Choose language

Feriegodtgørelse eller ferie med løn? Her er forskellen

Ferieordninger

Du kan vælge mellem...

3 forskellige ferieordninger

Når du udbetaler løn, skal du også tage stilling til ferieordningen.
Der findes tre muligheder:

  1. Ferie med løn
  2. Feriegodtgørelse
  3. Ingen ferie

Lad os tage dem én ad gangen.

1. Ferie med løn

Medarbejderen får sin sædvanlige løn, når vedkommende holder ferie.

En medarbejder har ret til ferie med løn, hvis disse tre betingelser er opfyldt:

  • Kan opsiges med mindst 1 måneds varsel
  • Har ret til fuld løn på søgnehelligdage
  • Har ubegrænset ret til fuld løn under sygdom

Derudover optjenes et ferietillæg på 1 procent af den ferieberettigede løn. Via overenskomst, eller gennem individuel aftale, kan medarbejderne have krav på et større ferietillæg.

Ferietillægget kan udbetales, når medarbejderen holder ferie eller i to rater: maj (1. september til 31. maj) og august (1. juni til 31. august)

Medarbejdere med ferie med løn får som udgangspunkt ikke feriepenge udbetalt fra FerieKonto, når de holder ferie. De får deres almindelige løn. Det eneste tidspunkt, hvor der udbetales feriepenge, for eksempel via FerieKonto, er ved fratrædelse, når I skal gøre regnskabet op.

 

Ferieordninger

2. Feriegodtgørelse

Hvis medarbejderen ikke har ret til ferie med løn, optjenes der i stedet feriegodtgørelse. Det gælder ofte timelønnede, men ikke udelukkende.

Feriegodtgørelsen udgør som udgangspunkt 12,5 procent af den ferieberettigede løn. Satsen kan være højere, hvis I er omfattet af overenskomst eller særlig aftale.

Feriegodtgørelsen opspares løbende og udbetales i stedet for løn, når medarbejderen holder ferie. Medarbejderen kan få sine feriepenge udbetalt fra FerieKonto, en anden feriekasse eller hvis en overenskomst giver mulighed for det fra virksomheden selv.

 

3. Ingen ferie

Nogle personer er ikke omfattet af ferieloven. Det gælder typisk:

  • Adm. direktører
  • Virksomhedsejere
  • Bestyrelsesmedlemmer, der modtager honorar

Her kan du vælge “ingen ferie” på medarbejderens stamdata. Herefter vil du få vist færre løndele i lønindberetningen.

Skal vi hjælpe dig i mål med lønkørslen?

Vores løneksperter sidder klar til at besvare dine spørgsmål, så du altid er tryg, når du skal lave løn. 

Svar på et par korte spørgsmål, og få med det samme en anbefaling af det abonnement, der passer bedst til din virksomhed.

Optjening af feriedage

Efter ferieloven optjener medarbejdere:

  • 2,08 feriedage pr. måned
  • 0,96 feriedage pr. 14-dagsperiode (for 14-dageslønnede)
  • 0,07 feriedag pr. kalenderdags ansættelse ved korte ansættelser

Optjeningen sker løbende.

Har du valgt forkert ferieordning?

Hvis en medarbejder er oprettet med forkert ferieordning, kan den ikke blot rettes. I så fald skal du: 

  1. Fratræde medarbejderen
  2. Oprette vedkommende på ny med korrekt ferieordning