dække omkostninger til brændstof, forsikring, vægtafgift og vedligeholdelse.
  • Værdi af fri telefon

    Hvis du får stillet en telefon til rådighed af arbejdsgiver, skal du beskattes af fri telefon. Hvis arbejdsgiver stiller en telefon til rådighed, og du ikke bruger telefonen privat, skal du skrive under på en tro- og love erklæring. Tro- og love erklæringen skal dokumentere, at telefonen udelukkende er en arbejdstelefon.
  • Årsopgørelse

    Årsopgørelsen viser, om du får en restskat eller har overskydende skat. Årsopgørelsen er tilgængelig på skat.dk i februar eller marts. Du har selv pligt til at kontrollere, at den er korrekt og selv indtaste eventuelle rettelser.