Må du opsige en sygemeldt medarbejder?
Ja, det må du i nogle tilfælde
Det er en udbredt misforståelse, at en medarbejder er fredet mod opsigelse, bare fordi vedkommende er sygemeldt. Det er som udgangspunkt ikke tilfældet.
Der er dog regler i visse kollektive overenskomster, der forbyder opsigelse under sygdom. Så husk altid at tjekke reglerne, hvis medarbejderen er omfattet af en kollektiv overenskomst.
Opsigelse under sygdom kræver, at du som arbejdsgiver kan dokumentere, at opsigelsen er saglig og lovlig. Og det er her, mange sager vælter.
Hvornår kan sygdom være en saglig grund?
En opsigelse kan være saglig, hvis medarbejderens sygefravær udgør en væsentlig og reel belastning for virksomhedens drift.
Det kan fx være:
- Meget hyppige sygemeldinger
- Langvarigt sygefravær uden udsigt til snarlig raskmelding
- En situation, hvor fraværet har betydelige konsekvenser for driften, kunder eller kolleger
Der findes ingen faste grænser. Vurderingen afhænger altid af den konkrete situation, virksomhedens størrelse og medarbejderens rolle.
Husk en saglig begrundelse
Hvis medarbejderen er omfattet af funktionærloven eller en kollektiv overenskomst, har vedkommende krav på, at opsigelsen er sagligt begrundet.
I praksis betyder det ofte, at:
- Du skal kunne dokumentere belastningen
- Du skal have udvist rimelig tålmodighed
- Du i nogle tilfælde bør have overvejet alternative løsninger inden
- Det kan være nødvendigt at give en eller flere advarsler først
Det er altid en konkret vurdering af den enkelte sag, der afgør, om der er tale om en saglig opsigelse på grund af sygdom. Vi anbefaler altid, at du får juridisk rådgivning INDEN du opsiger en medarbejder.
Vi er din livline, når det kommer til løn og personalejura
Vi sidder klar til at rådgive dig, så du ikke er alene, når lønkørslen eller paragrafferne driller. Overvejer du at skifte lønsystem, så tjek din pris.
Du må ikke forskelsbehandle
Langvarig sygdom kan i visse tilfælde blive betragtet som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Hvis det er tilfældet, skal du være meget varsom med at opsige medarbejderen:
- Medarbejderen er særligt beskyttet mod opsigelse som følge af sygdommen
- Du har pligt til at overveje rimelige tilpasninger (fx særligt udstyr, nedsat tid eller tilbud om fleksjob), før opsigelse kommer på tale
Det glæder også for medarbejdere, der ikke er omfattet af funktionærloven eller en kollektiv overenskomst.
Bliver du dømt for forskelsbehandling på grund af handicap, viser retspraksis, at du risikerer at skulle betale en godtgørelse på mellem 6 og 12 måneders løn til medarbejderen.
Hvad bliver betegnet som et handikap?
I forskelsbehandlingsloven forstår man et handicap som "en langvarig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som kan hindre personen i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere".
Det betyder ikke, at der nødvendigvis skal være tale om en egentlig diagnose. Vurderingen bygger på sagens omstændigheder, blandt andet varighed og informationer fra læger.
Stress er i sig selv ikke anerkendt som et handicap, men det kan en følgesygdom være – fx hyppig eller kronisk hovedpine, svimmelhed og kvalme.
Hvad med 120-dagesreglen?
For funktionærer findes der en særlig undtagelse kaldet 120-dagesreglen. Den giver mulighed for opsigelse med 1 måneds varsel, hvis medarbejderen inden for 12 måneder har haft 120 sygedage med løn.
Reglen kan kun bruges, hvis den er aftalt skriftligt i ansættelseskontrakten, opsigelsen sker umiddelbart efter de 120 sygedage, og medarbejderen fortsat er syg på opsigelsestidspunktet.
Overvejer du at skifte lønsystem?
Hos får du en livline til vores løneksperter, så du aldrig er alene med lønkørslen. Og du kan tilvælge juridisk rådgivning.
Udfyld formularen og få vores anbefaling med det samme
Vil du læse mere om reglerne ved sygdom?
Vores jurister har samlet de vigtigste regler om løn under sygdom i et blogindlæg