Hvad er ferieloven?

Ferieloven er et regelsæt, som alle arbejdsgivere skal overholde, og som giver alle lønmodtagere - altså medarbejdere - en række klare rettigheder, når det gælder ferie. Ferieloven beskriver det absolutte minimum, som alle ansættelsesforhold og -vilkår skal leve op til, og den garanterer alle retten til at holde 5 ugers ferie om året.

Ferieloven er blevet revideret flere gange, siden den første gang så dagens lys i 1938. Senest i 2020.

Hvad siger ferieloven?

Ferieloven fastslår først og fremmest, at alle danske lønmodtagere har ret til at holde 5 ugers ferie om året. Ferieloven siger også noget om, hvordan man som arbejdsgiver er forpligtet til at sikre sine medarbejdere feriebetaling.

Medarbejderne optjener deres betalte feriedage med 2,08 dage pr. måned. Når en medarbejder således har arbejdet en måned for dig som arbejdsgiver, kan vedkommende holde 2 dages ferie (ferie holdes altid i hele dage), som du ifølge ferieloven skal honorere vedkommende for.

Hvordan du skal yde feriebetalingen, afhænger af, hvordan medarbejderen er ansat. Vedkommende kan enten være ansat med ferie med løn, eller han kan være ansat med feriegodtgørelse.

Hvem omfatter ferieloven?

Den danske ferielov gælder for alle lønmodtagere i Danmark, og du er derfor som arbejdsgiver forpliget af den. Det er underordnet, om dine medarbejdere arbejder fuldtids eller deltids - retten til ferie gælder for alle. Naturligvis reflekterer de 5 ugers lovbestemte ferieuger den enkeltes arbejdsmønster.

Altså: arbejder en medarbejder på fuld tid fordelt på ugens 5 hverdage, er en uges ferie lig med 5 arbejdsfrie dage. Arbejder en medarbejder på deltid, for eksempel kun mandag, tirsdag og onsdag, er en uges ferie lig med 3 arbejdsfrie dage. Vedkommende har altså på samme måde som den fuldtidsansatte brugt en uges ferie.

Ferieloven omfatter også elever og lærlinge, som underlægger dig som arbejdsgiver yderligere, eller i hvert fald særlige, forpligtelser. Elever og lærlinge skal nemlig ikke først optjene deres ferie for at få feriebetaling. De får tildelt betalt ferie efter bestemte regler "up front", når de bliver ansat. Hvor mange afhænger af ansættelsesdatoen. De får også 25 dage tildelt de første to gange de er ansat, når et nyt ferieår begynder (1. september). Det er lidt ligesom i Matador, hvor man inkasserer 4.000 kr. hver gang man passerer start.

Hvorfor har vi ferieloven?

Ferieloven er en velintegreret lovgivning på det danske arbejdsmarked. Ferieloven er født ud af forståelsen af, at arbejdskraft er god (endnu bedre) arbejdskraft, når medarbejderne har mulighed for at restituere ind imellem, og ikke blot skal arbejde for fuld damp 365 dage om året. Hvis de havde kendt udtrykket i 1938, da den første ferielov blev vedtaget, ville de kunne have sagt, at ferieloven er med til at skabe en win-win-situation. Medarbejderen får mulighed for at slappe af og lade batterierne op, og arbejdsgiver får mulighed for at få en frisk og veludhvilet arbejdskraft retur.

Hvorfor blev ferieloven ændret i 2020?

Den foreløbigt seneste ændring af ferieloven trådte i kraft 1. september 2020. Det skete på baggrund af et EU-direktiv, der dybest set skulle sikre, at helt jomfruelige lønmodtagere, der for første gang trådte ud (eller ind) på arbejdsmarkedet, ikke skulle vente år og dag på at have optjent deres ferie.

Indtil 2020 var det nemlig sådan, at man skulle have optjent et helt års feriebetaling, før man kunne begynde at holde ferie med løn eller få feriegodtgørelse.

For at afskaffe denne situation blev optjeningsprincippet ændret. Nu gælder det såkaldte samtidighedsferieprincip. Hver eneste måned optjener alle lønmodtagere 2,08 betalte feriedage, som de kan afholde umiddelbart derefter.