Bruttolønnen kaldes ofte grundlønnen. Bruttolønnen vil fremgå af medarbejderens lønseddel og er det løngrundlag, den enkelte medarbejder har, før arbejdsgiver trækker AM-bidrag og A-skat fra, når nettolønnen skal beregnes.
På samme måde er bruttolønnen udgangspunkt for betalingen af ATP og beregningen af eventuelle pensionsbidrag, hvad enten pensionsbidragene er arbejdsgiver- eller medarbejderbetalte.
Først når bruttolønnen har været "udsat" for diverse fradrag og fratrækninger, udbetaler arbejdsgiver lønnen til medarbejderen.
Bruttolønnen er fast, og det er det grundbeløb, man finder i ansættelseskontrakten. Det er typisk også det beløb, man slynger ud, hvis nogen spørger, hvad man får i løn. Det kunne være: "Jeg får 20.000 kroner om måneden plus pension." De 20.000 kroner er bruttolønnen.
Får man en lønstigning på 2.000 kr. til den årlige lønforhandling, vil bruttolønnen nu være 22.000 kr., og lønstigningen skal indskrives som et tillæg til ansættelseskontrakten.
Hvis man er timelønnet, vil bruttolønnen også fremgå af ansættelseskontrakten. Det kunne for eksempel være 130 kr. i timen. På lønsedlen skal det fremgå, hvor mange timer den timelønnede har arbejdet, og det tal ganger man så med timelønnen. Resultatet er bruttolønnen. Har medarbejderen arbejdet for eksempel 10 timer, vil vedkommende have tjent en bruttoløn på 1.300 kr.