Ligebehandlingsloven og sexchikane

Sexchikane - bedre at forebygge end symptombehandle

Diskussioner om sexchikane fylder meget i medierne, og sager om krænkende adfærd på de danske arbejdspladser popper op flere og flere steder. Måske du er blandt dem, der tænker, at den slags ikke foregår lige hos jer. Men det er alligevel vigtigt, at du som arbejdsgiver er på forkant og melder klart og tydeligt ud over for medarbejderne.  

Arbejdsgivers ansvar at sikre et chikanefrit miljø

Sexchikane er ulovligt, og du har som arbejdsgiver alene ansvaret for at sikre, at det ikke foregår i jeres virksomhed. Du vil altså kunne blive holdt ansvarlig, hvis du ikke sikrer et chikanefrit miljø. 

Det koster, hvis du svigter

Hvis en medarbejder udsættes for sexchikane af sin chef, er medarbejderen berettiget til en godtgørelse, som sagtens kan løbe op i flere tusinde kroner. Medarbejderen kan også rejse krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven, hvis medarbejderen for eksempel er blevet udsat for sexchikane af en kollega, og chefen, der repræsenterer arbejdsgiver, enten ikke gør noget ved det, eller ikke har gjort nok for at forebygge sexchikane og dermed beskytte sine medarbejdere.

Klar kommunikation er en del af dit ansvar

Det er vigtigt, at I kommunikerer klart, at det ikke er acceptabelt at udøve sexchikane på jeres arbejdsplads, og at det også står klart hvilke konsekvenser, den slags adfærd vil få. Disse udmeldinger er en del af forebyggelsen og beskyttelsen, og dermed en del af dit ansvar.

Konsekvenser og politikker

Afhængig af karakteren af den handling der vurderes som sexchikane, kan konsekvensen for eksempel være en advarsel, en afskedigelse eller en decideret bortvisning. 

I kan også formulere en nul-tolerance politik. Det betyder, at hvis en medarbejder udøver sexchikane, vil medarbejderen blive bortvist med omgående virkning. 

For at leve op til dit ansvar som arbejdsgiver, er det også vigtigt, at medarbejderne ved, hvad de skal gøre, hvis de bliver udsat for sexchikane. Jeres politik kan for eksempel være, at man skal gå til sin nærmeste leder. 

I det tilfælde hvor medarbejderen ikke føler sig tryg ved gå til sin nærmeste leder, for eksempel fordi det er den nærmeste leder, der chikanerer vedkommende, så skal medarbejderen vide, hvor der er alternativ hjælp at hente. 

Hvornår er der tale om sexchikane?

Sexchikane defineres i ligebehandlingsloven som enhver form for uønsket verbal, ikke verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Det er egentligt uden betydning, om den person, der udfører handlingen, har til hensigt at være krænkende. Det afgørende er, hvordan personen, der er udsat for handlingen, opfatter den. Dette er naturligvis forskelligt fra person til person, og af den grund er vurderingen altid konkret - i yderste konsekvens vurderer domstolene det.

Eksempler på sexchikane:

  • Uønskede berøringer
  • Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem
  • Sjofle vittigheder og kommentarer
  • Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner
  • Visning af pornografisk materiale

Sexchikane er altså ikke kun uønsket berøring, men kan også være mundtlige udmeldinger eller andre former for uønsket adfærd.  

En fri omgangstone er ingen undskyldning

Den 1. januar 2019 blev loven om seksuel chikane skærpet. I et forsøg på at komme problemet til livs, besluttede man fra politisk side at hæve godtgørelsesniveauet med en tredjedel. Samtidig blev det klart, at man i vurderingen af, om der er udøvet seksuel chikane, ikke må tillægge omgangstonen vægt. Seksuelle krænkelser på arbejdspladsen kan med andre ord ikke længere undskyldes med, at "her har vi en fri omgangstone".

Ligebehandlingsloven dikterer delt bevisbyrde

Hvis en medarbejder anser sig for krænket og kræver en godtgørelse efter ligebehandlingsloven, gælder der såkaldt delt bevisbyrde. I praksis betyder det, at medarbejderen må påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket en ligebehandlingskrænkelse. Sagt på en anden måde skal medarbejderen sandsynliggøre, at den seksuelle chikane har fundet sted. Kan medarbejderen det, vil det være op til arbejdsgiver at bevise det modsatte - altså at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Bliv endnu klogere på aktuelt webinar

Vil du vide mere om, hvordan du sikrer et godt og trygt arbejdsmiljø på arbejdspladsen, kan du tilmelde dig vores webinar om at forebygge sexisme på arbejdspladsen. Læs mere, og tilmeld dig webinaret.