Reform af sygedagpengeregler fylder 3 år

Reglerne for sygedagpenge blev strammet for de fleste og slækket for de allermest syge i sygedagpengereformen fra juli 2014. En analyse viser positive effekter, og det glæder beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, men reformen er samtidig blevet dyrere for samfundet.

 

Af journalist Ulla Nygaard, juli 2017

Sygedagpengereformen betød først og fremmest, at sygedagpenge og refusion til virksomhederne blev begrænset til maks. 22 uger mod tidligere 52 uger. Til gengæld risikerer ingen syge som tidligere at stå helt uden forsørgelse efter 52 uger.

Ved fortsat sygdom efter 22 uger henvises den sygemeldte til et jobafklaringsforløb på en lavere ydelse, og arbejdsgiveren får tilsvarende lavere refusion.
Den lave ressourceforløbsydelse er typisk 3.500-7.200 kr. mindre pr. måned end sygedagpengene, som maks. er 18.395 kr. om måneden. Ydelsen svinger, fordi den følger kontanthjælpen og afhænger af bl.a. alder og forsørgerpligt. Syge uden hjemmeboende børn får således blot 11.143 kr. pr. måned i ydelse som fuldtidsansatte, og det samme får virksomheden i refusion.
Den del af reformen har beskæftigelsesmæssige konsekvenser.

Læs også: Små virksomheder kan forsikre sig mod økonomisk tab ved sygefravær

Sygemeldte slipper sygedagpengene hurtigere
80% af sygemeldte på sygedagpenge er i beskæftigelse, når de bliver syge og får offentlige sygedagpenge, men det er kun 80% af disse 80%, der kommer tilbage i job efter perioden på sygedagpenge/refusion. Det viser en analyse, som Økonomisk Institut på Aarhus Universitet har gennemført for Beskæftigelsesministeriet.

Tre analytikere har sammenlignet sygedagpengemodtagere før og efter reformens ikrafttræden, og påviser, at reformen har effekt netop dér, hvor det var hensigten. Samlet set kommer sygemeldte hurtigere tilbage til beskæftigelse end før reformen, og det glæder beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. I en presseudtalelse siger han:

- Sygemeldte kommer hurtigere i beskæftigelse, og det er bestemt glædeligt. Men vi ser også, at udgifterne på hele sygedagpengeområdet er steget mere end vi havde forudsat, siger ministeren.

Fra sygedagpenge til andet end job
Helt forventeligt viser analysen en kraftig stigning i antal personer, der forlader sygedagpengesystemet i perioden omkring de 22 uger. Der ses ligeledes en stigning tilbage til beskæftigelse, men den er ikke nær så stor som den samlede stigning. Forskerne pointerer, at noget af den ekstra afgang fra sygedagpengesystemet sker til andet end beskæftigelse, og det bekræftes af Beskæftigelsesministeriets egne tal.

Afgangen fra sygedagpengesystemet går blandt andet til enten arbejdsløshedsdagpenge eller til et offentligt jobafklaringsforløb. Tal fra ministeriets database jobindsats.dk viser, at 20.000 danskere var i jobafklaring i 2015, og det antal steg til 28.000 personer i 2016. Man kan kun komme i jobafklaring, når man mister retten til sygedagpenge.

Sygdom fra jobbet blev dyrere for samfundet
Reformen af sygedagpengesystemet er samlet set blevet dyrere for det danske samfund, selvom udgiften til sygedagpenge er faldende. Udgiften til sygedagpenge faldt ifølge Danmarks Statistik fra 12,9 mia. kr. i 2013 (før reformen) til 11,6 mia. kr. i 2016. Et fald på 1,3 mia. kr. eller 10%.

Men samtidig fik det offentlige udgifter til jobafklaringsforløb. De kostede 1,4 mia. kr. i 2015 og 2,3 mia. kr. i 2016, viser Beskæftigelsesministeriets egne tal.

Læs også: Søg refusion via Nemrefusion på virk.dk







Sygefraværet er på 7 arbejdsdage om året

Lønmodtagere på det private arbejdsmarked har sygefravær i gennemsnit syv arbejdsdage om året. Det viser fraværsstatistikken fra Dansk Arbejdsgiverforening, som senest er opgjort for 2015. Det svarer til en fraværsprocent på 3,1 på grund af egen sygdom.

Sygefraværet på det private arbejdsmarked er fortsat historisk lavt set over perioden siden 1993, hvor den samlede fraværsstatistik blev offentliggjort første gang. I statistikken indgår 516.000 lønmodtagere inden for DA-området.

Privatansatte har mindst fravær
Sygefravær på det private arbejdsmarked er væsentligt mindre end på offentlige arbejdspladser, viser DA-statistikken sammenlignet med statistik fra Moderniseringsstyrelsen (staten) og fra Kommunernes og Regionernes løndatokontor.
Tallene for det offentlige omfatter såvel egen sygdom som fravær på grund af arbejdsulykker.

Fraværsstatistik  
DA-ansat Ansat i staten
Ansat i region
Ansat i kommune
 2015 7,0 arbejdsdage  
8,7 arbejdsdage  
10,7 arbejdsdage  
12,2 arbejdsdage
 2016   8,4 arbejdsdage
10,7 arbejdsdage
12,0 arbejdsdage