En ansættelseskontrakt er i bund grund et stykke papir (eller et elektronisk dokument), der underskrives af både arbejdsgiver og medarbejder, og som indeholder de grundlæggende præmisser for og bestemmelser i ansættelsesforholdet. Der er en række tydelige krav til, hvad en ansættelseskontrakt som minimum skal indeholde, men netop fordi det er en kontrakt, vil der ofte indgå mere i den end blot det absolut påkrævede.

Bemærk, at der er væsentlige forskelle på en ansættelseskontrakt og et ansættelsesbevis. 

Ansættelsesbeviset indeholder udelukkende det minimale, og beviset skal ikke nødvendigvis skrives under. Ansættelsesbeviser bruges faktisk sjældent og kun i meget simple, ofte korte og tidsbegrænsede ansættelsesforhold.

Ansættelseskontrakten underskrives derimod af begge parter (det er netop en kontrakt), og det er sådan en man skal have udarbejdet, så snart der er vilkår i ansættelsesforholdet, der på nogen måde rækker ud over det minimale. Og det er der meget tit.

Ja, men du kan bruge dem med omhu. Skabelonerne kan nemlig indeholde vilkår, der ikke stemmer med jeres hverdag, jeres overenskomst eller gældende lovgivning. 

Vi anbefaler altid, at du får juridisk sparring, så kontrakten dækker det ansættelsesforhold, den er lavet til.

Jo mere præcist ansættelseskontrakten er formuleret, desto nemmere er det at undgå misforståelser, konflikter og fortolkningstvister. Vage formuleringer som ”der kan forekomme overarbejde” skaber tvivl, og det kan i værste fald ende i konflikt med medarbejderen eller fagforeningen.

Sæt derfor altid ord på vilkår, som fx:

• Om der er pligt til overarbejde – eller kun efter aftale

• Om overarbejde kompenseres med løn, afspadsering – eller slet ikke

• Hvad der gælder i forhold til personalegoder, provision, eller feriefridage

Du kan kontakte vores jurister med speciale i ansættelsesret alle hverdage mellem kl. 9 og 15 på 72 27 90 16.

Hvornår skal der foreligge en ansættelseskontrakt?

Alle, der arbejder for en arbejdsgiver med en gennemsnitlig arbejdstid på mere end 3 timer om ugen i en referenceperiode på 4 uger, har ret til en ansættelseskontrakt. Det gælder, uanset om den ansatte er månedslønnet, timelønnet, vikar, tidsbegrænset ansat, ansat med løntilskud eller funktionær.

Tidligere var grænsen 8 timer om ugen, men siden 1. juli 2023 gælder loven altså for endnu flere medarbejdere – også dem med korte eller uforudsigelige arbejdstider. Det betyder fx, at selv en ansat med aftalt arbejdstid på 2 timer om ugen, men som reelt arbejder mere, er omfattet.

Derudover er fristen for at udlevere ansættelseskontrakten blevet skærpet. Hvor det tidligere var tilladt at vente op til 1 måned efter første arbejdsdag, skal de fleste oplysninger nu gives inden 7 kalenderdage efter ansættelsens start. Det er derfor stadig en klar anbefaling at have kontrakten klar inden første arbejdsdag.

Hvis der sker ændringer i ansættelsen, skal medarbejderen fortsat have en opdateret kontrakt eller et tillæg – og ændringerne skal være skriftlige.

Det er dyrt, hvis der ikke er styr på kontrakten

En uklar eller mangelfuld kontrakt kan i sidste ende blive dyr. Hvis en sag går hele vejen til domstolene, risikerer arbejdsgiver bøder på op til 25.000 kr.

Overenskomst eller ej

Er medarbejderen dækket af en overenskomst, følger mange af vilkårene automatisk af aftalen. Men er der ikke overenskomst, er der stor aftalefrihed – og dermed også stort ansvar for, at alt er tydeligt aftalt og nedskrevet i kontrakten. Det gælder fx løn under barsel, feriefridage, pension og sygdomsbetaling, som ikke er lovbestemt, men som ofte antages at være det.

Derfor er det vigtigt at sikre, at kontrakten ikke skaber falske forventninger, og at den afspejler de faktiske aftaler, I har indgået.

Hvad skal en ansættelseskontrakt indeholde?

En gyldig ansættelseskontrakt skal beskrive de væsentligste forhold, der gælder for ansættelsen. Som minimum skal kontrakten indeholde: 

1. Arbejdsgiverens og medarbejderens navn og adresse
2. Arbejdsstedets beliggenhed eller hvor arbejdet primært udføres
3. Beskrivelse af arbejdet eller medarbejderens titel/stilling
4. Starttidspunkt for ansættelse
5. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvis der ikke er tale om en tidsubestemt ansættelse
6. Medarbejderens ferierettigheder
7. Varigheden af og vilkårene for en eventuel prøveperiode
8. Varigheden af det fravær med løn, som medarbejderen har ret til
9. Medarbejderens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler
10. Oplysninger om løn, tillæg, andre løndele (herunder pension) og udbetalingstidspunkt
11. Den normale daglige, ugentlige eller månedlige arbejdstid
12. Angivelse af hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer arbejdsforholdet
13. Evt. ret til uddannelse, som arbejdsgiveren tilbyder

Hvis ansættelsesaftalen kun indeholder de lovpligtige punkter, kaldes det ofte et ansættelsesbevis.

En ansættelseskontrakt skal indeholde alle væsentlige vilkår for ansættelsen. Derudover kræver ansættelseskontrakten medarbejderens samtykke i form af en underskrift.

Hvis man har yderligere vilkår, skal de skrives ind. Det kunne for eksempel være:

• Regler for opsigelsesfrister inden for prøvetiden
• Regler for overarbejde
• Politik for feriefridage
• Konkurrenceklausuler og kundeklausuler
• Regler for betalt frihed, fx barnets 1. sygedag og omsorgsdage
• Indbetalinger til personaleforening

Før og efter ansættelseskontrakten

Inden du som arbejdsgiver når til at skulle udarbejde en ansættelseskontrakt, er der som regel en kortere eller længere proces med at finde den rigtige medarbejder. Og efter rekrutteringen, og efter at I har ansættelseskontrakten på plads og medarbejderen er startet, dukker der andre pligter i ansættelsesforholdet op. For eksempel udbetaling af løn.

Du er velkommen til at hente vores guide om alt det, du skal være opmærksom på i forhold til din første medarbejder. Den kommer rundt om både før, under og efter ansættelsen.