Beregn hvad en medarbejder koster

En medarbejder koster mere end sin rene timeløn. Der er for eksempel også udgifter til feriepenge, ATP, måske pension og SH-betaling.

For at få en idé om hvad en medarbejder faktisk koster i timen, kan du prøve vores beregner. Den fortæller dig ikke hele sandheden om, hvad en medarbejder koster, for der er selvfølgelig andre udgifter end alt det, der lige vedrører lønnen. Alt fra biler, borde, blokke og badefaciliteter til husleje, håndklæder og udstyr til hjemmearbejdsplads.

Beregneren giver dig altså blot et vejledende resultat på den del af udgiften for en medarbejder, der reflekteres direkte på lønsedlen.

Modellen beregner for eksempel ikke pension af feriepenge, som kan være et krav, hvis du følger en overenskomst.

Hvad koster en medarbejder ellers?

Hvis du som arbejdsgiver vælger at give din medarbejder et eller flere personalegoder, er det naturligvis noget du skal tage med i dine økonomiske overvejelser og din beregning. Det kunne for eksempel være fri bil eller en sundhedsforsikring. Det kan også være enkeltstående goder så som et jubilæumsgratiale, arbejdstøj, eller blomster i anledning af en rund fødselsdag. Du skal være opmærksom på skattereglerne i forhold til de forskellige typer af personalegoder.

Endelig er der alle de indirekte udgifter til det at have medarbejdere - som ligger langt fra noget, der nogensinde rammer en lønseddel. Noget af alt det der også skal med i de økonomiske betragtninger, er udgifter til bygninger/husleje, arbejdsredskaber i bredeste forstand (borde, stole, værktøj, maskiner, hardware, software, skraldespande, kaffemaskine - fortsæt selv listen).

Det præcise regnestykke over dette, kan du kun selv lave.

Men er det din allerførste medarbejder, du står overfor at skulle ansætte, er du meget velkommen til at hente vores guide, der hjælper dig med at få overblik over en række formelle og juridiske aspekter, som du skal forholde dig til i forhold til at have ansatte.

Hent guiden "Den første medarbejder"

 

Derfor er DataLøn nemt

Løn skal være nemt. Derfor kan vi hjælpe dig i gang, køre lønnen for dig og har en masse automatiske funktioner.

Skal løn være nemt?

Undgå fejl med DataLøn

Savner du prøveberegninger inden lønnen køres? Eller mulighed for at rette de fejl der er opstået? Brug vores system som din lønbogholder og få ro i maven med DataLøn.

Vil du undgå fejl?

Samlet finansløsning

Mangler du overblik, sammenhængende data og at kunne håndtere flere ansatte på en gang? DataLøn gør dit liv lettere.

Vil du have overblik?