Der er forskellige måder at have et enkeltmandsfirma på. Hvis du har et enkeltmandsfirma, der ikke er et Aps (det er nemlig retteligt et selskab), skal du betale skat af dit overskud i virksomheden. Overskuddet betragtes nemlig som personlig indkomst. Den skat du betaler, er B-skat, fordi der ikke er nogen juridisk adskillelse mellem dig og virksomheden. Hvilket for eksempel er tilfældet, hvis du har et primært, "normalt" lønmodtagerjob hos en ekstern arbejdsgiver.
Har du derimod et ApS, hvad enten I er flere om det, eller selskabet er dit som enkelt mand, er virksomheden imidlertid en særskilt juridisk enhed. Du "er" altså ikke virksomheden og kan derfor give dig selv løn, som var du en lønmodtager ansat af en hvilken som helst anden ekstern arbejdsgiver. Du har to kasketter på: Med arbejdsgiverkasketten på skal du tilbageholde, indberette og afregne AM-bidrag, A-skat m.v., før du udbetaler lønnen til dig selv. Med lønmodtagerkasketten på i din egen virksomhed har du på denne måde en A-indkomst, har betalt A-skat etc., og du får en nettoløn ind på din konto. B-skat er altså ikke relevant for dig i dette tilfælde.