Årsskifte: Guide, tips og erfaringer fra en nybegynder

Er det allerede den tid på året igen, tænker du måske og sukker lidt. Ja, det er det. Men at få lukket året godt ned, behøver ikke betyde stor frustration og endeløse opgaver for den lønansvarlige. Her fortæller en nybegynder, hvordan han sidste år kom godt igennem årsskiftet - blandt andet ved hjælp af DataLøns årsmøde.

Årsskiftet er årets travleste tid for lønansvarlige. Det handler om at få lukket det gamle år effektivt ned og få en god start på det nye. Ellers kan det resultere i ekstraopgaver lang tid efter. 

Alt dette var Jan Buhl Christensen godt klar over. Han begyndte som lønansvarlig hos Advokaterne i Rosenborggade i begyndelsen af 2016 og kunne langsomt tælle ned til juletid og dermed også årsskifteafslutningen. Han havde masser af regnskabserfaring fra tidligere ansættelser, men han havde aldrig arbejdet med løn før. 

“Selvom DataLøn er meget simpel at bruge, vidste jeg, at årsskiftet ville blive en udfordring. Derfor tilmeldte jeg mig sporet for begyndere ved sidste års årsmøde,” fortæller han. 


Skal du med i år? Tjek, om der er flere pladser her -->

Fik svar på alle spørgsmål

Det viste sig at være en god beslutning. 

På én dag fik han overblikket over alle de deadlines, der skal overholdes inden årsskiftet – eksempelvis i forhold til fratrædelser, feriepengeafregninger og opgørelser generelt. Og så fandt han ikke mindst et lukket forum blandt ligesindede, hvor han kunne få lejlighed til at stille en masse spørgsmål.

“Det ene spørgsmål ledte til det andet, og til sidst havde jeg det fulde overblik. Jeg gik hjem og kløede på med krum hals. Jeg tror, at jeg havde et par supplerende opkald til en Bluegarden-konsulent bagefter for at være helt sikker, men det var det. Jeg kom levende igennem, til trods for at jeg aldrig havde prøvet det før,” siger Jan Buhl Christensen.

Løn giver rød tråd i driften

For Jan Buhl Christensen er det vigtigt, at han som lønansvarlig selv kan håndtere årsskiftet.

“Alternativet ville være at udlicitere opgaven eller hente en ekstern konsulent ind. Det kan være dyrt, men jeg mener også, at det er uhensigtsmæssigt,” siger han.

“Der kommer en rød tråd i driften, når man kan håndtere de administrative opgaver internt. Og så kan man trække på den faglige viden fra DataLøn, når behovet opstår – eksempelvis i forbindelse med lovændringer.”

Sporet for de øvede i år

Han runder af med at forklare, at outputtet af en workshop altid hænger tæt sammen med den villighed til at spørge, der findes hos kursisterne. Jo mere engageret, man selv er i processen, desto mere viden går man hjem med.

“Jeg havde mange spørgsmål med til workshoppen, som jeg fik svar på. Men der skete faktisk også det, at andre stillede spørgsmål, som jeg måske ikke selv havde tænkt på. Deres spørgsmål byggede bro til min hullede viden, og det hentede jeg stor værdi ud af,” siger Jan Buhl Christensen og fortæller, at han igen i år har tilmeldt sig årsmødet.

“Men denne gang er det for øvede. For der sidder med garanti nogen i salen, som kan stille mere kvalificerede spørgsmål, end jeg kan, og dem vil jeg gerne kende svarene på.”

Tilmeld dig årsmødet