Pressemeddelelse

København. Den 29. april, 2024

Visma DataLøn & ProLøn får ny administrerende direktør med et skarpt fokus på forenkling og værdiskabelse

Jesper Lundgreen kommer med lang erfaring fra branchen og har haft flere roller i virksomheden – herunder ansvarlig for marketing og senest med ansvar for produkt- og forretningsudvikling under titlen Chief Commercial Officer. Fra 1. maj kan han kalde sig administrerende direktør for Danmarks markedsledende HR- og lønleverandør  – Visma DataLøn & ProLøn. En virksomhed, der automatiserer lønprocesser og gør det nemt at lave løn. Han overtager rollen fra Karina Wellendorph, der har accepteret en stilling som administrerende direktør i Visma søsterselskabet e-conomic.

jesperlundgren.png

Foto: PR 

En tilgang til forretning i Vismas ånd

Alicia Halaas, bestyrelsesformand i Visma DataLøn & ProLøn samt Business Area Director (smv segmentet) i Visma, udtaler: "Jesper har en unik evne til at analysere og forstå komplekse situationer og omsætte dem til klare, værdiskabende strategier. Hans vision for Visma DataLøn & ProLøn går hånd i hånd med Vismas mission om at simplificere og optimere lønadministration og forretningsprocesser i hele Danmark. Jespers dybe forståelse for både den operationelle og strategiske side af vores forretning gør ham til den ideelle leder til at drive Visma DataLøn & ProLøn”.

Jespers mangeårige erfaring i Visma DataLøn & ProLøn har skabt et særligt blik for de behov, som kunderne har, men også for hvordan teknologi kan optimere forretningsprocesser. Jesper betragtes af sine kolleger som visionær og fascineret af teknologiens mange muligheder. "Jesper har en enestående evne til at forstå, hvordan teknologi og service kan integreres for at skabe maksimal værdi for vores kunder. Den evne giver ham et solidt grundlag for at lede virksomheden med en stærk vision for, hvordan automatisering kan transformere lønadministration og lade teknologien arbejde for kunden”, udtaler Karina Wellendorph, afgående administrerende direktør.

At fjerne den administrative byrde er vores vigtigste opgave

Jesper Lundgreen kommer til at stå i spidsen for en sund forretning, som er markedsleder og hver måned producerer i omegnen af 650.000 lønsedler. For nylig stod han i spidsen for udviklingen af en ny lønplatform. “Formålet med at lancere en ny lønplatform var og er fortsat at forbedre og forenkle de processer, der støtter vores kunders virksomheder. Vi skal altså automatisere lønprocessen så meget som muligt. Det er essentielt, at vi forstår og skaber løsninger, der ikke bare opfylder vores kunders behov, men overgår deres forventninger. Mit fokus vil derfor være at omsætte vores ekspertise og viden til kundeværdi, så vores kunder kan koncentrere sig om deres kerneforretning. Det er vores absolut vigtigste opgave at fjerne den administrative byrde for vores kunder”,  siger Jesper Lundgreen. 

En virksomhed med plads til at gro 

Som adm. direktør har Jesper planer om at fortsætte med at skabe gode arbejdsbetingelser for de mange dygtige mennesker, der findes i virksomheden. "Det handler ikke kun om at lede fra et kontor – det handler om at være til stede, hvor udviklingen sker, og være med til at motivere vores medarbejdere og udvise tillid til deres faglighed. Jeg vil gøre mit ypperste for at være en tilgængelig leder og skabe en arbejdsplads, hvor vores dygtige medarbejdere får de bedste rammer for at udfolde deres evner bedst muligt”, forklarer Jesper Lundgreen om sin ledelsesfilosofi.

Jesper Lundgreen skal fra 1. maj lede en virksomhed med 184 ansatte fordelt på to lokationer i henholdsvis Randers (ProLøn) og Visma Huset i Carlsbergbyen (DataLøn). 

Virksomheden servicerer små- og mellemstore danske virksomheder og har rundt regnet 70.000 kunder. I seneste regnskab for 2023 lød omsætningen på 404 millioner DKK. 

Visma DataLøn og Proløn A/S har hovedkontor i Carlsberg-byen i København og afdelingskontor i Randers. Selskabet servicerer i nærheden af 70.000 danske virksomheder med at producere i omegnen af 650.000 lønsedler hver måned. 

Virksomheden beskæftiger 184 medarbejdere. Virksomhedens mission er at forenkle løn- og HR-processer gennem teknologi og viden, så kunderne kan fokusere på deres kerneforretning. 

 

For yderlig information kontakt venligst:

PR Manager, Sari Østermark Simonsen

Mail: [email protected]

Tlf.: 31 75 32 81