Når en medarbejder er ansat som funktionær betyder det, at ansættelsesforholdet er underlagt funktionærloven.

Funktionærloven er en ældre svend fra 1938, og den indeholder regler om blandt andet opsigelse, barsel, sygdom og fratrædelsesgodtgørelse for en bestemt gruppe af lønmodtagere, funktionærerne.

Lønmodtagere, der er ansat som funktionærer, nyder altså nogle særlige privilegier og har pr. automatik bestemte vilkår knyttet til deres ansættelse.

Arbejdsgiver kan aldrig stille en funktionær dårligere, end de vilkår der fremgår af funktionærloven.

En ansat er funktionær, når bestemte betingelser er opfyldt. Mange tror det afhænger af, om medarbejderen er månedslønnet eller timelønnet. Men det er underordnet.

Om man er funktionær, afhænger derimod blandt andet af typen af arbejdsopgaver, og hvor mange timer man arbejder.

Når det gælder arbejdets art, er følgende funktionærens typiske arbejdsområder:

• klassisk kontorarbejde
• køb og salg, fx butiksarbejde
• den administrative del af lagerarbejde
• teknisk bistand, fx klinikassistenter eller ingeniører
• ledelse af eller tilsynsførende med andre ansatte

For at være funktionær skal den altovervejende del af arbejdet være af denne type. Der findes imidlertid ikke en komplet liste over stillingstyper og jobbeskrivelser, der kan sætte to streger under svaret på, om en ansat er funktionær eller ej.

Ud over selve arbejdets art, skal den ansatte også faktisk arbejde mindst 8 timer i gennemsnit om ugen for at kunne være funktionær.

En tredje betingelse er, at medarbejderen er ansat i en såkaldt tjenestestilling. På (lidt) mere almindeligt dansk vil det sige, at den ansatte er underlagt arbejdsgivers instruks. Arbejdsgiver har altså ret til at fortælle den ansætte, hvordan arbejdet skal gøres.

OBS! Hvis virksomheden følger en overenskomst, kan denne godt give de ansatte funktionærstatus, selv om ansættelserne ikke opfylder de betingelser, der ellers skal være opfyldt.

Et af de særlige ansættelsesvilkår, der gælder for funktionærer, handler om opsigelse. Funktionærloven fastsætter nogle helt klare opsigelsesvarsler, og hvornår de gælder fra.

Som arbejdsgiver kan du opsige en funktionær med følgende varsler:

• 1 måned ved indtil 5 måneders ansættelse
• 3 måneder ved indtil 2 år og 9 måneders ansættelse
• 4 måneder ved indtil 5 år og 8 måneders ansættelse
• 5 måneder ved indtil 8 år og 7 måneders ansættelse
• 6 måneder ved ansættelse derudover

I opsigelsesperioden kan du som arbejdsgiver enten bede funktionæren arbejde videre som normalt indtil fratrædelsesdatoen, eller du kan vælge at fritstille eller suspendere funktionæren.

Et andet vilkår, der gælder for funktionærer, knytter sig til sygdom. Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom - og det uanset hvor længe funktionæren er syg, og uanset om du som arbejdsgiver har ret til refusion eller ej.

Måske tænker du nu, hvad med 120-dagesreglen? Er det ikke noget med, at man kan opsige en funktionær, der har været syg så længe? Det korte svar er: kun hvis det er udtrykkeligt skrevet i den individuelle ansættelseskontrakt.

For at citere funktionærlovens § 5 stk. 2:

"Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte ansættelsesforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage."

Selv om denne bestemmelse måtte være skrevet ind i en funktionærs kontrakt, skal du som arbejdsgiver være opmærksom på, om der eventuelt er tale om et handicap. I det tilfælde kan du nemlig komme i karambolage med forskelsbehandlingsloven, som du skal overholde før en opsigelse efter 120-dagesreglen kan komme på tale.

En funktionær behøver ikke være månedslønnet, selv om mange tror det. En funtionær kan udmærket være timelønnet - så længe de betingelser, vi har været inde på, i øvrigt er opfyldt. Det vil blandt andet sige, at den timelønnede skal arbejde mindst 8 timer om ugen i gennemsnit.