AM-bidrag er en skat - og en forkortelse for arbejdsmarkedsbidrag.

AM-bidraget er en bruttoskat på 8 procent. At arbejdsmarkedsbidraget er en bruttoskat, betyder, at det afregnes til SKAT, før personfradraget og A-skatten kommer i spil.

AM-bidraget trækkes som det første i en lønindkomst - dog efter at ATP og indbetaling til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er fratrukket.

Arbejdsmarkedsbidraget beregnes altså af det, man kalder bruttolønnen inklusive personalegoder som for eksempel værdien af fri bil og fri telefon. En anden måde at omtale dette på, er AM-grundlag.

Alle lønmodtagere og selvstændige skal betale et AM-bidrag på 8 procent. Det er kun folk på overførselsindkomster, der slipper for AM-bidraget.

Det vil sige, at folk der er på (syge)dagpenge eller efterløn gennem deres a-kasse, på SU, kontanthjælp, førtidspension eller folkepension, ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag af deres indtægt.

Men vær opmærksom på, at hvis for eksempel en folkepensionist eller en SU-modtager har et job ved siden af deres overførselsindkomst, skal arbejdsgiveren naturligvis sørge for at afregne AM-bidrag af denne almindelige lønindtægt. Fritagelsen for AM-bidraget gælder kun selve overførselsindkomsten.

Arbejdsmarkedsbidraget går til staten, som bruger det til at udbetale for eksempel sygedagpenge, barselsdagpenge og til at efteruddanne ledige.

Som med alle andre skatter, for eksempel A-skat, går pengene til det store fællesskab og til på den måde at vedligeholde velfærdssamfundet. I tilfældet med AM-bidrag handler det om udgifter relateret til arbejdsmarkedet.

AM-bidraget bliver beregnet og fratrukket hver gang, du får en lønudbetaling. Det er arbejdsgivers pligt at tilbageholde og indbetale AM-bidraget. Arbejdsgiver trækker 8 procent fra toppen af lønnen, lige efter at ATP og indbetalinger til eventuelle pensionsordninger er klaret.

Da det er arbejdsgivers pligt at trække AM-bidraget fra medarbejdernes løn, fremgår det selvfølgelig af den enkeltes lønseddel. Du kan selv se, hvordan AM-bidraget figurerer på en lønseddel:

AM-bidraget blev indført i kølvandet på en skatterefom, der blev vedtaget af Folketinget i 1993.

Faktisk var arbejdsmarkedsbidraget tænkt som en midlertidig løsning. Arbejdsløsheden var langt højere i 1994 end i 2020'erne (indtil videre i hvert fald), og der var brug for et direkte tilskud af penge til opgaven med at forsøge at hjælpe de ledige i gang med opkvalificering og jobtræning.

Som den tillægsskat - eller bruttoskat - som AM-bidraget er, blev den anset for nem og hurtig at fjerne igen, som meningen oprindelig var. Men den er her endnu.

Før AM-bidraget blev indført i 1994, var der en anden ordning, der også hed arbejdsmarkedsbidrag. Det blev forkortet AMBI og skal ikke forveksles med AM-bidraget.

AMBI'en var en meget omdiskuteret og forkætret løsning - en afgift på 2,5 procent som staten opkrævede hos erhversvirksomheder. De 2,5 procent pålagdes værdien af virksomhedernes varer og tjenesteydelser.

AMBI'en levede fra 1988-1991, hvor den blev erstattet af blandt andet en momsforhøjelse. I øvrigt blev AMBI'en kendt ugyldig af EF-domstolen i 1992.