Hvad er en a-kasse?

En a-kasse er en forening, hvor medlemmerne forsikrer sig selv og hinanden mod arbejdsløshed. A-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse, og a-kasserne opkræver et månedligt kontingent fra alle sine medlemmer. Flere end 2 millioner danskere er medlem af en a-kasse.

Når du har været medlem af en a-kasse i et vist stykke tid - og hvis du opfylder en række andre kriterier - kan du søge om dagpenge, hvis du bliver ledig. Reglerne er de samme i alle a-kasser, og a-kassen er egentlig blot en administrator og forvalter af de statsligt fastsatte regler.

A-kassen står for at udbetale dine dagpenge, når du har søgt om dem, og når du opfylder de til enhver tid gældende kriterier for at få dem.

Størrelsen af dagpengene er ens i alle a-kasser, og satserne er fastsat centralt.

Finansieringen af dagpengene er delt mellem medlemmernes kontingentkroner og så statens bidrag.

Den første a-kasse i Danmark

Den første a-kasse i Danmark så dagens lys i 1876 og var en direkte udløber af den socialdemokratiske arbejderbevægelse, der voksede frem hen mod slutningen af 1800-tallet. Den allerførste a-kasse hed Formernes Hjælpeforening, og koryfæer som Loius Pio og Harald Brix var æresmedlemmer.

Dengang bidrog staten ikke til den understøttelse, de arbejdsløse kunne få gennem deres a-kasse, og udbetalingerne var alene finansieret af medlemmernes kontingent.

Hvorfor skal jeg have en a-kasse?

Du skal være medlem af en a-kasse, hvis du synes det giver mening at have en form for økonomisk sikkerhednet, hvis du en dag skulle miste dit arbejde.

Forskellen på dagpenge og kontanthjælp - som er alternativet til dagpenge, hvis støtten skal komme fra det offentlige - er ganske markant. Ud over det faktum, at du først kan få kontanthjælp, hvis du stort set ikke ejer noget som helst. Lige på den front er der ingen begrænsninger i forhold til at kunne modtage dagpenge. Du kan til enhver tid se de aktuelle satser på både dagpenge og kontanthjælp hos Beskæftigelsesministeriet.

Hvilken a-kasse skal jeg vælge?

Det korte svar på, hvilken a-kasse du skal vælge, er, at det er lige meget. De er alle sammen underlagt de samme statslige regler, som de skal administrere efter.

Men prisen for at være medlem er ikke helt den samme i alle a-kasser - de kan variere på en mindre del af deres kontingent, nemlig den del der går til at administrere a-kassen. Langt hovedparten af dine penge går til staten, som er dem der i sidste ende betaler dagpengene. Det kan du læse mere om længere nede på siden.

Når du vælger at blive medlem af en a-kasse, er det fordi du gerne vil forsikre sig selv mod arbejdsløshed. Det vil sige, du vælger at være medlem af en a-kasse for at have en økonomisk sikring, hvis du i en periode står uden arbejde.

I skrivende stund findes der 22 forskellige a-kasser i Danmark. Alle på nær en enkelt er medlem af a-kassernes brancheorganisation Danske a-kasser.

Hvornår kan jeg få dagpenge?

Du skal opfylde flere kriterier for at kunne få dagpenge. Først og fremmest skal du være medlem af en a-kasse. Der gælder særlige regler for nyuddannede, men for alle andre gælder, at du mindst skal have været medlem uafbrudt i et år.

Dertil er der et indkomstkrav. Du skal set over en periode på 3 år have tjent et vist antal kroner (det reguleres hvert år). Og der er nogle begrænsninger på, hvor meget indtægt du kan få regnet med pr. måned. Du kan for eksempel ikke - rent hypotetisk - have tjent kæmpekassen på et konsulentjob over 2 måneder og så forvente at du opfylder indkomstkravet.

Og der er mange flere krav, blandt andet at du skal være aktivt jobsøgende og tilmeldt jobcenteret fra første ledighedsdag.

Hvor længe kan jeg få dagpenge?

Når du bliver ledig første gang, og din a-kasse godkender din ansøgning om dagpenge, får du ret til dagpenge i 3.848 timer. Det svarer til 2 år. Retten til dagpenge - og denne portion timer - består i 36 måneder. A-kasserne kalder disse 3 år for referenceperioden. Når den periode er slut, kan du ikke længere bruge af de 3.848 timer - hvis du altså har nogle tilbage.

For at få ret til flere dagpenge derefter, skal du opfylde indkomstkravet m.v. på ny (og selvfølgelig fortsat være medlem af en a-kasse).

Kan jeg skifte a-kasse?

Du kan til enhver tid skifte a-kasse og tage din anciennitet med dig. Det vigtige er, at du er medlem kontinuerligt og ikke har "huller" i dit medlemskab. For hvis du får brug for dagpenge, skal du først og fremmest have være medlem af en a-kasse uafbrudt i 12 måneder.

Der er frit valg på alle hylder, når det gælder valg af a-kasse. Der er ikke nogen, der kan kræve, at du er medlem af en bestemt a-kasse, selv om nogle a-kasser er bygget op om fagfællesskaber. Derfor kan du også skiftte a-kasse helt efter eget forgodtbefindende.

Hvad koster en a-kasse?

Prisen for at være medlem af en a-kasse ligger cirka i spændet mellem 450 og 525 kr. om måneden.

Forskellen i priserne reflekterer den enkelte a-kasses administrationsbidrag. Dette beløb bestemmer a-kassen selv, mens langt størstedelen af prisen er selve forsikringspræmien, som a-kassen betaler direkte videre til staten. Det er så staten, der skyder penge tilbage til dig, når og hvis du får brug for at søge om dagpenge.

En meget lille del af det månedlige kontingent går til ATP. Det er lovpligtigt og er (heller) ikke til forhandling.

I 2023 er den del af et månedligt a-kassekontingent, der går direkte videre til staten og ATP, det samme som i 2022, nemlig i alt 368 kr.