Intuitivt og nemt
Linda Bak har været bogholder i den midtjyske familievirksomhed, Tømrer & Totalentreprenør Poul Bak, siden etableringen i 1986. Gennem alle årene har hun anvendt en mere eller mindre digital version af DataLøn. For som hun fortæller, er der jo ingen grund til at skifte, hvis noget virker, som det skal. Og det har DataLøn altid gjort.
“Hvis jeg på et eller andet tidspunkt ikke havde været tryg, eller hvis der var noget i systemet, der var for svært at bruge, så var jeg jo skiftet for lang tid siden. Men jeg har altid syntes, at DataLøn var nemt at finde ud af og nemt at navigere i. Og når der er opstået et eller andet, jeg har været i tvivl om, har jeg ringet eller skrevet til supporten og fået svar kort tid efter. De er altid søde og venlige,” siger Linda Bak.