Vi gearer os til fremtiden

Med vores splinternye lønplatform vil du fremover opleve et endnu nemmere og mere fleksibelt DataLøn. Bliv klogere på dine nye fordele her.

 

Jesper lundgreen 400 x 400 px.jpg

Jesper Lundgreen, Business Development Director

Glæd dig til et forbedret DataLøn

“Det sidste stykke tid har vi arbejdet på at udskifte den grundlæggende platform, som DataLøn har kørt på i en årrække. Vi er tæt på at kunne lancere en splinterny cloudløsning, hvor vi fortsat kan tilbyde dig markedets bedste lønsystem.

Jeg er enormt stolt af vores udviklingsteam, som har formået at skabe et lønsystem, der ikke bare er fremtidssikret i forhold til platform og teknologivalg, men som også gør det muligt for os at tilbyde det absolut stærkeste lønsystem. 

Samtidig kan vi fremover også reagere hurtigere på nye krav og ønsker end tidligere. I den kommende tid vil du løbende opleve en række nye features, der gør lønarbejdet nemmere, hurtigere og mere overskueligt. 

Det er sådan nogle løsninger, der er mulige, når vores dygtige udviklere, produktudviklere og testere formår at kombinere ny teknologi med 55 års lønviden.

DataLøn vil i store træk stadig se ud, som du kender det i dag, men kernen i systemet er fornyet og moderniseret. Det kaster en masse forbedringer af sig. Lad os tage et kig på de ændringer, der snart kommer”.

– Jesper Lundgreen, Business Development Director

"Reguleringer" erstatter "korrektioner"

Nu gør vi det endnu nemmere at rette i lønnen – også selvom lønnen er kørt. Det gør du ved at klikke ind i den pågældende løn, rette det, du skal rette, og gemmer. Så laver systemet selv alle beregninger.

Du får også mulighed for at regulere i opsparinger, og det bliver fremover også nemmere at tilbageføre en lønseddel.

Lettere bliver det ikke. 

Skattekortet er klart med det samme

Vi har forbedret lønsystemet over hele linjen – også når du opretter medarbejdere.

Hvor du før skulle vente en dag på skattekortet, før du kunne køre løn på din nyoprettede medarbejder, kan du nu køre løn med det samme. Systemet indhenter nemlig din medarbejders skattekort inden for 15 minutter, så du kan komme videre med dit lønarbejde.

Du får en ny og lækker lønseddel

Det betyder dog ikke, at vi kan snige en bonus med i din næste lønudbetaling. 

Men fremover når du og dine medarbejdere får en lønseddel fra os, vil den være væsentligt opgraderet med et helt nyt design.

Det skal nemlig ikke kræve den store ekspertise at tyde sin lønseddel. Derfor har vi gjort den mere overskuelig, og dine medarbejdere får fremover bedre indblik i deres opsparinger og ferieregnskab.

Se dine nye fordele i videoen herunder

Skal vi vise dig de nye funktioner?

Op til lanceringen har vi kørt en række gratis webinarer, hvor vi gennemgik de nye funktioner live. Her kunne du blive klogere på medarbejdersaldi, hændelseslog og bilagslayout, skattekort, beskedsystem og eIndkomstfejl eller reguleringer. Og du kan stadig nå det.

Se de optagede webinarer her 

Her vil du opleve et nyt design

Ligesom lønsedlen har fået en makeover, vil du også få glæde af et forbedret design på: 

  • Afstemningslisterne
  • Bogføringsbilag - både over løndele og posteringer
  • Feriepengeanvisning
  • Feriefridagsanvisning
  • Søgnehelligdagsanvisning

 

Karina_500x500.png

 

mand_500x500.png

Hold dig opdateret i din nye indbakke

Når du kører løn i DataLøn, er det vigtigt at være opdateret på eventuelle ændringer eller nye funktioner. Derfor har vi lanceret et nyt beskedsystem, der sørger for, at du helt naturligt holdes opdateret. 

I din nye indbakke får du et overblik over:

  • Diverse nyheder 
  • Nye funktioner i DataLøn
  • Fejl og anmærkninger

Ny hændelseslog 

Vores nye hændelseslog giver dig fremover indblik i alle ændringer og rettelser i lønindberetningen, de faste løndele og både medarbejdernes og virksomhedens stamoplysninger. Så har du altid fingeren på pulsen.

Dermed er det også et farvel til stamkort på både virksomheden og medarbejderne.

Ny visning af medarbejdersaldi 

Nu er det slut med at klikke ind forskellige steder for at finde alle oplysninger om dine medarbejdere. Vi har nemlig samlet det hele under en ny visning af medarbejdersaldi. Saldi finder du under medarbejderens stamdata.

Det skal bare være nemt at holde styr på oplysningerne. Derfor har vi udviklet denne visning, så du nemmere får overblik over løndele og eIndkomst, men også ferie og opsparinger på hver enkelt af dine medarbejdere. 

Et klik – og så har du overblikket.

Ikke kunde endnu?