Snart skal alle arbejdsgivere kunne dokumentere, hvordan de fastsætter løn. Vi bygger løngennemsigtighed ind i DataLøn, så du kan arbejde med det dér, hvor dine løndata allerede ligger.
Loven om løngennemsigtighed rammer alle – er du klar?
Vi bygger løngennemsigtighed ind i DataLøn
Med vores kommende modul i DataLøn kan du arbejde med løngennemsigtighed dér, hvor dine løndata allerede ligger. Fra jobkategorier til en færdig medarbejderrapport, så du er klar, når en medarbejder spørger. Modulet lanceres i december.
Opret jobkategorier 📁
Sortér dine medarbejdere i kategorier med objektive kriterier.
Få overblik 📊
Følg dine kategorier og løngennemsnit samlet i ét dashboard.
Hent rapport 📄
Få en færdig medarbejderrapport, du kan skrive under og sende videre, når en medarbejder spørger.
Dine løndata 💫
Modulet bygger på de løndata, der ligger i DataLøn.
Endnu en lov fra EU
Hvorfor?
Selvom der allerede er lovgivning på området er der reelt ingen lande i EU, der har ligeløn mellem kønnene. Derfor har EU vedtaget et direktiv om løngennemsigtighed, der skal reducere strukturelle uligheder og skabe bedre forudsætninger for lige løn for arbejde af samme værdi.
Det betyder, at arbejdsgivere skal opbygge en objektiv og kønsneutral lønstruktur, hvor stillinger grupperes efter indhold og ansvar, og hvor kriterierne for lønfastsættelse er tydeligt defineret.
Direktivet skal implementeres ved lov i alle EU’s medlemslande. Det danske lovforslag er fremsat og afventer vedtagelse. Ifølge forslaget træder reglerne i kraft den 1. marts 2027.
I tvivl om, hvor du skal starte?
Bliv klar med 1,5-times webinar
Lad vores jurister oversætte lovteksterne til praksis, så du ved, præcis hvad der bliver forventet af din virksomhed fra 1. marts 2027. På webinaret får du også en skabelon til jeres nye lønpolitik, som tager dig i hånden og hjælper dig i mål.
Sådan ser rejsen ud – trin for trin
Din guide til loven om løngennemsigtighed
Loven er endnu ikke trådt i kraft i Danmark, men dit forarbejde starter nu.
- Jobarkitektur. Gennemgå jeres medarbejdere, deres roller og deres ansvar. Definér forskellige niveauer og objektive kriterier (fx uddannelse eller ansvarsområde), der adskiller de forskellige niveauer fra hinanden.
- Lønbånd. Forhold jer til det løninterval, som medarbejderne har i samme kategori og niveau.
- Lønanalyse. Sammenlign medarbejdernes løn inden for hvert niveau.
- Lønregulering. Viser analysen forskelle på over 5% mellem mænd og kvinder, der ikke kan forklares objektivt? Så skal I regulere lønnen hurtigst muligt.
Hvis I har mere end 100 medarbejdere, skal I rapportere på lønforskelle med forskellige intervaller. Og her vil det altså blive opdaget – og få konsekvenser – hvis I ikke overholder loven. - Kommunikation. Lederne skal vide, hvordan de skal snakke om lønniveauer med deres medarbejdere. Medarbejdere skal orienteres om deres rettigheder.
Skal vi holde dig opdateret?
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev får du den vigtigste information om direktivet i overskuelige bidder – krydret med invitationer til webinarer samt nyttige værktøjer.
Over 100 medarbejdere?
Fra løndata til lønstruktur med Opacity
Vi har indgået et samarbejde med Opacity, der kan hjælpe dig med at overholde de kommende krav. Opacity hjælper dig med at omsætte løndata fra DataLøn til en tydelig struktur, så I kan analysere og sammenligne løn på tværs af organisationen.
Den nye lov betyder, at virksomheder med over 100 medarbejdere (og virksomheder med 50-99 medarbejdere, der har 8 medarbejdere af hvert køn inden for samme arbejdsfunktion) skal rapportere på lønforskelle mellem kønnene. Det kan Opacity selvfølgelig også hjælpe jer med.
Book en jurist
Vil din netværksgruppe, ERFA-gruppe eller team gerne vil blive klogere på løngennemsigtighed?
Du kan booke en af vores jurister. Udfyld formularen, så kontakter vi dig for at aftale tidspunkt, indhold og pris.
Spørgsmål, vi ofte får, om løngennemsigtighed
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om loven om løngennemsigtighed, og hvad det betyder i praksis for arbejdsgivere og medarbejdere.
Alle arbejdsgivere er omfattet af reglerne - både offentlige og private. Så ja – det er relevant for dig at læse med.
Det er dog ikke alle krav, der vil gælde for alle virksomheder.
Vi afventer i øjeblikket vedtagelse af det danske lovforslag, som præciserer, hvad der gælder for hvem.
Det forventes, at antallet af lønmodtagere opgøres pr. selvstændig juridisk enhed (CVR-nummer).
Alle medarbejdere tæller med – herunder deltidsansatte, studentermedarbejdere og ansatte i fleksjob.
Det er ikke fastlagt i EU-direktivet, hvordan lønintervallet kandidaterne oplyses om, defineres.
For at lønintervallet ikke betragtes som for bredt, skal det give kandidater og medarbejdere et reelt billede af lønniveauet for stillingen og "sikre en gennemsigtig og informeret lønforhandling".
En praktisk tommelfingerregel er at tage gennemsnitslønnen og justere den med ca. ±10 %.
Ja. Reglerne om løngennemsigtighed gælder, uanset om virksomheden kun har ansatte af ét køn.
Det betyder, at bl.a. reglerne om oplysningspligt, lønstruktur, lønpolitik og eventuel lønredegørelse stadig skal overholdes.
Løn defineres bredt i direktivet og omfatter både grundløn og alle øvrige ydelser, der modtages direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren.
Det inkluderer bl.a. bonus, pension, tillæg, personalegoder og lovbestemte godtgørelser – uanset om de følger af lov, overenskomst eller praksis.
Lovforslaget lægger op til, at I får en bøde, hvis ikke I overholder loven. Du kan også skulle betale en godtgørelse til en medarbejder, der har været udsat for forskelsbehandling.