Hvad er et SE-nummer?

Et SE-nummer er underordnet en virksomheds CVR-nummer. CVR-nummeret er nemlig virksomhedens primære identifikationsnummer, men en virksomhed kan have et eller flere SE-numre tilknyttet sit CVR-nummer. Et SE-nummer består af 8 tal, og SE er en forkortelse, der egentlig står for Stamregister over Erhvervsdrivende. Men det er mest et kuriosum og et levn fra fortiden, for søger man i CVR-registret, kan man nemlig ikke finde SE-numrene. Så register er altså lidt af en tilsnigelse her i det 21. århundrede.

Hvornår skal en virksomhed have et SE-nummer?

Hvis en virksomhed driver mindre virksomheder under sig, måske tilknyttet forskellige brancher, skal undervirksomhederne have hver deres SE-nummer. SE-numrene findes hovedsageligt af regnskabstekniske grunde, for hver af de administrative enheder - eller undervirksomhederne - skal altid have udarbejdet deres eget regnskab. Og med et eller flere SE-numre kan man holde de forskellige enheder eller undervirksomheder ude fra hinanden. Alle virksomhedens SE-numre vil være knyttet til virksomhedens CVR-nummer, som der kun er ét af. Det kan være administrativt bøvlet at have SE-numre tilknyttet sit CVR-nummer, men det kan altså være en nødvendighed.

Med ja-hatten på kan man også betragte det som en fordel med SE-numre, nemlig hvis du har brug for at skille momsafregningen fra de forskellige enheder fra hinanden (der kan være forskellige momsregler i forskellige brancher). De særskilte regnskaber, der skal udarbejdes på hvert SE-nummer, hjælper dig til at holde momsregnskaberne adskilte også.

Har du brug for et SE-nummer?

Skal du bruge et SE-nummer, skal du forbi Erhvervsstyrelsen og virk.dk hvor du kan registrere et SE-nummer til din virksomhed. Du skal selvfølgelig logge ind først.

SE-nummeret før og nu

SE-nummeret kom faktisk først. Det vil sige, før vi fik CVR-numrene i 1999, havde vi kun SE-numre, som så dengang havde CVR-nummerets funktion. SE-numrene så dagens lys i 1985 og fungerede altså frem til 1999 som virksomhedernes primære identifikationsnummer. Nu er SE-nummeret altid lillebror, mens CVR-nummeret er storebror.

 

Derfor er DataLøn nemt

Løn skal være nemt. Derfor kan vi hjælpe dig i gang, køre lønnen for dig og har en masse automatiske funktioner.

Skal løn være nemt?

Undgå fejl med DataLøn

Savner du prøveberegninger inden lønnen køres? Eller mulighed for at rette de fejl der er opstået? Brug vores system som din lønbogholder og få ro i maven med DataLøn.

Vil du undgå fejl?

Samlet finansløsning

Mangler du overblik, sammenhængende data og at kunne håndtere flere ansatte på en gang? DataLøn gør dit liv lettere.

Vil du have overblik?