Antallet af arbejdstimer er gennem tiden blevet aftalt og reguleret af overenskomsterne, som startskuddet lød til med Septemberforliget i 1899. Fra da af har vi i Danmark arbejdet med den nu nok så berømte danske model, hvor det er arbejdsgiver og arbejdstager (repræsenteret af deres organisationer), der som udgangpunkt enes om arbejdsvilkår - herunder også antallet af arbejdstimer.
I 1900 blev arbejdstiden aftalt til 60 (tres) timer om ugen i jernindustrien. Forud var gået en årelang kamp for en 8-timers arbejdsdag. Men dette blev først en realitet i 1919, således at en 48-timers arbejdsuge blev normalen. Dette antal af arbejdstimer holdt længe, faktisk begyndte der først at ske noget i igen i 1950'erne.
I 1956 var der en storkonflikt, som blandt andet handlede om arbejdstid. Kravet var 44 timer om ugen, men først 10 år senere, i 1966, opnåede fagbevægelsen de 44 timer. Undervejs var arbejdstiden blevet gradvist nedsat.
Siden holdt man op med at arbejde om lørdagen, ligesom børnene siden 1970 ikke har skullet gå i skole om lørdagen. Angående arbejdstimer blev den normale ugentlige arbejdstid endelig i 1990 fastsat til 37 timer.
Flere steder i det politiske landskab og blandt danskere i al almindelighed, er der i 2020'erne røster, der taler om 4-dages arbejdsuge eller 30-timers arbejdsuge.
