Hvad er e-Boks?

e-Boks er sådan cirka det samme som en gammeldags postkasse bare i digital udgave. Som virksomhed kan du både sende og modtage post i e-Boks, mens du som privatperson udelukkende kan modtage post i e-Boks - typisk fra offentlige myndigheder, men også fra private virksomheder. Som privatperson modtager du måske din lønseddel i e-Boks?

Hvis din arbejdsgiver laver løn gennem Visma DataLøn, er det i hvert fald en mulighed for arbejdsgiver at levere lønsedlen til dig i e-Boks. Det koster ikke noget.

Hvorfor bruger virksomheder e-Boks?

Virksomheder kan vælge at gøre brug af e-Boks som postkasse af mange forskellige årsager. Er man for eksempel arbejdsgiver og vil sikre sig, at medarbejdernes lønsedler bliver leveret - og efterfølgende opbevaret - på en sikker måde, er e-Boks en oplagt løsning. Sikkerheden i e-Boks lever op til EU's databeskyttelsesforordning, GDPR, præcis som det er påkrævet. e-Boks er på den måde et trygt værktøj for begge parter, både afsender og modtager.

Der er også portoudgifter at spare for virksomhederne, hvis de vælger at levere deres post til medarbejdere - eller kunder - gennem e-Boks. Som virksomhed skal man dog bruge en distributør, for eksempel Nets, til at levere den digitale post i modtagerens e-Boks.

Endelig er der miljøet, som bliver sparet for en del papirforbrug, hvis postmodtagerne altså undlader at printe deres e-Boks-post.

Som virksomhed kan man på linje med privatpersoner også modtage post i e-Boks. Det kan for eksempel være fra elselskabet, forsikringselskabet eller banken. Du kan nemt tjekke, hvem der leverer post til virksomheder gennem e-Boks.

Laver du som arbejdsgiver løn i DataLøn, kan du også vælge at bede os om at levere dine bilag i e-Boks. Det vil blot være som et supplement til den GDPR-sikre løsning, som Visma DataLøn i forvejen bruger, nemlig E-arkivet. I E-arkivet får du alle bilag (faktisk også medarbejdernes lønsedler) leveret og opbevaret gratis og sikkert.

Hvem kan sende til e-Boks?

De fleste virksomheder inden for de største erhverv samt alle landets kommuner, regioner og statslige myndigheder kan sende information ud via e-Boks. Hos e-Boks selv kan du tjekke, hvem du p.t. kan modtage post fra i e-Boks, alt efter om du har en e-Boks som privatperson eller som virksomhed. Der er cirka 30.000 afsendere i e-Boks.

Hvordan opretter du en e-Boks?

For at kunne oprette en digital postkasse i e-Boks skal du logge på med dit CPR-nummer og dit NemID. Hvad enten du opretter dig som privatperson eller som virksomhed, bliver du ført igennem et oprettelsesforløb. Undervejs skal du blandt andet indtaste din e-mailadresse og acceptere vilkårene for brug af e-Boks.

Hvem har fundet på e-Boks?

e-Boks er et aktieselskab, der blev stiftet i 2001. Det er Post Nord og Nets, der er ejere af e-Boks. e-Boks blev blandt andet etableret i erkendelse af, at den digitale verden er kommet for at blive.

Ultimo 2021 er det planlagt, at der kommer en ny digital postløsning fra Digitaliseringsstyrelsens hånd. Men det forventes, at e-Boks fortsat vil være det interface, man som afsender eller modtager af digital post vil operere i. Oplevelsen i forhold til i dag vil altså næppe umiddelbart forandre sig ret meget.

Derfor er DataLøn nemt

Løn skal være nemt. Derfor kan vi hjælpe dig i gang, køre lønnen for dig og har en masse automatiske funktioner.

Skal løn være nemt?

Undgå fejl med DataLøn

Savner du prøveberegninger inden lønnen køres? Eller mulighed for at rette de fejl der er opstået? Få ro i maven med DataLøn.

Vil du undgå fejl?

Samlet finansløsning

Mangler du overblik, sammenhængende data og at kunne håndtere flere ansatte på en gang? DataLøn gør dit liv lettere.

Vil du have overblik?