En løntermin definerer, om medarbejderen får udbetalt løn hver 14. dag eller én gang om måneden. I et lønsystem som DataLøn finder du 4 forskellige lønterminer, og du skal sætte den enkelte medarbejder op med den løntermin, der er aftalt. De 4 forskellige lønterminer er:

• Månedslønnet bagudbetalt
• Månedslønnet forudbetalt
• 14-dageslønnet, udbetaling lige uger
• 14-dageslønnet, udbetaling ulige uger

Hvor lønterminen siger noget om frekvensen af og tidspunktet for udbetalingen af lønnen, handler lønperioden om, hvilken reel arbejdsperiode betalingen honorerer. Mange lønperioder, der er defineret bag en månedsløn som løntermin, går på tværs af kalendermånederne. En bagudbetalt månedsløn, der udbetales for eksempel den 28. marts, vil eksempelvis kunne dække perioden den 15. februar til 14. marts. Eller måske den 20. februar til den 19. marts. Den krydser altså et månedsskifte. Det datointerval, der definerer lønperioden, vil så være det samme måned efter måned.

Har medarbejderne en fast månedsløn, er lønperioden ikke så afgørende. Her en månedsløn en månedsløn. Dér hvor lønperioden for alvor er interessant, er for de timelønnede medarbejdere. Det giver af indlysende grunde ikke mening at forudlønne sine timeansatte medarbejdere - det vil i hvert fald blive ualmindelig bøvlet og medføre en masse rettelser. Timelønnede vil være bagudlønnede, men opgørelsen af arbejdstimer vil ikke svare én til én til timerne der faktisk er arbejdet i datointervallet for selve lønterminen, altså for eksempel "de sidste 14 dage" eller "den sidste måned". Opgørelsen vil gå lidt tilbage i tid (i overensstemmelse med lønperioden) og så at sige blive udbetalt med en vis forsinkelse.

Læs også: Lønsystem for håndværkere

Hvilken lønperiode, du som arbejdsgiver skal arbejde efter, er helt op til dig selv, med mindre du følger en overenskomst, der har bestemmelser om lønperioden. Den lønperiode du bruger, skal fremgå af medarbejderens lønseddel.

Der er ingen lovgivning, der dikterer, at den og den type medarbejdere skal have udbetalt løn efter denne eller hin løntermin. Men det kan være bestemt af en overenskomst, og så er der i øvrigt en vis tradition for, at bestemte områder - eller brancher - udbetaler løn efter bestemte, typiske lønterminer.

For eksempel er langt de fleste håndværkere 14-dageslønnede, ligesom funtionærer typisk får udbetalt deres løn én gang om måneden (også selv om de eventuelt er timelønnede).

Der er altså en del arbejdsgivere, der blot ser på hvad andre lignende virksomheder gør (hvis de altså ikke er bundet af en overenskomst), og det er helt fint.

Som arbejdsgiver skal du dog altid huske, at det skal stå i medarbejdernes kontrakt, hvornår og hvor ofte de får deres løn udbetalt. Med andre ord skal det fremgå, hvilke lønterminer du benytter dig af. Du behøver dog ikke bruge netop ordet løntermin.

Løntermin er måske et lidt gammeldags ord. Men som nævnt er en løntermin et udtryk for, hvor ofte en medarbejder får beregnet og udbetalt sin løn. Ordet termin stammer i øvrigt fra latin - terminus - som betyder grænse.

Det giver udmærket mening i den forstand, at løntermin siger noget om, hvornår arbejdsgiver så at sige sætter et skel, beregner medarbejdernes løn på baggrund af lønperioden, og afslutningsvis udbetaler den.

Man kender også ordet termin brugt i forbindelse med lån, for eksempel realkreditlån - som et udtryk for hvornår betalingen skal falde. Her fortæller det også netop om en grænse, nemlig de skæringspunkter i løbet af et år, hvor afbetalinger m.m. på lånet skal falde.