A-indkomst er en medarbejders primære indtægt, som der skal betales skat af. Det hedder A-skat.

A-indkomsten er ikke kun den basale løn (eller SU eller dagpenge), men for eksempel også provision, honorarer, feriepenge samt fri kost og logi. SKAT formulerer definitionen af A-indkomst som "alle former for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold."

A-indkomsten er det grundlag, du som arbejdsgiver bruger, når du trækker A-skat, men først efter at AM-bidrag, ATP og andre pensionsindbetalinger (som du administrerer) er trukket fra bruttolønnen. Det sker alt sammen, før medarbejderen får nettobeløbet af sin A-indkomst udbetalt.

A-indkomst lyder som om det kommer før B-indkomst, og det er på en måde også rigtigt. Men hvad er egentlig forskellen?

Set fra arbejdsgivers stol er B-indkomst i modsætning til A-indkomst typisk éngangsudbetalinger i form af for eksempel enkeltstående honorarer til en freelancer. Det er en betaling for en afgrænset opgave - og en udbetaling som arbejdsgiver vel at mærke ikke tilbageholder nogen skat, ATP og så videre af.

En udbetaling af B-indkomst er altså et bruttobeløb, du betaler direkte til nogen, der har leveret et personligt stykke arbejde eller en tjenesteydelse uden at være i et regulært ansættelsesforhold hos dig.

Du har dog pligt til at indberette beløbet til SKAT på vedkommendes cpr-nummer. Men indberetning af B-indkomst kræver langt færre øvelser for dig som arbejdsgiver, end håndteringen af medarbejdere med A-indkomst gør.

Du skal være opmærksom på, at du ikke frit vælge mellem, hvordan du vil aflønne folk, der arbejder for dig.

Til forskel fra B-indkomst, er A-indkomst den løn m.m. du udbetaler til dine faste medarbejdere, typisk månedligt eller hver 14. dag. Ved A-indkomst er det din pligt som arbejdsgiver at sørge for at A-skatten, herunder AM-bidrag, bliver indeholdt og indberettet.

Ved B-indkomst er det modtageren af din bruttoudbetaling, der selv skal sørge for at betale skat af pengene. Vedkommende skal selv trække AM-bidrag fra og derefter afregne med sin trækprocent til SKAT.

Man vil typisk have B-indkomst, når man har et bijob eller er freelancer eller selvstændig med langt løsere tilknytning til en fast arbejdsgiver.

Fælles for A- og B-indkomst er, at der skal svares skat af pengene. Forskellen mellem A- og B-indkomst er, hvem der skal afregne den.

For at finde ud af hvor meget den enkelte medarbejder skal trækkes i A-skat, skal du bruge medarbejderens skattekort. Skattekortet fortæller, hvor høj en trækprocent den enkelte har, og hvilket skattefradrag du skal regne med. Altså, hvor mange penge skal der trækkes fra, inden skatten reelt beregnes?

Hvor meget skat, der skal betales af A-indkomsten, er helt individuelt og blandt andet baseret på lønmodtagerens egen forskudsregistrering hos SKAT. Alternativt har SKAT fastsat fradrag og trækprocent på baggrund af den enkeltes indkomst året før, det vil sige den seneste årsopgørelse. Skattekortet (eller e-skattekortet) henter du som arbejdsgiver elektronisk via SKAT, eller dit lønbureau gør det på dine vegne. Skatten af A-indkomsten indberettes derefter til e-indkomst.

Ud over at bruge den enkeltes trækprocent og skattefradrag, skal arbejdsgiver også svare AM-bidrag på medarbejdernes vegne. AM-bidrag - eller arbejdsmarkedsbidrag - er en slags bruttoskat på 8 procent, der trækkes fra AM-grundlaget. Efter at ATP og medarbejderens eget pensionsbidrag er trukket ud af medarbejderens bruttoløn, beregnes AM-bidraget. Først derefter har du den reelle A-indkomst, som skattefradrag og trækprocent skal bruges på. Det er altså først her, du kan og skal beregne hvor meget skat, der skal betales af A-indkomsten.