Bruttolønnen kaldes ofte grundlønnen. Bruttolønnen vil fremgå af medarbejderens lønseddel og er det løngrundlag, den enkelte medarbejder har, før arbejdsgiver trækker AM-bidrag og A-skat fra, når nettolønnen skal beregnes.

På samme måde er bruttolønnen udgangspunkt for betalingen af ATP og beregningen af eventuelle pensionsbidrag, hvad enten pensionsbidragene er arbejdsgiver- eller medarbejderbetalte.

Først når bruttolønnen har været "udsat" for diverse fradrag og fratrækninger, udbetaler arbejdsgiver lønnen til medarbejderen.

Bruttolønnen er fast, og det er det grundbeløb, man finder i ansættelseskontrakten. Det er typisk også det beløb, man slynger ud, hvis nogen spørger, hvad man får i løn. Det kunne være: "Jeg får 20.000 kroner om måneden plus pension." De 20.000 kroner er bruttolønnen.

Får man en lønstigning på 2.000 kr. til den årlige lønforhandling, vil bruttolønnen nu være 22.000 kr., og lønstigningen skal indskrives som et tillæg til ansættelseskontrakten.

Hvis man er timelønnet, vil bruttolønnen også fremgå af ansættelseskontrakten. Det kunne for eksempel være 130 kr. i timen. På lønsedlen skal det fremgå, hvor mange timer den timelønnede har arbejdet, og det tal ganger man så med timelønnen. Resultatet er bruttolønnen. Har medarbejderen arbejdet for eksempel 10 timer, vil vedkommende have tjent en bruttoløn på 1.300 kr.

Hvis eller når en medarbejder har en pensionsordning, som arbejdsgiver og/eller medarbejderen selv indbetaler til, beregnes den af bruttolønnen. Hvis arbejdsgiveren for eksempel giver 10 procent i pension, vil medarbejderen ofte skulle betale 5 procent ind på samme ordning. Har medarbejderen en bruttoløn på 20.000 kr. om måneden, vil de 15 procent blive beregnet af dette beløb. Altså vil 3.000 kr. blive indbetalt til pensionsordningen. De 2.000 kr. vil være et ekstra beløb ud over bruttolønnen, et ekstra beløb som arbejdsgiveren betaler, mens de 1.000 kr. vil blive trukket ud af medarbejderens bruttoløn (medarbejderens bidrag til egen pension). Det samlede pensionsbidrag (3.000 kr.) vil naturligivs (senere) komme medarbejderens vej. Til den tid vil de blive beskattet.

Medarbejdere, der er ansat med ferie med løn, får dybest set deres bruttoløn hele tiden - hvad enten de arbejder eller holder optjent ferie.

Medarbejdere, der er ansat med feriegodtgørelse, får som udgangspunkt beregnet deres feriepenge af bruttolønnen. Men der er mange kringelkroge, men'er og særlige situationer i forhold til forskellige løndele. Hvorvidt en løndel er feriepengegivende, kan variere. Men folk, der laver løn hos Visma DataLøn, er i vid udstrækning glade for denne oversigt over løndele, når de skal lave løn og manøvrere i, hvilke løndele der er feriepengegivende eller ej.

Bruttolønnen finder man i sin ansættelseskontrakt (og eventuelle tillæg), som man senest skal have en måned efter sin ansættelse. Man vil også kunne se bruttolønnen på sin lønseddel. Bruttolønnen kan være beregnet ud fra forskellige parametre. Der kan være en overenskomst i spil, eller bruttolønnen kan være beregnet på baggrund af en individuel forhandling mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Bruttolønnen er det grundbeløb, som man udregner nettolønnen på baggrund af. Bruttolønnen er den betaling, arbejdsgiver giver den enkelte medarbejder, og nettolønnen er, hvad der er tilbage, når SKAT, ATP, pensionsselskaber med flere har fået, hvad der tilkommer dem. Nettolønnen er med andre ord det beløb, der overføres til den enkelte medarbejders konto, typisk vedkommendes NemKonto.