Hvis du gerne vil pålægge en medarbejder at afvikle ferie i vedkommendes opsigelsesperiode, skal du tjekke to ting: hvor langt er medarbejderens opsigelsesvarsel, og er det hoved- eller restferie, du gerne vil varsle?
Hovedferie (15 dage) skal altid varsles med 3 måneder, mens restferie (10 dage) skal varsles med mindst 1 måned. Men særligt for situationen hvor du opsiger en medarbejder, gælder, at både selve ferien samt varslet skal kunne rummes i opsigelsesperioden.
Så jo længere et opsigelsesvarsel, medarbejderen har, desto større mulighed har du for at kræve, at medarbejderen holder ferie i perioden.