Et bestyrelseshonorar er et pengebeløb, som medlemmer af en bestyrelse får udbetalt som afregning for at udføre deres arbejde. Bestyrelseshonorarer findes ikke kun et toppen af erhvervslivet men også i små og mellemstore virksomheder. Bestyrelseshonoraret udbetales til det enkelte bestyrelsesmedlem og skal behandles som var bestyrelsesmedlemmet fastansat i virksomheden i en periode.

Et bestyrelseshonorar er skattepligtigt for modtageren. Som udgangspunkt anser SKAT en bestyrelsespost for at være et personligt hverv, og derfor skal bestyrelseshonoraret behandles som personlig indkomst. Det er vigtigt ikke at forveksle et bestyrelseshonorar med et almindeligt honorar i skattemæssig sammenhæng, selv om de to umiddelbart lyder som om, de hører til i samme skuffe. Det gør de ikke.

Et bestyrelseshonorar skal tackles som A-indkomst fra selskabets side (det fremgår af kildeskattelovens §43), mens et honorar udbetalt til en freelancer - for eksempel som afregning for et foredrag - skal behandles som B-indkomst.

Når bestyrelseshonoraret er A-indkomst, er det altså selskabet/virksomheden, der skal sørge for at indeholde AM-bidrag, skat og så videre. På den måde kan man sige, at modtageren af bestyrelseshonoraret skal behandles som alle andre normalt ansatte i virksomheden, når det kommer til afregning.

Kun i særlige tilfælde - nemlig i forhold til advokater og konsulenter, hvor selve konsulentarbejdet er bestyrelsesarbejdet - kan bestyrelsesarbejdet i øvrigt være en del af selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette har Skatterådet truffet flere afgørelser om.

Det er vigtigt at bemærke og huske, at der findes særlige regler for ulønnede bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesmeldemmer i frivillige foreninger.

Når bestyrelseshonoraret er A-indkomst, skal virksomheden (arbejdsgiver) behandle honoraret, som al anden løn bliver behandlet - med hvad dertil hører af skattetilbageholdelse og indberetninger.

Der er imidlertid særlige beskatningsregler for andre goder, der tilfalder bestyrelsesmedlemmer, der får bestyrelseshonorarer. Det drejer sig blandt andet om arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag og jubilæumsgratialer. Virksomheden PwC har skrevet en uddybende guide om beskatningen af bestyrelsesmedlemmer.

Der findes ikke noget generelt eller entydigt svar - præcis som der ikke findes generelle og entydige svar på, hvad man skal give sine enkelte, almindelige medarbejdere i løn. Det hele afhænger af mange ting, som man bør tage i betragtning, inden man går til forhandlingsbordet: hvor stor er virksomheden? Hvad er det enkelte bestyrelsesmedlems erfaring? Er det erfaringen som bestyrelsesmedlem og/eller anden erfaring, der er vigtig? Hvor svært er det at finde de kompetencer, man præcis leder efter i sine bestyrelsesmedlemmer? Hvilken post skal det enkelte bestyrelsesmedlem beklæde - formand, næstformand eller menigt medlem?

Ifølge Asnet, der er en non-profit organisation og et bestyrelsesnetværk for folk i mindre og mellemstore virksomheder i Danmark, vil et typisk bestyrelseshonorar ligge et sted mellem 50.000 og 100.000 kr. om året. Det er pejlemærke for prisen for et menigt bestyrelsesmedlem.

Bestyrelseshonoraret til bestyrelsesformanden kan ofte være højere, op til det dobbelte af det menige medlems bestyrelseshonorar. En næstformands bestyrelseshonorar vil - ikke så overraskende - ligge et sted der imellem. For eksempel 50 procent højere end det menige medlems bestyrelseshonorar.