Jobløn er en betegnelse for en bestemt måde at betale løn på til sine medarbejdere - ligesom der findes timeløn og månedsløn, som er mere gængse og typiske måder at aflønne sine medarbejdere på.

Hvis en medarbejder er på jobløn, betyder det, at I har aftalt en fast løn for et bestemt stykke arbejde, men ikke et fast timetal. Med andre ord kan den ansatte på jobløn i princippet bruge præcis så få eller så mange timer som det til enhver tid er nødvendigt for at udføre jobbet.

Jobbet kan både være en løbende ansættelse, og det kan være én hel specifik opgave som for eksempel en konsulentydelse.

Som del af en løbende ansættelse bruges jobløn i praksis typisk i aftaler med medarbejdere, der er ledere eller mellemledere. Lønnen vil som regel ligge højere end normallønnen, netop fordi jobløn ofte vil medføre, at medarbejderen bruger flere timer på sit arbejde end den tilsvarende medarbejder, der for eksempel får en fast månedsløn for x timer pr. uge og eventuel overarbejdsbetaling.

Fordele ved jobløn

Som arbejdsgiver er der både fordele og ulemper ved at tilbyde medarbejderne jobløn. Det er en åbenlys fordel at have en medarbejder, hvor man er sikker på at arbejdet bliver gjort, selv om det muligvis kræver flere timer end umiddelbart forventet. Det giver en større fleksibilitet, og medarbejderen får en udbredt selvbestemmelse i forhold til arbejdstiden, når arbejdsmængden er svingende.

Omvendt risikerer man som arbejdsgiver at trække stor veksler på medarbejderen, hvis arbejdsmængden til stadighed er høj. Det gælder naturligvis om at ramme en rigtig balance, så det ikke bliver for meget for medarbejderen.

Hvis du har ansatte på jobløn, har de ikke nogen højeste arbejdstid, og dermed bliver begrebet overarbejde irrelevant for dem, ligesom afspadsering ikke kommer på tale.

Kontrakt med jobløn

Det skal naturligvis fremgå af medarbejderens ansættelseskontrakt, hvis vedkommende får jobløn. Det er netop i kontrakten, at væsentlige vilkår fremgår. Og det er et væsentligt vilkår at beskrive, hvis I for eksempel ikke honorerer tid ud over den fastsatte arbejdstid. Arbejdstiden kan altså godt være fastsat til for eksempel 37 timer om ugen for en medarbejder, der er på jobløn. Pointen er bare, at vedkommende ikke får mere i lønningsposen, hvis der arbejdes ud over denne grænse.

Forskel på jobløn og funktionsløn

Jobløn må ikke forveksles med funktionsløn, som er en terminologi der bruges, hvis en medarbejder pålægges nye opgaver, eller får et nyt ansvarsområde, som ikke forventes af andre medarbejdere i samme stillingstype eller jobfunktion. Funktionsløn er et løntillæg og er ofte knyttet op på overenskomsterne.

Når jobløn og funktionsløn nogle gange forveksles eller blandes sammen, skyldes det nok, at funktionsløn også indebærer, at der som udgangspunkt ikke gives betaling for overarbejde eller for eksempel tillæg for aftenarbejde. Det er indeholdt i funktionslønnen (tillægget). Funktionsløn vil oftere have en mere midlertidig karakter end jobløn.