Alt om overenskomster
Overenskomst
Hvad er en overenskomst?
En overenskomst er en fælles aftale om løn- og ansættelsesvilkår, som indgås mellem en arbejdsgiverorganisation og en fagforening. En overenskomst kan også indgås mellem den enkelte virksomhed og en fagforening. Fagforeningen repræsenterer og forhandler på vegne af medarbejderne (arbejdstagerne). Det mest almindelige er, at det er en arbejdsgiverorganisation (og altså ikke den enkelte virksomhed), der forhandler og indgår overenskomsten på vegne af virksomhederne (arbejdsgiverne), og langt de fleste overenskomster er branchespecifikke. For eksempel har arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri indgået i omegnen af 200 overenskomster. Typisk vil en virksomhed indgå eller tiltræde en overenskomst ved at være medlem af en arbejdsgiverforening.
Bagved de enkelte overenskomster ligger de såkaldte hovedaftaler. Det er det fælles grundlag, som overenskomsterne bygger på - så som reglerne for konflikt, strejke og lock-out. Hovedaftalerne indgås mellem arbejdsgiverforeninger og fagforbund, det vil sige sammenslutninger af flere fagforeninger, for eksempel FH (tidligere LO).
Hvad indeholder en overenskomst?
En overenskomst indeholder en række mindstevilkår, som de omfattede medarbejdere skal have i deres ansættelse. Det er blandt andet regler om løn, pension, arbejdstid, overtidsbetaling og tillæg, løn under barsel og anden orlov, sygdom, efteruddannelse og opsigelse.
Som arbejdsgiver, der har indgået eller tiltrådt en overenskomst, kan du aldrig stille en medarbejder ringere end overenskomsten. Men du kan godt stille den enkelte medarbejder bedre. Det skal så fremgå af medarbejderens ansættelseskontrakt. Overenskomsten er så at sige laveste fællesnævner.
Hvem har overenskomst?
I omegnen af 75 procent af de danske lønmodtagere er dækket af overenskomster, og i det offentlige er alle ansat under overenskomst. Fordelene som arbejdsgiver ved at indgå eller tiltræde en overenskomst er flere. Det kan skabe struktur og definerer en række grundlæggende vilkår, som man dermed ikke behøver at diskutere hele tiden. Et medlemskab af en arbejdsgiverforening giver desuden adgang til hjælp og støtte i form af for eksempel rådgivning i forbindelse med ansættelsesretlige sager.
Brug for hjælp til løn?
Vores løneksperter sidder klar ved telefonerne
Som kunde i DataLøn får du et nemt og fleksibelt lønsystem og 5-stjernet kundesupport.
Hvordan får man en overenskomst som arbejdsgiver?
Du har 3 forskellige muligheder. Du kan som arbejdsgiver enten selv indgå en virksomhedsoverenskomst med en fagforening; du kan tiltræde en overenskomst, som en given fagforening har tegnet med en arbejdsgiverforening; eller du kan melde dig ind i en arbejdsgiverorganisation, der har forhandlet en overenskomst, som er relevant for dit forretningsområde.
Situationer hvor du altid skal overholde overenskomsten
I nogle situationer skal du overholde den relevante overenskomsts ord og regler, også selv om du ikke har indgået eller tiltrådt overenskomsten som sådan. Det gælder når du har ansat elever eller medarbejdere i løntilskud eller i fleksjob. Disse grupper har nemlig altid krav på at være ansat på overenskomstmæssige vilkår. Som minimum.
Hvordan bliver en overenskomst til?
Overenskomster forhandles og indgås typisk hvert andet, tredje eller fjerde år. Det er kun i forbindelse med, at overenskomsten er udløbet og forhandles på ny, at konflikt kan komme på tale. Resten af tiden er såkaldt fredstid. Arbejdstagernes våben under konflikt er strejke, mens arbejdsgivernes våben er lock-out. Våbnene tages kun i brug, når forhandlingerne er gået i hårdknude.
Konceptet overenskomst har mange år på bagen i Danmark og er en del af det vi forstår ved den danske model (at arbejdsmarkedets parter når til enighed om arbejdsvilkårene, i stedet for at der skal lovgives på området som man ser det i andre lande, for eksempel omkring mindsteløn). Faktisk går konceptet helt tilbage til det såkaldte Septemberforlig i 1899, hvor den første hovedaftale der blev indgået.