Hvad er ATP?

ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP blev indført i 1964 som et supplement til folkepensionen - deraf navnet tillægspension. Det er en lovpligtig pensionsordning for danske lønmodtagere og de fleste overførselsindkomster.

Alle, der har indbetalt til ATP (og hvis arbejdsgivere derfor har gjort det samme), får som udgangspunkt udbetalt den, når de når folkepensionsalderen. Man kan godt opspare ATP efter folkepensionsalderen, hvis man fortsætter med at arbejde.

Arbejdsgiveren betaler 2 tredjedele og lønmodtageren 1 tredjedel af ATP-bidraget.

Hvem betaler ATP?

Stort set alle, der er fyldt 16 år og har et lønnet arbejde, skal spare op til pension via ATP. Det er lovpligtigt, og arbejdsgiver skal stå for indbetalingen for sine ansatte.

Er man på overførselsindkomst som for eksempel dagpenge eller førtidspension, betaler man også ind til ATP.

Arbejdsgiver skal sørge for indbetalingerne til ATP, når medarbejderne er beskæftiget:

  • mindst 39 timer pr. måned som månedslønnet
  • mindst 18 timer pr. 14. dag som 14. dagslønnet
  • mindst 9 timer pr. uge som ugelønnet
  • som løsarbejder, uanset antallet af timer

Hvor meget betaler man i ATP

Både lønmodtager og arbejdsgiver skal som sagt bidrage til ATP. Lønmodtager skal betale en tredjedel, og arbejdsgiver skal betale to tredjedele af det samlede ATP-bidrag for den enkelte.

ATP-bidraget er afhængig af antallet af arbejdstimer. For eksempel skal der i 2023 for medarbejdere med mere end 117 timer pr. måned afregnes 284 kr. månedligt, hvor lønmodtagers andel er 94,65 kr. og arbejdsgivers er 189,35 kr. Tjek selv ATP-bidragenes aktuelle størrelse på det private område.

Både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag skal fremgå af lønsedlen.

Det er arbejdsgivers pligt at tilbageholde lønmodtagerens andel til ATP af lønnen, ligesom det er arbejdsgiver, der foretager indbetalingen af det samlede bidrag. Afregningen sker til ATP kvartalsvis.

ATP for første kvartal forfalder 1. maj.

ATP for andet kvartal forfalder 1. august.

ATP for tredje kvartal forfalder 1. november.

ATP for fjerde kvartal forfalder 1. februar.

Hvad beregnes ATP af?

En lønmodtagers samlede ATP-bidrag beregnes på grundlag af antallet af timer i den aktuelle lønperiode.

Timer er selvfølgelig de helt regulære arbejdstimer, men også timer, der kan sidestilles med arbejdstimer, regnes med. Altså timer lønmodtageren får løn eller anden betaling for - for eksempel kursustimer, afspadsering, fritimer eller seniorfridage.

ATP på lønsedlen

Lønmodtagerens bidrag til ATP skal fremgå af lønsedlen. Det er ATP, der fastsætter bidragssatserne - som er inddelt efter, hvor mange timer man arbejder. På en lønseddel fra DataLøn vil det både fremgå, hvor meget ATP-bidraget er i den aktuelle lønperiode, som lønsedlen dækker, og hvor stort det samlede bidrag er år-til-dato.

Hvordan udbetales ATP?

Danske lønmodtagere begynder at få udbetalt deres ATP, når de når folkepensionsalderen, med mindre de vælger at udskyde det.

Pensionen udbetales som en månedlig ydelse i resten af den enkeltes levetid. Det årlige beløb afhænger af størrelsen på den enkeltes opsparing. Hvis det årlige beløb er mindre end 3.100 kr. (2021), udbetales ATP'en som et engangsbeløb frem for månedlige ydelser.

ATP kan ikke arves og kan derfor heller ikke anføres i et testamente. Men der kan blive tale om at udbetale et engangsbeløb til for eksempel ægtefælle og børn. Se nærmere hos ATP.

Hvor meget får man udbetalt i ATP?

Hvor meget den enkelte får udbetalt i ATP, afhænger af hvor længe og hvor meget, der er blevet indbetalt. Altså af hvor længe og hvor meget den enkelte har arbejdet og/eller været på overførselsindkomst.

Satserne reguleres løbende, så hvad der vil gælde for årgang 1960 og årgang 2005 vil være helt forskelligt. Udbetalingerne kan også ændre sig, efter man er gået i gang med at få udbetalt sin ATP - hvis man arbejder videre efter at have nået folkepensionsalderen, som i øvrigt også vil være voldsomt forskellig for årgang 1960 vs. årgang 2005.

Jo tidligere ATP'en er optjent i den enkeltes arbejdsliv, jo mere vil den have haft tid til at forrente sig - og jo større vil det samlede beløb blive i sidste ende. Alle kan tjekke deres egen ATP-opsparing på borger.dk

 

 

Gode råd fra DataLøn

Guide til den første medarbejder

Hent guide

 

Guide til ferieloven når du laver løn

Hent guide

 

Guide-undgaa-7-typiske-fejl-i-loennen-oktober-2021-1.jpg

Hent guide

Derfor er DataLøn nemt

Løn skal være nemt. Derfor kan vi hjælpe dig i gang, køre lønnen for dig og har en masse automatiske funktioner.

Skal løn være nemt?

Undgå fejl med DataLøn

Savner du prøveberegninger inden lønnen køres? Eller mulighed for at rette de fejl der er opstået? Få ro i maven med DataLøn.

Vil du undgå fejl?

Samlet finansløsning

Mangler du overblik, sammenhængende data og at kunne håndtere flere ansatte på en gang? DataLøn gør dit liv lettere.

Vil du have overblik?