Hvad er restferie?
Restferie er et begreb der findes i Ferieloven, og som er relevant for alle arbejdsgivere og lønmodtagere. Restferie er 2 uger ud af de i alt 5 ugers ferie, som alle lønmodtagere har ret til at holde hvert år. De resterende 3 uger kaldes hovedferien.
Restferie lyder som om det er noget, der kommer til sidst. Det gør det ikke nødvendigvis. Faktisk vil mange medarbejdere ofte - efter vi har fået et ferieår der starter den 1. september - holde deres restferie, før deres hovedferie.
Hvornår skal restferien holdes?
Arbejdsgiver skal i videst muligt omfang imødekomme sine medarbejderes ønsker i forhold til, hvornår de foretrækker at holde deres ferie. Dog kan arbejdsgiver på baggrund af hensyn til virksomhedens drift varsle (både hovedferie og) restferie til at blive afholdt på et bestemt tidspunkt.
Hvis du som arbejdsgiver ønsker at placere dine medarbejderes restferie på et bestemt tidspunkt - og har driftsmæssige grunde til det - skal du gøre det med minimum en måneds varsel. Reglerne for hovedferien er anderledes.
Skulle du fortryde og ønske at flytte varslet restferie - eller anden planlagt ferie - til et andet tidspunkt, kan du kun gøre det i helt ekstraordinære situationer. Også selv om du stadig er inde for varslingsfristen. Dine medarbejdere kan have booket for eksempel udlandsrejser eller lejet et sommerhus ved Vesterhavet, og det anses som udgangspunkt ikke for rimeligt at kunne rykke rundt på restferien på denne måde.
Kommer du i en sådan force majeure-lignende situation at du må ændre planlagt ferie, skal du være opmærksom på, at lønmodtageren har krav på at få erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af ferieændringen. For eksempel hvis flybilletter må ændres eller helt annulleres.
Hvordan placeres restferie?
Når du som arbejdsgiver ønsker at placere (og altså varsle) medarbejdernes restferie, er udgangspunktet at restferien skal placeres som sammenhængende dage. Imidlertid kan driftsmæssige hensyn dog tale for, at restferien placeres som enkeltstående dage.
Nyt, nemt lønsystem?
Beregn din pris nu |
|
Derfor er DataLøn nemt
Løn skal være nemt. Derfor kan vi hjælpe dig i gang, køre lønnen for dig og har en masse automatiske funktioner.
Undgå fejl med DataLøn
Savner du prøveberegninger inden lønnen køres? Eller mulighed for at rette de fejl der er opstået? Brug vores system som din lønbogholder og få ro i maven med DataLøn.
Samlet finansløsning
Mangler du overblik, sammenhængende data og at kunne håndtere flere ansatte på en gang? DataLøn gør dit liv lettere.