B-indkomst er indkomst, hvor arbejdsgiver ikke har fratrukket skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag), inden modtageren får udbetalt beløbet. Typisk vil B-indkomst komme i spil, hvis man engagerer en - eller er - freelancer, eller hvis man skal honorere, eller få honorar, for eksempelvis at give en koncert eller holde et foredrag. Det er modtageren af B-indkomsten, der skal sørge for at betale skat (B-skat) og AM-bidrag af beløbet.

B-indkomst er en bruttoudbetaling fra en arbejdsgiver eller opgavestiller, som modtageren selv skal sørge for at betale skat og AM-bidrag af. Når skatten skal beregnes, skal den, der modtager B-indkomsten, først trække AM-bidrag (8 procent) fra bruttobeløbet. Derefter skal modtageren bruge sin trækprocent til at regne ud, hvad skatten af restbeløbet er. Trækprocenten finder man på sit skattekort. Til sidst lægger man de to resultater sammen - altså skat og AM-bidrag - som man så indbetaler til SKAT.

Er B-indkomsten lille og enkeltstående - det vil sige, at modtageren har en A-indkomst ved siden af, kan man nemt betale med dankort eller via sin netbank.

Modtager man derimod udelukkende B-indkomst, kan man med fordel lægge det ind i sin forskudsopgørelse (felt 210). Så sørger SKAT for at lave regnestykket. Er du i denne situation, kan du tilmelde dig betalingsservice. På den måde kan du løbende, og ret præcist, afregne dine skattemæssige forpligtelser af din B-indkomst til SKAT. Du kan finde flere detaljer hos SKAT.

Opdelingen i A-indkomst og B-indkomst er en konsekvens af det danske skattesystem, som det blev udmøntet efter en stor skattereform i 1970. Det år indførte vi i Danmark kildeskatten. Det hedder kildeskat, fordi skatten bliver opkrævet aconto ved kilden - og ikke som før 1970, hvor det var den enkeltes opgave og ansvar at betale skat af sin indkomst. Året efter at penge var tjent vel at mærke, og altså ikke aconto.

Arbejdsgiver er kilden - det er herfra lønnen kommer, og heraf og herfra skatten skal svares. Rigtig mange mennesker har et fast arbejde hos den samme primære arbejdsgiver, og i den situation står arbejdsgiver altså for at tilbageholde (samt indberette og indbetale) skatten. I denne situation kaldes indkomsten A-indkomst.

Men ikke al indkomst optjenes på denne måde med en fast, primær arbejdsgiver. Derfor opereres der også med B-indkomst, hvor skatten så faktisk ikke opkræves ved kilden, men hos modtageren.