Ny GDPR-bøde for overvågning af medarbejdere

Den franske datamyndighed har givet en lille virksomhed med 9 ansatte en GDPR-bøde på ca. 150.000 kr. for overvågning af virksomhedens medarbejdere.

 

Overtrædelse af EU's databeskyttelsesregler

Medarbejderne i virksomheden havde klaget til den franske datamyndighed om at de blev udsat for omfattende og vedvarende overvågning.

På baggrund af klagerne valgte den franske datamyndighed, at lave et kontrolbesøg hos virksomheden. Den franske datamyndighed fandt ud af, at virksomheden havde et overvågningskamera, der uafbrudt optog medarbejdernes aktiviteter ved deres arbejdsstationer, og at virksomheden ikke havde informeret medarbejderne nok om overvågningen. Derudover var medarbejdernes computere ikke beskyttet med password.

Tilbage i juli 2018 havde den franske datamyndighed gjort virksomheden opmærksom på, at disse forhold var en overtrædelse af GDPR. Ved et efterfølgende kontrolbesøg i oktober 2018 opdagede den franske datamyndighed, at virksomheden ikke havde ændret deres procedurer.

 

Bøde fra det franske datatilsyn

Virksomheden havde kørt med underskud i 2017, men på trods af virksomhedens økonomiske situation og lille størrelse, valgte den franske datamyndighed at udstede en bøde på ca.150.000 kr. for disse overtrædelser.

Udover bøden har virksomheden fået besked på at rykke overvågningskameraet, så medarbejderne ikke længere vil blive overvåget konstant. Virksomheden skal desuden sørge for at informere medarbejdere tilstrækkeligt om overvågningen, og installere sikkerhedssystemer med passwords på medarbejdernes PC’er.

 

Hvis du har spørgsmål til hvordan du skal behandle oplysninger om dine medarbejdere, er du velkommen til at tage kontakt til DataLøns juridiske rådgivning på telefon 72 27 90 16.

Er du klar til besøg fra datatilsynet?

Hvis ikke, så hjælper vores jurister dig med at få helt styr på alle detaljerne.

På eftermiddagskurset i forbindelse med vores årsmøder fortæller vores jurister om de områder, som datatilsynet lægger særligt vægt på, når de fører tilsyn. Vi gennemgår de mest almindelige udfordringer, du som arbejdsgiver møder, når du behandler personoplysninger - både før, under og efter et ansættelsesforhold.

Så har du stadig lidt ondt i maven over GDPR, kan du tilmelde dig vores kursus lige her.

Tilmeld dig her