
Lønakademi
Lønakademiet er for dig, som gerne vil have et grundforløb i løn. Du får en introduktion til det basale om løn og alt det, der hører med. Og så gennemgår vi naturligvis også systemet fra A-Z, så du både kan lave helt almindelig løn, anvise feriepenge eller lave korrektioner, hvis der er sket fejl.
Undervisningen foregår som e-learning og er en kombination af selvstudie, tests og webinarer.
Ønsker du at gennemføre lønakademiet på én gang, tager det ca. 3 hele arbejdsdage. Hvert modul tager ca. mellem 60 og 90 minutter at gennemføre.
I det første modul lærer du det basale om løn og alt det der hører med som eksempelvis lønsedlerne. Vi kommer også et smut forbi personalejura og fortæller mere om ansættelseskontrakter og regler for ansatte.
Under dette modul fortæller vi mere om hvordan DataLøn fungerer. Lønsystemet er en stor regnemaskine, men den regner ikke bedre end de oplysninger, du fodrer den med. Derfor er det vigtigt, at du kommer godt fra start ved at oprette jeres virksomhed og medarbejdere korrekt i systemet.
Så kommer vi til det spændende. Under dette modul lærer du nemlig hvordan du laver løn i DataLøn. Du bliver klogere på
Under dette modul lærer du om den gamle og den nye ferielov samt lidt om overgangsperioden. Vi fortæller også om både funktionærer, timelønnede medarbejdere og medarbejdere, der har ferie med løn - de skal nemlig alle have registreret ferie forskelligt. Derfor kommer det også til at handle om, hvordan du håndterer feriegodtgørelse, 6. ferieuge, og SH.
På dette modul bliver du venner med eIndkomst. Vi lærer dig desuden om SKATs afrundingsregler og om skattekontoen og skatteregler.
Vi skal også en smuttur rundt om afstemning. Vi viser dig de forskellige bilagstyper, der findes i Dataløn og hvordan du læser dem.
Skal jeres virksomhed indberette til statistik, så er det en god idé at have styr på statistiktyperne. Det lærer du mere om på dette modul. Du bliver desuden klogere på hvem indberetningsmodtagerne er, hvilke oplysninger der gives videre til statistik og hvordan du tilmelder dig i DataLøn.
E-arkiv bliver dit nye bibliotek. Det er GDPR-sikret, og her vil du fremover finde vigtige bilag fra dit lønarbejde. Vi fortæller desuden hvilke rapporter du typisk kommer til at bruge i hverdagen, og hvad du skal være opmærksom på ved fejl- og anmærkningslister.
Har du styr på pensionstyperne? Hvis ikke, så bare rolig. Her gennemgår vi nemlig hvilke typer der findes, hvordan pension fungerer i DataLøn og lidt om feriefridage og fritvalgsordning. Glæd dig!
Sidst men ikke mindst lærer du, hvordan du laver forskellige korrektioner i DataLøn. Du bliver klogere på hvilke korrektionsfelter skal du bruge, så du selv kan rette op på eventuelle fejl i lønnen.