Hvad er en månedsløn?

Månedsløn er en aflønningsform, der - som navnet antyder - betyder, at medarbejderen får et nærmere bestemt beløb i løn hver måned - uden at der bliver skelet til hvor mange arbejdsdage, der lige præcis er i den givne måned. Lønnen er simpelthen den samme måned efter måned og på den måde helt forudsigelig. Der kan naturligvis godt komme flere penge oven i hatten, hvis medarbejderen for eksempel får udbetalt penge for overarbejde.

Funktionærer er typisk månedslønnede, men ikke nødvendigvis.

En månedsløn kan være fastsat ud fra en overenskomst eller efter en individuel forhandling. Månedslønnen skal fremgå af ansættelseskontrakten, og den kan udbetales forud eller bagud. De fleste betaler deres medarbejdere på bagkant af arbejdsindsatsen, men i nogle brancher og sektorer er der tradition for, at arbejdsgiver forudbetaler sine medarbejdere. Det gælder blandt andet i den finansielle sektor.

Månedsløn vs. timeløn

Der findes en del forskellige løntyper, men hovedopdelingen går mellem månedsløn og timeløn. Forskellen på de de to aflønningsformer er, hvordan den faktisk udbetalte løn bliver beregnet. Månedsløn er som nævnt fast måned efter måned, hvad enten der for eksempel er 19 eller 22 arbejdsdage på en måned. Timeløn beregnes på baggrund af en konkret timeopgørelse. Mange timelønnede medarbejdere får deres løn udbetalt hver 14. dag, men det kan også godt være på månedsbasis.

Hvordan beregnes en månedsløn?

Den faste månedsløn er aftalt mellem arbejdsgiver og medarbejder og kan tage udgangspunkt i en overenskomst, hvis man følger én. Ellers er den baseret på ren individuel forhandling. Hvis man har brug for at omsætte en månedsløn til timer (det kan for eksempel være i en situation, hvor en a-kasse skal opgøre, hvor meget en dagpengeansøger har arbejdet), er tallet 160,33 - når der vel at mærke er tale om en medarbejder, der arbejder 37 timer om ugen. Tallet 160,33 fremkommer ved at gange 37 timer med antallet af uger på et år - altså 52. Det giver 1924. Og når man deler dette med 12 (måneder), får man 160,33. Det er et krav, at dette timetal fremgår af medarbejderens lønseddel.

Har du som arbejdsgiver ansat medarbejdere på månedsløn, skal du ved den løbende beregning naturligvis også huske eventuelle personalegoder og lignende, når du laver lønnen. Personalegoder kan for eksempel være en sundhedsforsikring, som arbejdsgiver betaler - men som medarbejderen skal betale skat af værdien af.

Set fra din stol skal du også huske, at du skal betale ATP og eventuel pension oven i månedslønnen.

Hvordan findes timelønnen for en månedslønnet?

Grundlæggende tager man medarbejderens månedsløn og deler den med timeantallet. Er en medarbejder således ansat med 37 timer om ugen, skal månedslønnen deles med 160,33. Tjener medarbejderen for eksempel 30.000 kr. om måneden, kan du omregne det til en timeløn på 187,11 kr.

Lønperiode månedsløn

En lønperiode for en månedslønet går ofte på tværs af et månedsskifte, selv om medarbejderen får udbetalt for eksempel sin majløn den sidste hverdag i maj. I virkeligheden er lønnen "bagved" opgjort i en periode, der for eksempel går fra den 15. april til den 14. maj. Det kan være dikteret af overenskomst eller lokalaftale hvilken lønperiode, du skal benytte. I et lønsystem som DataLøn kan du selv definere den lønperioden, du vil eller skal benytte.