Feriefridage eller den 6. ferieuge. Det er lidt hip som hap - de to termer dækker over det samme fænomen: Det handler om lønmodtageres feriedage (med betaling), som ligger ud over de 5 ugers ferie, der er garanteret alle lønmodtagere via Ferieloven.

Det står naturligvis til enhver tid den enkelte arbejdsgiver frit for at give sine medarbejdere større goder, end dem Ferieloven tilsiger, for eksempel en 6. ferieuge. Men ellers vil feriefridage typisk komme på tale, når virksomheden følger en overenskomst, som så regulerer, hvor mange dage, der er tale om, hvordan de optjenes, hvornår de kan eller skal afholdes m.v.

Medarbejdere kan have ret til ferie ud over de 5 årlige lovpligtige uger gennem overenskomst eller individuel aftale med arbejdsgiver.

Selv om de fleste bruger termerne feriefridage og 6. ferieuge i flæng, er der ikke nogen regler om, at antallet af årlige feriefridage skal være 5 (eller for den sags skyld 10 eller noget andet, der er deleligt med en hel arbejdsuge). Man kan godt have for eksempel 2 feriefridage om året. I langt de fleste tilfælde er der dog tale om netop 5 dage, og derfor er termen 6. ferieuge blevet et de facto synonym til feriefridage.

For at finde ud af, om den enkelte medarbejder har ret til feriefridage, skal man altså kende til overenskomsten eller den individuelle aftale, der kan være lavet.

Er medarbejderne blevet priviligeret med feriedage ud over de 5 lovpligtige uger - hvad enten virksomheden vælger at kalde dem feriefridage, den 6. ferieuge eller for eksempel omsorgsdage - bestemmer arbejdsgiver (eller overenskomst), hvordan og hvornår medarbejderne får dem tildelt. Det kan for eksempel være løbende tildeling, måned for måned, eller i én omgang for eksempel ved årsskiftet, eller når et nyt ferieår begynder i september. Det samme gælder for, hvornår feriefridagene skal være afholdt, om de eventuelt kan overføres eller komme til udbetaling, og hvad der sker med eventuelt ikke-afholdte feriefridage, når en medarbejder fratræder. 

Selv om der er fri leg for arbejdsgiverne på dette område - med forbehold for hvad der står i en eventuel overenskomst, man er bundet af - er den grundlæggende tanke oprindelig, at dagene skal afholdes i det ferieår, eller rettere den ferieafholdelsesperiode, som de hører til. Det nemmeste for arbejdsgiver er da også at lægge sig op ad de perioder, som Ferieloven opererer med, når det gælder tildeling, afholdelsesperiode og så videre. Ellers skal man til at jonglere med flere regnskaber og flere perioder, og det gør det alt andet lige noget mere besværligt at være arbejdsgiver.

Det allervigtigste er faktisk at have det defineret og beskrevet, hvordan virksomheden opererer med sine feriefridage, så der ikke opstår misforståelser mellem arbejdsgiver og medarbejder.

Det kan selvfølgelig ske, at medarbejderne ikke får afholdt deres feriefridage inden for den fastsatte ferieafholdelsesperiode, og så skal både arbejdsgiver og lønmodtager selvfølgelig vide, hvad der så skal ske med dem.

Da feriefridage, den 6. ferieuge og omsorgsdage ikke er reguleret af loven, er der ikke noget enkelt eller éntydigt svar på spørgsmålet. Du må konsultere den gældende overenskomst, eller tjekke hvordan de individuelle aftaler er skruet sammen hos jer.

Der vil ofte også være særlige regler for, hvad der sker med resterende feriefridage, når en medarbejder fratræder. Bortfalder de? Kommer de til udbetaling med den sidste løn? Bliver de overført til en pensionsopsparing? For at få svaret må du tjekke, hvordan det hænger sammen lige præcis i jeres virksomhed.

Er du helt (eller bare lidt) på herrens mark, er du naturligvis også velkommen til at kontakte Visma DataLøns jurister på 72 27 90 16. De sidder klar alle hverdage mellem kl. 9 og 15.