Udskydelse af A-skat og AM-bidrag
Folketinget har på baggrund af inflationen vedtaget at udskyde virksomhedernes betaling af A-skat og AM-bidrag.
Betalingsfristerne for juni og juli udskydes for små og mellemstore virksomheder. For store virksomheder er det juli og august måned, som er udskudt.
Det er kun indbetalingen som er udskudt - selve lønindberetningen skal fortsat ske efter de oprindelige frister. Du vil derfor også modtage et afregningsbilag for indberetningsperioden, hvor den udskudte afregningsfrist fremgår. Det skal du særligt være opmærksom på, når beløbet afregnes til SKAT. Du skal derfor finde bogføringsbilaget for indberetningsmåneden, og sammenholde med afregningen til SKAT.
Få overblik over fristerne HER >>
Vil du indbetale A-skat og AM-bidrag før tid?
Ønsker du at indbetale efter de oprindelige frister, skal du udfylde dine oplysninger herunder.
Du kan se hvornår du senest skal give os besked HER >>
Få overblikket over alle frister her
I tabellerne nedenfor finder du den oprindelige betalingsfrist og den udskudte betalingsfrist.
For små og mellemstore virksomheder
Lønperiode | Oprindelig betalingsfrist | Udskudt betalingsfrist | Frist til DataLøn om oprindelig afregning |
Juni 2023 | 10. juli 2023 | 31. oktober 2023 | 29. juni 2023 |
Juli 2023 | 10. august 2023 | 12. februar 2024 | 1. august 2023 |
OBS! Hvis du skriver til os inden den 29. juni, afregner vi for dig til den oprindelige frist for både juni og juli måned. Hvis du derimod skriver til os efter den 29. juni, afregner vi kun til den oprindelige frist for juli.
For store virksomheder
Lønperiode | Oprindelig betalingsfrist | Udskudt betalingsfrist | Frist til DataLøn om oprindelig afregning |
Juli 2023 | 31. juli 2023 | 10. november 2023 | 20. juli 2023 |
August 2023 | 31. august 2023 | 29. februar 2024 | 22. august 2023 |
OBS! Hvis du skriver til os inden den 20. juli, afregner vi for dig til den oprindelige frist for både juli og august måned. Hvis du derimod skriver til os efter den 20. juli, afregner vi kun til den oprindelige frist for august.
Mere om skattekontoen
Skattekontoen giver dig et samlet overblik over, hvad virksomheden har indberettet og betalt, og hvad virksomheden skylder i blandt andet A-skat og AM-bidrag, moms, lønsumsafgift, selskabsskat, punkt- og miljøafgifter, andre afgifter samt gebyrer og renter.
Du skal være særligt opmærksom på, at hvis du efter skatteperioden som fremgår af bilaget, har lavet rettelser for samme periode, vil beløbet ikke være indeholdt i din afregning, men det vil fremgå på din skattekonto.
Vil du vide mere om skattekontoen?
På vores webinar fortæller lønkonsulent Dorthe Madsen og skattekonsulent Frank Olsen om skattekontoen og hvordan den hænger sammen med DataLøn.