Har du styr på reglerne om arbejdstid?

Kender du til reglerne om daglig hvileperiode, ugentlig fridøgn og 48-timers reglen? Hvis ikke, så læs med her. Det kan nemlig koste dig dyrt som arbejdsgiver, hvis du ikke overholder reglerne om arbejdstid.

Hvileperiode

Reglen om hvileperiode, også kaldet 11-timers reglen, giver dine medarbejdere ret til mindst 11 timers sammenhængende hvile inden for et døgn. Det vil sige, at når en medarbejder forlader arbejdspladsen, skal der gå mindst 11 timer, før medarbejderen møder igen.

I særlige brancher kan der være en lokalaftale om, at hviletiden kun skal være på 8 timer, og i nogle tilfælde kan hvileperioden udskydes. Er det tilfældet for jer, har din medarbejder krav på en tilsvarende kompenserende hvileperiode hurtigst muligt.

 

Fridøgn

Denne regel er særlig vigtig, hvis din medarbejders arbejdstid kan placeres på alle ugens dage. I løbet af en uge, bestående af 7 dage, skal medarbejderen have mindst ét fridøgn svarende til 24 timer. Fridøgnet skal placeres i forlængelse af en hvileperiode og helst på en søndag, så vidt det er muligt.

 

48-timers reglen

En anden vigtig regel, du skal være opmærksom på, er 48-timers reglen. Den slår nemlig fast, at en medarbejders ugentlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer i gennemsnit over 4 måneder.

Som arbejdsgiver er det dit ansvar, at reglen overholdes. Det gælder, uanset om medarbejderen selv ønsker at arbejde meget eller selv planlægger sin arbejdstid. Hvis du er usikker på, om I overholder 48-timers reglen, kan det være en god idé at beregne medarbejderens gennemsnitlige arbejdstid pr. 7-dages periode i løbet af 4 måneder.

Det er lovligt, at medarbejderen arbejder mere end 48 timer i nogle uger, så længe at arbejdstiden er kortere i andre uger. Hvis medarbejderen har holdt ferie eller været syg, skal det ikke indgå i beregningen. De 48 timer er i øvrigt inklusiv overarbejde.

 

Tæller rådighedsvagt med som arbejdstid?

Hvis din medarbejder har rådighedsvagter, som finder sted i medarbejderens eget hjem, er udgangspunktet, at rådighedsvagten betragtes som hvileperiode og altså ikke som arbejdstid.

Der kan dog være tilfælde, hvor en rådighedsvagt i medarbejderens eget hjem alligevel skal betragtes som arbejdstid. Det afhænger af, hvordan rådighedsvagten foregår. Hvis medarbejderen eksempelvis opholder sig hjemme, men skal kunne møde på arbejde med meget kort varsel, kan der være tale om arbejdstid. Bemærk, at det altid kræver en konkret vurdering. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Visma DataLøns jurister for at få hjælp til vurderingen.

 

Kravet om hviletid omfatter også tilkalde- og rådighedsvagter

Kravet om hvileperiode omfatter også tilkalde- og rådighedsvagter. Det betyder, at en medarbejder, der forlader arbejdspladsen, ikke må møde ind før mindst 11 timer senere. Det gælder, uanset om medarbejderen bliver tilkaldt eller selv møder ind til almindelig arbejdstid.

 

Arbejdsgiver måtte betale 50.000 kr.

Viser det sig, at I ikke overholder arbejdstidsreglerne, eksempelvis fordi din medarbejder arbejder mere end 48 timer om ugen i gennemsnit, kan du risikere at skulle betale en godtgørelse til medarbejderen. Det er nemlig dit ansvar som arbejdsgiver, at arbejdstidsreglerne overholdes. I en tidligere sag blev en arbejdsgiver pålagt at betale en godtgørelse på 50.000 kr. til en medarbejder, fordi medarbejderen havde arbejdet i mere end 48 timer i gennemsnit om ugen over en længere periode.

I den sammenhæng er det ligegyldigt, om medarbejderen selv har valgt at arbejde mere, end hvad reglerne tillader. Det er heller ikke muligt at lave en aftale med medarbejderen om mere arbejde end de 48 timer - ansvaret er udelukkende dit. Har din medarbejder for meget overarbejde, kan det derfor være en god idé at sørge for, at medarbejderen får afspadseret, så arbejdstiden ikke overstiger de 48 timer i gennemsnit om ugen.

 

Registrering af arbejdstid

Den 14. maj 2019 udtalte EU-Domstolen blandt andet, at alle medlemsstater, herunder Danmark, er forpligtede til at sikre, at medarbejderes rettigheder i arbejdstidsdirektivet overholdes. Fordi medarbejderen er den svage part i et ansættelsesforhold, skal han eller hun have mulighed for at sikre overholdelse af sine rettigheder. Det sikrer man blandt andet ved et system til tidsregistrering.

Der er endnu ikke lovgivet i Danmark om arbejdsgivers pligt til at registrere medarbejdernes arbejdstid. Dog kan vi inden for den nærmeste fremtid forvente et krav til arbejdsgiver om at indføre et system, der gør det muligt at kontrollere medarbejdernes arbejdstid. Derfor er det vores anbefaling, at I hos jer registrerer medarbejdernes arbejdstid i et tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid.

Se hvilke tidsregistreringssystemer vi integrerer med her >>

 

Vær opmærksom på, at der kan gælde særlige regler om arbejdstid, hvis virksomheden er omfattet af en kollektiv overenskomst. Hvis du er i tvivl om hvilke arbejdstidsregler, der gælder for jeres virksomheden, er du velkommen til at ringe til os i juridisk afdeling på 72 27 90 16.