Stort set alle, der er fyldt 16 år og har et lønnet arbejde, skal spare op til pension via ATP. Det er lovpligtigt, og arbejdsgiver skal stå for indbetalingen for sine ansatte.

Er man på overførselsindkomst som for eksempel dagpenge eller førtidspension, betaler man også ind til ATP.

Arbejdsgiver skal sørge for indbetalingerne til ATP, når medarbejderne er beskæftiget:

• Mindst 39 timer pr. måned som månedslønnet
• Mindst 18 timer pr. 14. dag som 14. dagslønnet
• Mindst 9 timer pr. uge som ugelønnet
  som løsarbejder, uanset antallet af timer

Både lønmodtager og arbejdsgiver skal som sagt bidrage til ATP. Lønmodtager skal betale en tredjedel, og arbejdsgiver skal betale to tredjedele af det samlede ATP-bidrag for den enkelte.

ATP-bidraget er afhængig af antallet af arbejdstimer. For eksempel skal der i 2024 for medarbejdere med mindst 117 timer pr. måned afregnes 297,00 kr. månedligt, hvor lønmodtagers andel er 99,00 kr. og arbejdsgivers er 198,00 kr. Tjek selv ATP-bidragenes aktuelle størrelse på det private område.

Både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag skal fremgå af lønsedlen.

Det er arbejdsgivers pligt at tilbageholde lønmodtagerens andel til ATP af lønnen, ligesom det er arbejdsgiver, der foretager indbetalingen af det samlede bidrag. 

Afregningen sker til ATP kvartalsvis.

• ATP for første kvartal forfalder 1. maj.
• ATP for andet kvartal forfalder 1. august.
• ATP for tredje kvartal forfalder 1. november.
• ATP for fjerde kvartal forfalder 1. februar.

En lønmodtagers samlede ATP-bidrag beregnes på grundlag af antallet af timer i den aktuelle lønperiode.

Timer er selvfølgelig de helt regulære arbejdstimer, men også timer, der kan sidestilles med arbejdstimer, regnes med. Altså timer lønmodtageren får løn eller anden betaling for - for eksempel kursustimer, afspadsering, fritimer eller seniorfridage.

Lønmodtagerens bidrag til ATP skal fremgå af lønsedlen. Det er ATP, der fastsætter bidragssatserne - som er inddelt efter, hvor mange timer man arbejder. På en lønseddel fra DataLøn vil det både fremgå, hvor meget ATP-bidraget er i den aktuelle lønperiode, som lønsedlen dækker, og hvor stort det samlede bidrag er år-til-dato.

Danske lønmodtagere begynder at få udbetalt deres ATP, når de når folkepensionsalderen, medmindre de vælger at udskyde det.

Pensionen udbetales som en månedlig ydelse i resten af den enkeltes levetid. Det årlige beløb afhænger af størrelsen på den enkeltes opsparing. Hvis det årlige beløb er mindre end 3.300 kr. (2024), udbetales ATP'en som et engangsbeløb frem for månedlige ydelser.

ATP kan ikke arves og kan derfor heller ikke anføres i et testamente. Men der kan blive tale om at udbetale et engangsbeløb til for eksempel ægtefælle og børn. Se nærmere hos ATP.

Hvor meget den enkelte får udbetalt i ATP, afhænger af hvor længe og hvor meget, der er blevet indbetalt. Altså af hvor længe og hvor meget den enkelte har arbejdet og/eller været på overførselsindkomst.

Satserne reguleres løbende, så hvad der vil gælde for årgang 1960 og årgang 2005 vil være helt forskelligt. Udbetalingerne kan også ændre sig, efter man er gået i gang med at få udbetalt sin ATP - hvis man arbejder videre efter at have nået folkepensionsalderen, som i øvrigt også vil være voldsomt forskellig for årgang 1960 vs. årgang 2005.

Jo tidligere ATP'en er optjent i den enkeltes arbejdsliv, jo mere vil den have haft tid til at forrente sig - og jo større vil det samlede beløb blive i sidste ende. Alle kan tjekke deres egen ATP-opsparing på borger.dk