Det korte svar er, at det skal alle virksomheder. Uanset selskabsform, størrelse eller antal ansatte skal alle danske virksomheder den 1. juli 2024 indføre et tidsregistreringssystem. Det betyder, at selv små virksomheder med få ansatte, private fonde eller foreninger med lønnede medarbejdere skal sørge for at stille et tidsregistreringssystem til rådighed for deres ansatte. 

Alle lønmodtagere i virksomheden er omfattet af registreringspligten. En virksomheds administrerende direktør er typisk ikke lønmodtager og er derfor ikke omfattet af lovgivningen.

Men som udgangspunkt skal alle lønmodtagere registrere deres arbejdstid – det gælder også deltidsansatte, ansatte i flexjob, ungarbejdere osv. Har I en medarbejder, der kun kommer 2 timer om ugen, skal de også registrere deres arbejdstid. 

Der findes dog enkelte tilfælde, hvor en lønmodtager kan undtages fra tidsregistreringspligten – nemlig de såkaldte "selvtilrettelæggere". Bliv klogere på, hvem disse selvtilrettelæggere kan være, og hvordan de kan undtages fra reglerne her.

Nej, der er metodefrihed for virksomheden til valget af tidsregistreringssystem. Men systemet skal være egnet til at måle den samlede daglige arbejdstid og være et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system. Medarbejderen skal kunne tilgå sine oplysninger i 5 år plus en referenceperiode.

Med DataLøn Tid overholder du nemt alle krav til tidsregistrering – læs mere her.

Det er den enkelte medarbejders samlede daglige arbejdstid, som skal registreres – altså antallet af timer, som medarbejderen har arbejdet. Der er i loven ikke opstillet et krav om, at medarbejderen skal angive tidsmæssigt, hvornår arbejdet blev udført, men den faktiske arbejdstid, der er udført den pågældende dag, skal registreres. Hvis medarbejderen således arbejder 7,5 time inden for normal arbejdstid og senere arbejder 1 time om aftenen derhjemme, skal medarbejderen registrere 8,5 time på den pågældende arbejdsdag. 

Det er medarbejderen selv, som skal stå for registreringen. Der er ikke oplyst i loven, hvor ofte medarbejderen skal foretage registreringerne. Det kan være på daglig basis, eller hvad der passer til jeres virksomhed. I skal blot huske, at tidsregistreringssystemet skal være pålideligt, og derfor bør I have en politik, som sikrer, at medarbejderen registrerer arbejdstiden, mens det stadig er friskt i hukommelsen.  

Det kan de såkaldte “selvtilrettelæggere”. En selvtilrettelægger er en lønmodtager i en stilling, hvor vedkommende enten selv tilrettelægger al sin tid, eller hvor arbejdstiden ikke kan måles/fastsættes på forhånd. En sådan selvtilrettelægger er bl.a. undtaget fra reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletidsreglerne. I skal være opmærksomme på, at det formentlig er ganske få ansatte i virksomheden, der har den mulighed – hvis overhovedet nogen.

I Kommissionens fortolkningsmeddelelse nævnes, at der eksempelvis kan være tale om visse højtstående ledere, hvis arbejdstid som helhed ikke måles eller fastsættes på forhånd, eftersom de ikke er forpligtet til at være på arbejdspladsen på bestemte tidspunkter, men selvstændigt kan bestemme deres tidsplan. Der er altså tale om en meget snæver undtagelse til reglerne, hvor det vil bero på en konkret vurdering, om den enkelte medarbejder kan høre under begrebet “selvtilrettelægger”. Bliv klogere på, hvem disse selvtilrettelæggere kan være, og hvordan de kan undtages fra reglerne her.

Hvis en medarbejder undtages fra registreringspligten, skal det fremgå af vedkommendes ansættelseskontrakt. Vores jurister har udarbejdet et tillæg til ansættelseskontrakten, som du kan bestille her.