Hvis en medarbejder har fri bil - også ind imellem kaldet firmabil - skal medarbejderen beskattes af den værdi, bilen repræsenterer. For når en medarbejder har fri bil, stiller du som arbejdsgiver en bil til rådighed for medarbejderen, som vedkommende også kan bruge privat. På den måde har bilen naturligvis en økonomisk værdi for medarbejderen. Og denne værdi skal beskattes efter bestemte regler og satser.

Værdien af selve bilen er styrende for, hvor høj beskatningen i sidste ende bliver af den frie bil. Jo højere værdi, jo større beskatning. Alderen på bilen har også betydning.

Men udgangspunktet er altså selve bilens værdi, som ganges med bestemte procentsatser for at finde beskatningsgrundlaget. Frem til 2025 er der flere satser i spil, men derefter vil der kun være tale om én.

Selve bilens værdi fastsættes efter følgende devise: De første 36 måneder af bilens levetid - hvilket i denne samenhæng vil sige de første 36 måneder efter første indregistrering - værdisættes den til nyvognsprisen. Nyvognsprisen definerer SKAT som 'markedsprisen ved salg til slutbruger'. Når bilen runder 36 måneder efter første indregistrering, falder værdien af selve bilen til 75 procent af nyvognsprisen. Beregningsgrundlaget for at finde skatteværdien af den fri bil er altså herefter et andet. Minimum for selve bilens værdi er dog altid 160.000 kr. - bilens alder underordnet.

Hvis du som arbejdsgiver anskaffer en firmabil, der er mere end 3 år gammel, er det købsprisen (og altså ikke nyvognsprisen), der er den styrende.

Når du har selve bilens værdi på plads, skal du gange dette beløb med SKAT's procentsatser. Dertil skal lægges et miljøtillæg. Og så har du det beløb, medarbejderen faktisk skal beskattes af - altså du har nu værdien af fri bil.

Værdien af fri bil beregnes indtil 2025 med to forskellige satser, delt mellem den værdi der ligger under 300.000 kr. og den værdi der (eventuelt) overstiger 300.000 kr. I 2025 fjernes denne skelnen, som du kan se i dette skema over satserne:

Lad os tage et eksempel:

En firmabil er 400.000 kr. værd, så frem til 2025 skal du have 2 satser i brug. Med udgangspunkt i 2023, ser regenstykket således ud:

23,5 procent af 300.000 kr. = 70.500 kr.

21,5 procent af 100.000 kr. = 21.500 kr.

Udgangspunktet for denne bils værdi før miljøafgiften er altså 92.000 kr.

Før du kan finde det endelige beskatningsgrundlag for den fri bil, skal du lægge et miljøtillæg oveni værdien. Miljøtillægget fastsættes ud fra enten vægtafgift, grøn ejerafgift eller CO2-afgift (afhængig af bilens alder - jf. SKAT). For biler indregistreret første gang 1. juli 2021 eller senere, er det CO2-afgiften, der er på tale.

Miljøtillægget findes ved at gange CO2-afgiften (eller vægt-/grøn ejerafgift) med bestemte satser, nemlig følgende:

Hvis bilens årlige CO-afgift for eksempel er 1000 kr., vil miljøtillægget i 2023 udgøre 1000 x 4,5 (450 procent), altså 4.500 kr.

Har bilen en værdi på 92.000 kr. som i eksemplet i forrige afsnit, vil det samlede beskatningsgrundlag for bilen i 2023 altså udgøre 96.500 kr. Dette er værdien af den fri bil i dette tilfælde.

Når du på denne måde er nået frem til det årlige beskatningsgrundlag for din medarbejders fri bil, finder du det månedlige beløb ved at dele med 12.

Fortsætter vi med ovenstående eksempel, hvor den årlige værdi af den fri bil er 96.500 kr. i 2023, vil det månedlige beløb der skal med på medarbejderens lønseddel og beskattes hver måned dette år, altså være 96.500/12 = 8.042 kr.

Der skal betales både A-skat og AM-bidrag af beløbet. Bruger du DataLøn som lønsystem, bliver denne beregning (og afregning) foretaget automatisk, når beløbet er anført i det korrekte felt.

Medarbejderen skal naturligvis beskattes for hver måned, vedkommende har bilen til rådighed.