Hvad koster en ansat?

Beregningen af udgifterne, der er forbundet med at have en ansat, er en kompleks størrelse. Helt centralt er selvfølgelig lønudgiften - med de bestanddele den nu engang skal bestå af.

Men en ansat koster også på andre måder. Hvis der er tale om et administrativt job eller et kontorjob, skal du investere i en arbejdsplads med bord, stol, pc og så videre. Er det en svend eller en arbejdsmand, kan der også være udgifter til arbejdstøj, værktøj, redskaber og transport.

Leje af bygninger, værksted, forsikringer og så videre er også en del af det store regnskab.

Men en af de løbende største enkeltudgifter vil typisk være lønnen til den ansatte. Og begrebet løn dækker over flere elementer.

Hvad koster en ansat i løn?

Når man spørger nogen om, hvad de tjener eller får i løn, slynger de fleste det overordnede tal ud, der nu engang er aftalt mellem vedkommende og en arbejdsgiver. I stil med for eksempel: "Jeg får 25.000 kr. om måneden", eller "Jeg får 200 kr. i timen".

Men bag dette simple tal gemmer der sig ofte flere lønudgifter for dig, der ansætter. Ud over hvad man kan kalde grundlønnen, skal du som arbejdsgiver også indbetale til ATP, der er feriepenge, og måske er der også noget pension.

Vi har lavet en beregner til dig, der vil have et fingerpeg om, hvad en ansat koster i løn: Prøv lønberegneren

Hvad er en rimelig løn?

Det er et spørgsmål af næsten filosofisk karakter. Der findes muligvis lige så mange svar på, hvad en rimelig løn er, som der findes mennesker. Men måske man kan definere en rimelig løn som den løn, der gør, at både arbejdsgiver og arbejdstager er tilfredse med den aftale, de har indgået.

Mange steder er lønnen grundlæggende reguleret, for eksempel inden for det offentlige. I det private erhvervsliv er det ikke altid tilfældet, og her får spørgsmålet om en rimelig løn en lidt anden karakter.

Man kan kigge i flere retninger for at finde det rette - eller et passende - leje, hvad enten man er arbejdsgiver eller lønmodtager. I overenskomster og lønstatistikker er der masser af tal at grave sig ned i, ligesom brancheorganisationer og faglige organisationer kan være behjælpelige.

Dertil er der selvfølgelig spørgsmålet om udbud og efterspørgsel, der kan spille ind. Er den man skal ansætte en sjælden, attraktiv og særligt efterspurgt arbejdskraft? Og kan man eventuelt sige det samme  om arbejdspladsen?

Vil man have fingre i de allerdygtigste medarbejdere, ligger en rimelig løn nok et andet sted end for de medarbejdere, hvor der går 13 på dusinet.

Hvordan giver man en ansat løn?

Der findes en række forskellige måder at ansætte medarbejdere på, og derved også flere forskellige måder at udbetale løn på.

Ansatte kan være på fast månedsløn eller på timeløn. Aflønningen kan finde sted hver 14. dag eller månedligt, og lønnen kan være forud- eller bagudbetalt. Nogle gange er dette bestemt af en kollektiv overenskomst.

Der findes også andre typer af løn, for eksempel akkordløn, jobløn, provisionsløn og bonus.

Hvordan en ansat end får sin løn, er den samlede pakke sammensat af flere elmenter, hvoraf nogle er lovpligtige som for eksempel ATP. Andre elementer kan være personalegoder og pension, for eksempel arbejdsmarkedspension (AMP).

 

Værd at vide om

skat og personalegoder

 

Derfor er DataLøn nemt

Løn skal være nemt. Derfor kan vi hjælpe dig i gang, køre lønnen for dig og har en masse automatiske funktioner.

Skal løn være nemt?

Undgå fejl med DataLøn

Savner du prøveberegninger inden lønnen køres? Eller mulighed for at rette de fejl der er opstået? Få ro i maven med DataLøn.

Vil du undgå fejl?

Samlet finansløsning

Mangler du overblik, sammenhængende data og at kunne håndtere flere ansatte på en gang? DataLøn gør dit liv lettere.

Vil du have overblik?