Hvor mange arbejdstimer er der på en måned?

Der er ikke nogen endelig defintion af, hvor mange arbejdstimer, der er på en måned. For det kan i sagens natur variere ganske meget, hvor mange timer den enkelte arbejder på en måned i forhold til sin nabo.

Til gengæld er der en vis konsensus - eller en slags underforståethed - om, at "fuld tid" svarer til en arbejdsuge på 37 timer. Det er også et tal, der for eksempel bliver brugt til at definere, hvad et "årsværk" er, og et tal som for eksempel a-kasserne tager udgangspunkt i, når de skal vurdere, i hvor høj grad en dagpengeansøger lever op til beskæftigelseskravet - og dermed om vedkommende har en dagpengeret.

Begrebet "fuld tid" eller "fuldtidsansat" er imidlertid ikke lovmæssigt bestemt til 37 timer. For den enkelte arbejdstager afhænger "fuld tid" derfor af en eventuel overenskomst - eller simpelthen det aftalte antal timer i ansættelseskontrakten.

Men med udagngspunkt i en 37-timers arbejdsuge som normalen, hvordan når man så frem til et antal månedlige (og årlige) arbejdstimer?

Hvordan beregnes arbejdstimer pr. måned?

Med udgangspunkt i en 37-timers arbejdsuge finder man det månedlige antal arbejdstimer ved først at gange 37 med antallet af uger på et år, altså 52. Det giver 1924 timer, som dermed er det årlige antal arbejdstimer.

1924 timer er også det antal, som staten bruger i sin defintion af et såkaldt årsværk. Og det er det antal timer, som a-kasserne tager udgangspunkt i, når de ser på opfyldelsen af beskæftigelseskravet for en fuldtidsforsikret.

Deler man derefter 1924 ud på 12 måneder, får man 160,33 timer. Dette er et tal, som mange lønmodtagere, der er månedslønnede, vil kunne genkende samt finde på deres lønseddel.

Arbejdstimer på lønsedlen

Det er lovpligtigt - og altså et krav - at antallet af arbejdstimer skal fremgå af den enkelte medarbejders lønseddel. Der er en række andre ting, der som minimum skal fremgå af lønsedlen. Det er blandt andet arbejdsgivers og lønmodtagers oplysninger (CVR-nummer, navne etc.), indeholdt A-skat og AM-bidrag samt ATP-bidraget, som også er direkte afledt af antallet af arbejdstimer.

Hvorfor er arbejdstimer vigtige?

Arbejdstimer er ikke mindst vigtige af den simple grund, at de har betydning for hvilken løn den enkelte medarbejder får udbetalt. De er også vigtige som et redskab til at holde øje med, om reglerne om arbejdstid bliver overholdt - for eksempel 48-timersreglen.

Antallet af arbejdstimer - hvad enten de opgøres pr. måned, pr. uge, eller pr. dag - er også afgørende for, hvilket ATP-bidrag, arbejdsgiver skal indbetale på vegne af den enkelte medarbejder. ATP fastsætter (og justerer løbende) de satser, der gælder både på det private og det offentlige område.

Som nævnt er antallet af arbejdstimer også afgørende, når det handler om overførselsindkomster som for eksempel dagpenge. Timerne har indflydelse på, hvad en dagpengeansøger kan være berettiget til. 

Arbejdstimer gennem tiden

Antallet af arbejdstimer er gennem tiden blevet aftalt og reguleret af overenskomsterne, som startskuddet lød til med Septemberforliget i 1899. Fra da af har vi i Danmark arbejdet med den nu nok så berømte danske model, hvor det er arbejdsgiver og arbejdstager (repræsenteret af deres organisationer), der som udgangpunkt enes om arbejdsvilkår - herunder også antallet af arbejdstimer.

I 1900 blev arbejdstiden aftalt til 60 (tres) timer om ugen i jernindustrien. Forud var gået en årelang kamp for en 8-timers arbejdsdag. Men dette blev først en realitet i 1919, således at en 48-timers arbejdsuge blev normalen. Dette antal af arbejdstimer holdt længe, faktisk begyndte der først at ske noget i igen i 1950'erne.

I 1956 var der en storkonflikt, som blandt andet handlede om arbejdstid. Kravet var 44 timer om ugen, men først 10 år senere, i 1966, opnåede fagbevægelsen de 44 timer. Undervejs var arbejdstiden blevet gradvist nedsat. 

Siden holdt man op med at arbejde om lørdagen, ligesom børnene siden 1970 ikke har skullet gå i skole om lørdagen. Angående arbejdstimer blev den normale ugentlige arbejdstid endelig i 1990 fastsat til 37 timer.

Flere steder i det politiske landskab og blandt danskere i al almindelighed, er der i 2020'erne røster, der taler om 4-dages arbejdsuge eller 30-timers arbejdsuge.

 

Derfor er DataLøn nemt

Løn skal være nemt. Derfor kan vi hjælpe dig i gang, køre lønnen for dig og har en masse automatiske funktioner.

Skal løn være nemt?

Undgå fejl med DataLøn

Savner du prøveberegninger inden lønnen køres? Eller mulighed for at rette de fejl der er opstået? Få ro i maven med DataLøn.

Vil du undgå fejl?

Samlet finansløsning

Mangler du overblik, sammenhængende data og at kunne håndtere flere ansatte på en gang? DataLøn gør dit liv lettere.

Vil du have overblik?