Choose language

Pressemeddelelse

DataLøn gør op med manuelt tastearbejde: 2400 danske virksomheder har allerede taget fremtidens AI-lønsystem i brug

København, maj 2026

DataLøn gør op med manuelt tastearbejde: 2400 danske virksomheder har allerede taget fremtidens AI-lønsystem i brug

Danske virksomhedsejere har taget imod fremtidens administration med åbne arme. Siden lanceringen i april 2026 har DataLøns nye AI-assistent allerede hjulpet over 2400 DataLøn-kunder med at køre løn, og vi oplever en stigende interesse for AI-assistenten blandt DataLøns brugere. Den nye assistent gør det nemlig muligt at administrere medarbejderdata og køre løn udelukkende ved at chatte med DataLøns nye AI-funktion.

Lanceringen markerer et teknologisk skifte i en branche, der traditionelt har været præget af tunge processer og strenge deadlines. Med den nye AI-assistent integreret direkte i lønsystemet kan brugerne nu "tale" med deres data. Ved at skrive til assistenten i hverdagssprog kan brugeren eksempelvis lave lønsedler og generere skræddersyede rapporter på kommando. Assistenten gør det derfor nemt at arbejde med løn; både for den professionelle bruger, der bliver mere effektiv, og den mindre erfarne iværksætter, der skal lave løn for første gang.

En løsning i international topklasse

Den nye måde at administrere løn på er ikke bare banebrydende herhjemme. Det placerer Danmark helt i front, når man sammenligner med lønsystemer på det internationale marked.

"Vi har skabt en løsning, der hæver barren for, hvordan man interagerer med administrative systemer. Det er ikke bare unikt i en dansk kontekst, men også når vi kigger på de største lønsystemer globalt. At vi allerede har hjulpet flere tusinde kunder her i den første måned, bekræfter os i, at efterspørgslen er stor," siger Jesper Lundgreen, direktør i DataLøn.

Drømmen om den administrative frihed

DataLøn markerer lanceringen af AI-assistenten med en kampagne, der med Paprika Steen i hovedrollen sætter fokus på, hvor utroligt nemt lønarbejdet er blevet med den nye AI-assistent. Så nemt at selv en due kan lave løn! Eller næsten da. Kampagnen sætter tingene på spidsen og realiserer drømmen om at slippe for administrativt bøvl. AI-assistenten er det konkrete svar på den drøm.

"I reklamevideoen med Paprika Steen ser vi en due, der laver løn, for at illustrere hvor nemt det er at køre løn med den nye AI-assistent. Men bag humoren ligger en dyb alvor: Administration stjæler tid fra kerneforretningen. Vi forventer, at antallet af brugere vil stige markant i de kommende måneder, efterhånden som vores kunder lærer assistenten at kende og opdager, hvor meget tid de reelt vinder," uddyber Jesper Lundgreen.

Slut med at lede i menuer

Traditionelle lønsystemer kræver ofte indgående kendskab til menuer og opsætning. AI-assistenten ændrer fundamentalt på brugeroplevelsen ved at fungere som en proaktiv medarbejder, der eksekverer på dine forespørgsler og stiller uddybende spørgsmål hvis nødvendigt.

"Vores dygtige udviklere har fokuseret på at skabe en assistent, der forstår kontekst. Hvis du beder den om at fratræde en medarbejder, ved den præcis, hvilke felter der skal udfyldes. Det handler om at flytte kompleksiteten fra brugerens skuldre over på teknologien. At vi teknologisk er med helt fremme, betyder simpelthen, at vi kan tilbyde en stabilitet og intelligens, man ikke finder andre steder," forklarer Rasmus Schütten, Product Development Director hos DataLøn.

Hvad AI-assistenten hjælper kunderne med i dag:

  • Lønkørsel: Behandlere lønkørsler via simple forespørgsler.
  • Stamdata: Håndterer alt fra fratrædelser til opdateringer på tværs af medarbejdere.
  • Rapportering: Genererer øjeblikkelige overblik over fx ferie, fravær og lønsaldi.
  • Skalérbarhed: Allerede i brug hos flere tusinde virksomheder siden april 2026.

Om DataLøn

DataLøn er et af Danmarks mest brugte lønsystemer og en del af Visma-koncernen. Vi servicerer over 60.000 danske virksomheder og sørger for, at mere end 600.000 ansatte i Danmark får deres lønseddel hver måned. Vores mission er at gøre lønadministrationen let, så virksomhederne kan fokusere på deres kerneforretning i stedet.

Pressekontakt: